Et aktiveringstilbud på få timer om ugen, hvor de ledige søger job hjemmefra. Det har tilsyneladende været i orden i Randers, men ikke er det ikke i København. Sådan kan det se ud, når man læser Krevis rapport ’Styring kræver styring’ fra 2008. 

Her beskrives det blandt andet, hvordan Randers Kommune har udviklet en model for aktivering, som gjort det muligt at hente den høje refusion hjem selv om ledige ofte kun aktiveres langt under lovens minimumskrav. Og selv om hovedindholdet i aktiveringen har været jobsøgning, herunder jobsøgning i eget hjem.

Ifølge Randers’ jobcenterchef Ole Andersen er der én afgørende forskel på Randers-modellen og modellen fra Farvergade. I København drejer det sig om de arbejdsmarkedsparate ledige i matchgruppe 1, mens det i Randers drejer sig om de ledige i matchgruppe 2. 

”Nogle er simpelthen for syge til at kunne aktiveres i 25 timer. Dem vil det være nærmest ulovligt at tvinge til så mange timers aktivering, så derfor har vi undtaget dem for kravet,” siger Ole Andersen.

Han bekræfter at omkring halvdelen af alle kontanthjælpsmodtagere i Randers har været undtaget varighedskravet og aktiveret helt ned til et par timer om ugen. Da rapporten blev lavet omkring 2007 og 2008, havde kommunen kun omkring 80 ledige i matchgruppe 1, men 1500-1600 i matchgruppe 2. 

I rapporten fremgår det, at undtagelser af de ledige er sket systematisk. Og Ole Andersen understreger, at kommunen har fået bekræftet lovligheden af Arbejdsmarkedsstyrelsen.

”Vores revisorer var i tvivl, så vi rettede henvendelse til styrelsen, som sagde, at hvis dokumentationen ellers er på plads og baggrunden for undtagelsen er skrevet ind i den enkelte jobplan, så gælder undtagelsen,” siger Ole Andersen.

Han mener ikke, at der er noget problem ved, at en undtagelsesbestemmelse er blevet brugt ved halvdelen af alle sager.