Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsens stikker en stor kæp i omstillingshjulet med sit udkast til den ny udbudslov, mener Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling.
Foto: Jens Henrik Daugaard / Polfoto
Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsens stikker en stor kæp i omstillingshjulet med sit udkast til den ny udbudslov, mener Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling. Foto: Jens Henrik Daugaard / Polfoto

Grønne gevinster glipper med ny udbudslov

Kommunerne får ikke mulighed for at stille krav om miljømærker i forbindelse med udbud og indkøb. Det svækker mulighederne for at handle mere bæredygtigt, mener eksperter.

bæredygtighed

Af Jonas Sloth Bach | [email protected]

Kommunerne får ikke bedre muligheder for at stille miljøkrav i forbindelse med deres indkøb. Mens den tidligere regering ville give de offentlige myndigheder lov til at forlange, at virksomheder lever op til krav om bestemte miljømærker, har erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen med sit udkast til ny udbudslov rullet forslaget tilbage.

Som konsekvens af forslaget, der blev førstebehandlet den 29. oktober, ser det ud til, at kommunerne fortsat vil have pligt til at acceptere tilbud også fra virksomheder, der ikke har miljømærkning, hvis de kan dokumentere, at de lever op til de samme krav. Og dermed ender opgaven med at gennemgå og vurdere dokumentation hos kommunerne.

”Der er et kæmpe potentiale i en mere systematisk indsats for at vælge de mest klimavenlige varer og serviceydelser.”

Det er en stor kæp i omstillingshjulet, mener direktør i Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling, Charlotte Fischer.

- Udfra et overordnet perspektiv om at få flere grønne indkøb så skader det simpelthen, for det gør, at indkøberne ikke kan efterkontrollere virksomhederne. Og det er en kæmpe bureaukratisk udfordring at gennemgå dokumentationen, siger hun og understreger, at det også hæmmer udviklingen af grønne virksomheder.

- Det gør, at virksomhederne får en svagere tilskyndelse til at lade sig miljøcertificere. Der er ikke noget incitament; tværtimod oplever virksomhederne, at det kan betale sig at byde ind med løsninger, der er mindre grønne, siger hun.

Også Socialdemokraternes erhvervsordfører, den tidligere miljøminister Kirsten Brosbøl, er skuffet over, at reglen som den eneste er ændret i udkastet.

- Det vil øge bureaukratiet og skade gennemsigtigheden. Vi vil gerne gøre det så let som muligt for ordregiverne at gøre brug af mærkekrav, for det vil understøtte den grønne omstilling at bruge den store efterspørgselsmuskel, som de offentlige indkøb jo er, lød det i hendes ordførertale.

Potentialet udnyttes ikke

I sidste uge forsøgte Nordisk Grøn Indkøbsuge at sætte fokus på potentialet ved bæredygtig indkøbspolitik. Og der er brug for øget opmærksomhed. De danske kommuner forsømmer at udnytte deres store potentiale for at understøtte en grøn udvikling gennem deres indkøbspolitik. Sådan lyder kritikken fra både den grønne tænketank Concito, Chora Connection og Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling.

- Der er et stort uudnyttet potentiale her, siger Mads Randbøll Wolff, direktør i den handlende tænketank Chora Connection.

En Concito-analyse fra 2011 viser, at de offentlige indkøb i Danmark giver anledning til en global drivhusgasudledning på cirka 20 millioner ton CO2 per år svarende til knap 4 ton CO2 per dansker. Kommunerne står for 28 procent af det offentlige indkøb, og med et årligt indkøbsbudget på 84,8 milliarder kroner har kommunerne stor mulighed for at påvirke udviklingen. Den bør de i langt højere grad bruge til at sætte et bæredygtigt aftryk, mener Concitos direktør Christian Ibsen.

- Der mangler viden om, hvor stor betydning det her har. Der er et kæmpe potentiale i en mere systematisk indsats for at vælge de mest klimavenlige varer og serviceydelser.

Prisfokus forpurrer

Der er tre årsager til, at kommunerne stadig ikke udnytter muligheden for at handle grønt og bæredygtigt. For det første fokuserer de kommunale indkøbere primært på prisen. For det andet mangler der politisk initiativ både nationalt og lokalt. For det tredje er der også en udfordring i, at de grønne investeringer, der er rentable for kommunerne over tid, koster mere i indkøb. Indkøbskontoen skal altså betale for en investering, der kommer driftskontoen til gode, og det er svært at nå til enighed på tværs af de forskellige kommunale kontorer og sektorer.

- Den helt store udfordring er, at der ikke er noget særlig stort politisk fokus på det. Fra centralt hold er der først og fremmest fokus på at spare penge her og nu, og både regioner og kommuner er travlt optaget af at leve op til Finansministeriets krav om at spare penge. Der er slet ikke det samme pres for, at man også omstiller sig og laver en plan for bæredygtige og grønne indkøb, siger Charlotte Fischer. Derfor bliver det ofte ved de gode intentioner selv i de efterhånden mange kommuner, der har skrevet målsætninger om bæredygtighed ind i deres indkøbsstrategier.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Troels Lund Poulsen.

Klima

Teknik & miljø

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet