Ghettosucces på lånt tid
Unge rødder i lektiecaféen, tryggere beboere og flere i arbejde. En boligsocial indsats i Valby har givet nyt liv til bydelen. Men kortvarige støttemidler spænder ben for arbejdet.
En ung indvandrerdreng med en lidt for stor hue toner frem på Akacieparkens hjemmeside, mens arabisklydende hiphop-beats kører i baggrunden.
- Hey, jeg hedder Omar. Og velkommen til AKP, siger han i introduktionsvideoen på hjemmesiden. Akacieparken er et udsat boligområde i Valby, som indtil for tre måneder siden var defineret som en ghetto. I dag er der oprettet et målrettet samarbejde mellem kommunen, den lokale boligorganisation og en række frivillige aktører, og området er hoppet af regeringens ghettoliste. Partnerskabet er også det, der skal sikre Akacieparkens fremtid, når støttemidlerne til det boligsociale projekt ophører om tre år.
Klassisk musik og fodbold
I dag har Akacieparken en lektiecafé for de unge, hvor danske pensionister hjælper til med matematikken. Der er oprettet en motionsforening og et fodboldhold, og der afholdes koncerter med Sjællands Symfoniorkester. Antallet af beboere på overførselsindkomst er faldet fra 47 procent til 37 procent, og andelen af beboere af dansk oprindelse er steget fra 24 til 33 procent. Ifølge Københavns Kommunes Tryghedsindeks er boligområdet i dag trygt at leve i.
- Vi har meget fokus på, at den gode udvikling skal fortsætte – om den gør det, ved man aldrig. Det er klart, at jo mere kontinuitet og langsigtede modeller, vi kan skabe, jo bedre bliver resultaterne, siger Gert Korvig, projektleder i Akacieparken for boligselskabet Lejerbo.
Fire år er for lidt
Den væsentligste kilde til finansiering af boligsociale projekter som Akacieparken er Landsbyggefonden, som udsteder bevillinger på fire-fem år ad gangen. Men det er for kort tid til at skabe varige forandringer, lyder erfaringerne fra Center for Boligsocial Udvikling, som laver effektmålinger af de boligsociale indsatser.
- Det er jo ofte sådan, at det, man ønsker at skabe forandring i – eksempelvis beskæftigelsen – er noget, der kan tage rigtig lang tid. Og det kan man ikke regne med, at man kan klare i en projektperiode på fire-fem år, siger centerleder i CFBU, Birgitte Mazanti.
Ansøgningsproceduren er en stor tidsrøver. Når det ene projekt afløser det andet, koncentreres der mange medarbejdertimer på at få forlænget projektet og ansøge på ny, konkluderer CFBU i en rapport om de tidsbegrænsede midler. Den problemstilling genkender Gert Korvig.
- Det er en helt vildt lang proces. Det har taget en stor del af min tid. Vi startede i foråret 2011 med at søge til den bevilling, vi fik i slutningen af 2012, fortæller han.
Over til kommunen
Samarbejdskontrakten mellem Lejerbo og Københavns Kommune fokuserer på løbende at få inddraget kommunen så meget som muligt som forberedelse til projektets udløb i 2016.
- Vi forstår bekymringen for den korte tidshorisont i de boligsociale helhedsplaner og lægger derfor også vægt på, at indsatsen i de boligsociale helhedsplaner understøtter den kommunale kernedrift, siger områdechef i Københavns Kommune Morten Boje.
Kontrakten afdækker snitflader mellem kommunen og boligselskabets opgaver, så der ikke bliver lavet parallelindsatser, som må droppes, når projektet stopper. Eksempelvis er der ikke oprettet klubber eller fritidstilbud under projektet, men bygget bro til de kommunale tilbud. Desuden er familierådgivere og jobcentermedarbejdere rykket ud i området for en håndholdt indsats.
Sådanne partnerskaber tjener til inspiration i andre udsatte boligområder, mener Birgitte Mazanti.
- Hvis man kigger på landsplan, så er sådanne samarbejdskontrakter mellem kommuner og boligselskaber ikke noget, vi ser alle vegne. Og det er netop det, som vi anbefaler og efterlyser, siger Birgitte Mazanti.
