Af Maria Steno
 | Selvstændig kommunikationsrådgiver og tidligere kommunalpolitiker
Billede

Frygten styrer igen dansk politik

Hvis genåbningen af Danmark skal lykkes, bliver statsminister Mette Frederiksen (S) nødt til fortsat at tale til følelserne, skriver Maria Steno.

synspunkt

Frygt for covid-19, frygt for kollaps i sundhedsvæsnet, frygt for arbejdsløshed, frygt for konkurs og frygt for, at det kommunale beredskab ikke slår til. Frygt har været motivationen bag en række af politiske beslutninger og tiltag de seneste uger, og det er ikke et nyt fænomen. Følelser og især frygt er motoren i al moderne politik. 

Politik og følelser har altid været tæt forbundne. Især Dansk Folkeparti har i partiets storhedstid været stolte af det og meget bevidst udviklet politik med udgangspunkt i følelser. Andre partier har modsat forsøgt at nedtone den sammenhæng og slået sig op som fornuftens stemme eksemplificeret ved De Radikale, som blandt andet gerne vil kendes for at lytte til eksperterne. 

Fornuft eller følelse
I coronakrisen balancerer politikerne også mellem følelser og fornuft. En lang række partiledere har været ude at sige, at de vil følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger i forhold til at genåbne Danmark. 'Vi skal lytte til sundhedsmyndighederne og deres anbefalinger. Jeg mener, det mere er en faglig vurdering end et politisk valg,' som SF's Pia Olsen Dyhr sagde til Ritzau.

På den anden side har medlemmer af regeringen åbent erkendt, at de ikke altid lytter til eksperterne og myndighederne. Det gjorde sig blandt andet gældende i forbindelse med grænselukningen, som blandt andet blev indført efter pres fra Dansk Folkeparti. Regeringen kunne ikke forklare danskerne, hvorfor italienske turister frit kunne tage metroen ind i centrum, mens danske turister, som kom hjem fra Italien, af Sundhedsstyrelsen blev opfordret til at gå i karantæne. Det virkede så uretfærdigt, at der ikke var tid til at vente på evidens.

Amen i kirken
Diskussionen om åbning af kirkerne i påsken afspejler samme skisma. En ordfører fra Konservative kunne ikke forstå, at Bilka fik lov at holde åbent i påsken, når Folkekirken ikke gjorde. Mens præsterne modsat frygtede smitte og ikke kunne forstå, de skulle holde åbent, når resten af samfundet var lukket. Følelserne overtog hurtigt, og ministeren lukkede for yderligere diskussion.

Det bliver nemmere sagt end gjort at lade eksperterne sætte tempoet for genåbningen af samfundet. For det kan godt være, at eksperterne for eksempel siger god for at genåbne kirkerne og børnehaverne, men danskerne vælger at blive hjemme alligevel.

Det handler om følelser.

  Jo større frygt, des mere villige er vi til at ændre holdning, og des mere indgribende politiske beslutninger kan vi acceptere. 

Ingen fakta
Det er statsministeren yderst bevidst om, og det er bemærkelsesværdigt, så få fakta statsministeren deler i talerne på pressemøderne. Hun bruger helt konsekvent patos til at overbevise os og ikke logos. Mette Frederiksens appel er markant mere følelsesbetonet, end vi er vant til at se fra danske politikere, men på niveau med amerikanske politiske taler. Det har statsministeren høstet stor ros for fra både kommentatorer, retorikere og vælgere. Opskriften virker. Vi lytter, når Mette Frederiksen taler, og vi gør, som regeringen og myndighederne siger. De, der ikke er overbevist, kan hænge på, når sundhedsministeren går i gang med tal og grafer, men der er ikke særlig stor efterspørgsel på nøgtern dokumentation. 

Usikkerhed virker
Frygt er nemlig den mest effektive følelse, politikere kan appellere til hos vælgerne. Det fremgår af en dansk Ph.d. fra 2011. Her konkluderer Else Marie Holm fra Aarhus Universitet, 'at den usikkerhed, som ængstelse skaber, giver optimal grobund for, at politiske budskaber kan trænge igennem og få en reel effekt. Ængstelse kan derfor også siges at øge sandsynligheden for, at folk skifter holdning'. 

Frygten forklarer dermed den hastighed, hvormed vælgerne har accepteret store samfundsomlægninger med meget høje personlige og økonomiske omkostninger. Jo større frygt, des mere villige er vi til at ændre holdning, og des mere indgribende politiske beslutninger kan vi acceptere. 

Følelser styrer genåbningen
Det er ikke noget nyt. Frygt har været definerende for dansk politik længe. Tænk på frygten for terror efter 9/11. Frygten for arbejdsløshed efter finanskrisen. Frygten for 'de fremmede' i Dansk Folkepartis storhedstid, og senest frygten for global opvarmning anført af de unges fremtidsangst.

Stort set alle større politiske dagsordener og tiltag er motiveret og styret af frygt. Coronakrisen sætter det blot på spidsen og viser, hvor effektiv frygten er i politisk kommunikation. Når Folketinget skal genåbne Danmark, er det helt afgørende, at frygten for smitte og sundhedsvæsnets kollaps er mindre end frygten for isolation og økonomisk kollaps. 

Ellers bliver vi hjemme og trodser eksperternes opfordring til at gå ud. Derfor skal Statsministeren fortsætte med at tale til følelserne; det bliver afgørende for genåbningen af samfundet. 

Blog

Demokrati

Kommunikation

Politikerliv

Tema: Strategi

Tilmeld dig nyhedsbrevet