Gratis handlingsplan er urealistisk
Grænsen er hårfin for, hvornår kommuner må delegere sagsforberedelse til private aktører. Flere kommuner er dømt for at overlade for meget indflydelse til private. Årsagen er en juridisk gråzone.
Bedre behandling af de ældre medicinske patienter behøver ikke koste ekstra penge. Det er et spørgsmål om bedre planlægning og organisering. Sådan har det lydt fra både regeringen og en række eksperter under forberedelsen af den længe ventede handlingsplan for ældre medicinske patienter.
Både KL og Danske Regioner er overordnet set positive over for handlingsplanens indhold, men også enige om, at det ikke kan gøres gratis.
”Kommunerne skal ifølge planen sørge for, at der er akutte og subakutte sengepladser til ældre medicinske patienter på plejehjemmene, ligesom der anbefales brug af udkørende teams, der skal forebygge eller erstatte indlæggelser. Det er gode tiltag. Men det er nye opgaver, og det vil derfor øge kommunernes udgifter,” siger chefkonskulent i KL, Tina Hedemann Jørgensen.
Formanden for Danske Regioners sundheds- og socialudvalg, Ulla Astman (S), er enig.
”Handlingsplanen ser i det store og hele fornuftig ud - og det er da positivt, at ministeren nu vender blikket mod gruppen af ældre medicinske patienter,” siger hun og fortsætter:
”I de her år behandler vi stadig flere medicinske patienter. Og hver patient får mere behandling. Derfor er det også godt med en ny handlingsplan - også selvom den vil kræve flere ressourcer.”
På Christiansborg udelukker Socialdemokraternes sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen, at en handlingsplan kan være omkostningsneutural.
”Selvfølgelig vil en handlingsplan koste penge. I forvejen er vi kritiske over, at der steder i handlingsplanen står, at kommunerne eller regionerne ’bør’ i stedet for ’skal’. Dermed bliver den meget lidt forpligtende. Vi risikerer, at de fine anbefalinger lander i skrivebordsskuffen, fordi de mangler ressourcer,” siger Sophie Hæstorp Andersen.
