Foto: mikkel østergaard / Scanpix
Foto: mikkel østergaard / Scanpix

Furesø vil spare på deres enorme gæld

I 2010 overtog Furesøs borg­mester Danmarkshistoriens største kommunale gæld. Nu forhandler han med regeringens embedsmænd om at omlægge den til en anden lånetype og på den måde hente mellem ni og 16 millioner årligt.

rentegevinst

Af Morten Munkholm | [email protected]

Da Ole Bondo Christensen (S) i 2010 overtog borgmesterposten i Furesø Kommune, overtog han samtidig Danmarkshistoriens største kommunale gæld på cirka 80.000 kroner per indbygger.

Hans første store opgave blev derfor at forhandle en ny aftale på plads med staten, som kunne gøre op med de mange usikkerheder i kommunens økonomi.

- Vi havde højtforrentede lån, som var bundet af swap-aftaler, og en del af forhandlingerne gik på at komme ud af lånene og ind i et statslån på 2,2 procent i rente. Siden da har renteniveauet dog udviklet sig på en måde, som ingen kunne forudse, fortæller Furesøs borgmester.

Derfor vil kommunen nu af med det statslån, de bandt sig til i 2011.

- Det er kun rimeligt, at vi får gevinst af den generelle rentenedsættelse, der er, og som andre kommuner også har glæde af, siger Ole Bondo Christensen.

I januar kontaktede han Økonomi- og Indenrigsminister Morten Østergaard (R) og Finansminister Bjarne Corydon (S) for at få omlagt lånet.

Forhandler med staten

En aktindsigt i Furesø Kommunes korrespondance med ministerierne viser, at der den 16. marts blev holdt møde om sagen mellem kommunens og ministeriernes top-embedsmænd, heriblandt kontorchef Niels Jørgen Mau Pedersen.

I en mail skriver han, at der er ‘tale om en sag, som både kan have betydelige virkninger for Furesø Kommune såvel som for staten og andre kommuner’.

Da Furesø-aftalen blev godkendt af Folketingets Finansudvalg i 2011, blev det anslået, at lånet ville koste staten cirka 470 millioner kroner, fordi staten dengang lånte penge til en højere rente end de 2,2 procent, som Furesø Kommune betalte i rente på statslånet. Disse penge skulle hentes på et samlet lavere bloktilskud til kommunerne.

Siden er renten dog faldet så markant, at man i dag faktisk kan sige, at staten tjener på at låne penge ud. Mens Furesø Kommune fortsat skal betale godt 137 millioner kroner om året for deres statslån frem til 2040.

- Vi er selvfølgelig ligesom andre kommuner interesserede i at begrænse vores udgifter så meget som muligt. I og med, at vi har en stor gæld, er vores renteudgifter også en betragtelig post på budgettet, siger Ole Bondo Christensen, som mener at kunne hente mellem ni og 16 millioner om året ved at omlægge lånet nu.

Presser ministerier

Furesøs borgmester ville gerne have omlagt lånet allerede i slutningen af marts. Men Økonomi- og Indenrigsministeriet har på trods af et møde den 16. marts endnu ikke givet grønt lys.

I to mails til ministrene presser Furesøs økonomiudvalg på for en hurtig løsning. De skriver blandt andet, at det vil være ‘økonomisk uforsvarligt’ ikke at godtage det lånetilbud, de har fået af Kommunekredit, og at Furesøs økonomi er ‘hårdt belastet’ af de høje renteudgifter.

Samtidig påpeger Ole Bondo Christensen, at det i Furesø-aftalen står beskrevet, at kommunen på trods af statslånet er ligestillet med andre kommuner.

- Det var vigtigt for os at få med, da vi indgik aftalen i 2011, siger borgmesteren.

Han vil ikke ind på, hvad det er, der står i vejen for statens godkendelse af lån-omlægningen, og selvom han har sendt flere mails, hvor han rykker embedsmændene for svar, kalder han kommunens drøftelser med embedsmændene for gode.

- Vores lån løber jo i 25 år endnu, så vi har lidt tid at løbe på. Vi forventer ikke, at renten springer i vejret i morgen, siger Ole Bondo Christensen.

Løkkes løftebrud

Furesø-aftalen fra 2011 var en genforhandling af den oprindelige aftale fra 2005, der dannede grundlag for, at Farum og Værløse Kommune kunne blive fusioneret. Daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen lovede dengang, at borgerne i Værløse ikke ville komme til at betale for sammenlægningen. Derfor er han senere blevet beskyldt for løftebrud.

”Det er kun rimeligt, at vi får gevinst af den generelle rentenedsættelse, der er, og som andre kommuner også har glæde af.”

- Vi blev ikke holdt gældfri. I den sidste aftale manglede der mellem en halv og trekvart milliard kroner, som Værløse-borgerne nu betaler af på, fortæller Steen Prytz Jensen, der fulgte forhandlingerne tæt og var en del af den såkaldte Furesø-gruppe.

De truede dengang staten med en retssag, men kampen blev siden opgivet. Og i dag er gruppen opløst. Steen Prytz Jensen håber dog, at kommunen vil bruge de penge, de kan få ud af en låneomlægning, til at betale mere af på gælden.

- Gælden skal hurtigst muligt ud af verden. Det er ikke meningen, at vores børn og børnebørn skal leve med den, siger han.

Men Ole Bondo Christensen forklarer, at kommunen i første omgang står og skal spare 50 millioner på næste års budget.

- Alle kommuner er jo udfordret af demografien. Vi havde alene stigninger i sundhedsudgifterne sidste år på 17 millioner kroner, så vi ved godt, hvor vi skal bruge pengene for at få budgettet til at hænge sammen, siger han.

Furesøs gæld

  • Efter sagerne om Peter Brixtofte og hans stormfulde farvel til borgmestertitlen i Farum, udviklede kommunens gæld sig voldsomt. Da kommunen i 2005 blev slået sammen med Værløse, blev der lavet en særlig aftale om, at sidstnævnte kommune ikke skulle bøde for sammenlægningen.
  • I 2009-10 stod det klart, at forudsætningerne i aftalen fra 2005 ikke kunne holde, og Furesø Kommunes gæld var vokset til hele tre milliarder eller cirka 80.000 kroner per indbygger. En ny aftale om et statslån og tilskud for godt 750 millioner kroner frem til 2040 blev indgået i starten af 2011.
  • De store rentefald siden 2011 betyder, at Furesø Kommune i dag kan drage fordel af at omlægge deres statslån til et normalt kommunalt lån hos Kommunekredit. Kommunen har i dag en gæld på cirka 2,7 milliarder kroner.

[intense_hr title="Sådan skal Furesø afdrage sin gæld til staten"]

[intense_hr size="large"]

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet