Iden seneste tid har Socialdemokraterne foldet sig ud og er gået i offensiven mod omprioriteringsbidraget. En stridslysten overborgmester i København og adskillige borgmestre deler i debatindlæg og i Socialdemokraternes kampagnevideoer deres bekymringer over omprioriteringsbidragets konsekvenser. Jeg er næsten overrasket over, at vi ikke har set de første flammende meteorer ramme gågaderne landet over, for hvis man skulle tro Frank Jensen, Mette Frederiksen & Co. betyder omprioriteringsbidraget jo et sandt ragnarok for velfærdssamfundet, som vi kender det.

Før vi hopper med på den historie, synes jeg lige, at vi skal klappe hesten et øjeblik og skille fup fra fakta, når vi snakker om omprioriteringsbidraget. Først fakta:

For det første: Regeringen overtog en statskasse, der langtfra havde det så godt, som Socialdemokraterne bildte danskerne ind. Den offentlige økonomi var kørt helt ud til kanten. Venstre vil gerne prioritere at styrke vækst og kernevelfærd – også i fremtiden. Uden omprioriteringsbidraget vil vi ikke kunne finde lige så mange penge til at lave målrettede løft af kernevelfærden, som vi for eksempel har gjort med værdighedsmillarden til de ældre.

For det andet: Omprioriteringsbidraget er på 1 procent (!) årlig 2016-2019. Med milliarden til de ældre er kommunernes serviceramme i år 238.900.000.000 kroner. Det virker meget usandsynligt, at nogle af de penge ikke kan bruges klogere. Hvordan kan det for eksempel være, at nogle kommuner bruger 4.000 kroner på administrative udgifter per indbygger og andre over 11.000 kroner? Det viser tal fra KL. Og hvordan kan nogle kommuner finde penge til at bygge store prestigeprojekter (ingen nævnt, ingen glemt) og samtidig påstå, at man er nødt til at skære i den borgernære velfærd?

Hvis alle kommuner blev drevet lige så effektivt som Frederiksberg Kommune, hvor jeg kommer fra, kunne de danske kommuner samlet set spare næsten 29 milliarder kroner. For mig at se peger det på, at kommunerne kan vinde meget ved at lære af hinanden. Effektivisering er mulig.

Og så til fupnummeret til sidst: I Socialdemokraternes sidste regeringsperiode faldt kommunernes servicerammer med 3 milliarder kroner 2012-2015. I år er servicerammen ½ milliard højere i 2016 end i 2015. Og det endda med omprioriteringsbidraget. Alligevel er Venstre blevet skurken. Mit undrende spørgsmål er derfor: Mener Socialdemokraterne, at der var tale om samme dommedagslignende tilstand for velfærden, dengang man selv sad i regering – eller kunne det tænkes, at omprioriteringsbidraget ikke er verdens undergang? Hykleriet længe leve!