Jeg kender én, der arbejder i borgerservice. 
En veluddannet kvinde, som normalt er glad for sit job i den provinskommune, hun arbejder i, men så kan jeg heller ikke afsløre mere. 
For hende, jeg kender, vi kan kalde hende "Tanja", har efterhånden haft en tilsyneladende uendelig række af hårde arbejdsdage. 
"Der er nogle, der græder hver eneste dag," fortæller hun, "og det er voksne, velfungerende mennesker, både mænd og kvinder, ældre og unge. De sidder simpelthen og græder ved mit skrivebord."