Anne-Marie Glistrup er aktuel med det andet af to bind om sin far, den fritænkende provokatør og grundlægger af Fremskridtspartiet Mogens Glistrup. Foto: Linda Johansen / Polfoto
Anne-Marie Glistrup er aktuel med det andet af to bind om sin far, den fritænkende provokatør og grundlægger af Fremskridtspartiet Mogens Glistrup. Foto: Linda Johansen / Polfoto

Fritænkeren Glistrups kollaps

Han kom stormende ind i Folke­tinget og danskernes bevidsthed med løfter om at fjerne indkomst­skatten og sanere lovjunglen. Anden del af den store Mogens Glistrup-biografi, skrevet af hans datter, fortæller om, hvordan hans politiske projekt blev forpurret af det system, han længe havde kritiseret.

interview

Af Morten Munkholm | [email protected]

”Præcis på 350-års- dagen, efter, at systemet i sin åndelige afmagt tvang Galileo Galilei til at afsværge, at jorden skulle være rund, kanoniserede Højesteret, at Mogens Glistrups aftaler skulle være fiktive.”

Sådan skrev Mogens Glistrup selv, da han i 1983 modtog højesteretsdommen i det, som af mange er betegnet som Danmarkshistoriens længste retssag. Siden 1972 var han og hans advokatkontor blevet undersøgt for diverse forhold, der kunne være på kant med loven. Fundene og sagsgangen var tvivlsom. Men i fængsel røg han.

- Det, at han står anklaget i så mange år og til sidst bliver dømt i retssystemet, var Mogens Glistrups største problem. Han brugte 381 hele dage i retten, og derudover kom forberedelsestiden og det, at han gennem dommen mistede troværdighed, fortæller hans datter, historikeren Anne-Marie Glistrup, der nu er bogaktuel med anden del af biografien om sin far – den del, der handler om hans år i dansk politik.

Men en helt central del af bogen er altså en gennemgribende beskrivelse af den sag, der for alvor fik forpurret hans politiske projekt og som ifølge Anne-Marie Glistrup også mest af alt var politisk motiveret. Den startede nemlig ifølge bogen ti minutter, efter at Mogens Glistrup i tv-udsendelsen Focus på DR havde fortalt, hvordan skattesnydere er at sammenligne med jernbanesabotørerne under besættelsen.

- Der siger Poul Møller (K) til Berlingske Tidende, at vi må have den mands sager undersøgt. Samtidig henvender juristen K. Axel Nielsen (S) sig til Advokatrådet og siger: Vi skal have den mands sager undersøgt. Advokatrådet starter en undersøgelse, og da de er færdige med den godt et år senere, sidder K. Axel Nielsen som justitsminister. Han vælger så at overgive sagen til det nyoprettede bagmandspoliti, fortæller Anne-Marie Glistrup.

 Skattepolitisk grundlag

Inden undersøgelserne var afsluttet, kom Jordskredsvalget i 1973, hvor Mogens Glistrups Fremskridtsparti stormede ind med næsten en halv million stemmer og tog 28 mandater. Den kontroversielle sagførers tankesæt var om noget oppe i samtiden, hvor de glade 60’eres opbygning af velfærdssamfundet var blevet fortrængt af en krisetid. Hans udgangspunkt var et lighedsideal, hvor indkomstskatten stod i vejen.

- Da han selv begyndte at arbejde skatteretsmæssigt i Danmark, så han, at han let kunne få de rige klienter og sig selv til at blive nulskatteydere, mens han ikke kunne få almindelige lønmodtagerklienter til at blive det. Han sagde selv, at de rige havde en gravko til at grave sig ned til en nulskatteprocent, mens de fattige havde en teske. Og den forskel kunne han ikke lide, siger Anne-Marie Glistrup.

”Mogens Glistrup mestrede provokationen. Han siger selv: 'Det er med provokationer som med narkotika: Der skal stærkere og stærkere doser til'. Men her kommer han altså til at overdosere. Så meget, at de andre går.”

Derfor lød Fremskridtspartiets plan på at få afskaffet indkomstskatten over syv år. I det første år skulle den skattefri bundgrænse være 60.000 kroner – svarende til 390.000 kroner i dag. Samtidig skulle der skæres voldsomt i den offentlige sektor, hvor det skulle være slut med de såkaldte skrivebordspapirsyslerier. En omfattende samfundsændring, der var udtænkt som én stor helhedsplan.

- Når Mogens Glistrup sagde, at han ville fjerne indkomstskatten, måtte han jo samtidig definere, hvad det offentlige skulle prioritere. Der mente han, at vi skulle have et system, der varetog de svagestes tarv, de syges tarv, nogle grundlæggende uddannelser og forureningsbekæmpelse, forklarer Anne-Marie Glistrup.

Modstand på Borgen

Helhedsplanen passede dog meget skidt ind i den politiske kontekst, Fremskridtspartiet kom ind i på Christiansborg. Både Socialdemokraterne og Venstre sørgede gang på gang for at få blokeret for Glistrups indflydelse. Og partiets første forslag, der blev vedtaget, handlede således ikke om indkomstskatten, men om at nedlægge 273 kommissioner og nævn til vurdering af heste, der skulle udskrives i tilfælde af krig.

- Statsminister Poul Hartling (V) ville hellere lave forlig med Socialdemokraterne end med Fremskridtspartiet. Og da Anker Jørgensen (S) kom til i 1975, ville han hellere lave forlig med Venstre end med Fremskridtspartiet. Det vil sige, at de hele tiden var udenfor. Og de blev aldrig betragtet som et ansvarligt parti, da de stemte imod finansloven år efter år. Glistrup mente, de andre partier var uansvarlige, siger Anne-Marie Glistrup.

[caption id="attachment_26878" align="alignleft" width="830"]Mogens Glistrup blev valgt ind i Folketinget i 1973. Her sad han frem til 1990 - dog midlertidig afbrudt af et treårigt fængselsophold for skatteunddragelse 1983-1986. Her er han i haven med forfatteren som barn. Foto: Polfoto Mogens Glistrup blev valgt ind i Folketinget i 1973. Her sad han frem til 1990 - dog midlertidig afbrudt af et treårigt fængselsophold for skatteunddragelse 1983-1986. Her er han i haven med forfatteren som barn. Foto: Polfoto[/caption]

Samtidig opstår der gang på gang uenigheder internt i Fremskridtspartiet, hvor flere partimedlemmer var klar til at gribe mere ud efter magten. Flere af skærmydslerne ender ud i mundhuggerier, enkelte fra Folketingets talerstol.

- Mogens Glistrup har en helt anden filosofi end hos de andre partier. De andre har partidisciplin og siger: Vi kommer ind som en gruppe. Glistrup havde aldrig et ønske om at stække nogens frihed. Der skulle være plads til frugtbare tanker og en frugtbar debat, siger Anne-Marie Glistrup.

Dommens dag

De interne kampe bliver droslet mere ned, som årene i Folketinget går. Partiet virker til at have fået en solid vælgerbase på 20-25 mandater ved de efterfølgende valg, men retssagen mod Mogens Glistrup lå hele tiden og ulmede i baggrunden.

- På mange måder er sagen med til at sammentømre folketingsgruppen og få dem til at holde mere fast i det fælles udgangspunkt. På andre måder kommer der nogle ind, som ser deres snit til at tage magten, når Glistrup er væk. Det gjaldt for eksempel Uffe Thorndal, fortæller Anne-Marie Glistrup.

Fremskridtspartiet nyder op igennem 70’erne en status som landets næststørste arbejderparti. Men det får fatale følger, da Mogens Glistrup i 1983 vælger at troppe op for at tale til 1. maj i Fælledparken. Han bliver overfaldet med æg, maling og flere slag, inden han får benene på nakken og kommer væk.

- Men hvem ender det katastrofalt for? Er det ikke mest katastrofalt for dem, der ikke vil bruge ordets magt, men vælger at bruge voldens? Det var debatten og demokratiet, det endte katastrofalt for – ikke Mogens Glistrup, siger Anne-Marie Glistrup.

Kort tid efter i juni blev Glistrup idømt fængselsstraf for groft skattesvig. Sagen, der havde brugt ufattelig meget af hans tid gennem ni år, stækkede nu også hans troværdighed for bestandig. Men Mogens Glistrup fastholdt fortsat, at han ikke var skyldig.

- Han vidste, han ikke havde begået noget ulovligt. Han kendte lovgivningen bedre end de fleste og mente, han havde holdt sig på den rigtige side af den, forklarer Anne-Marie Glistrup.

Muhammedanerne

Mens Mogens Glistrup sidder i Horserød Statsfængsel, rutsjer Fremskridtspartiets popularitet nedad ved valget i 1984. Samtidig udvikler der sig en afgørende debat om asylansøgere og de fremmedarbejdere, der var kommet til landet i 60’erne og 70’erne.

Fremskridtspartiet er fra starten kritiske over for indvandringen, og det bliver især kampen mod ’muhammedanerne’, der danner rammen om Mogens Glistrups sidste år i dansk politik.

- Grundlaget for Fremskridtspartiet var ikke et liberalt mindset, men et skattepolitisk mindset. Hvem har bidraget til samfundet, og hvem skal vi forsørge? Derfor sagde man, at så længe de fremmede havde arbejde, måtte de være her. Så længe de ikke havde det, skulle de ikke have ret til vores sociale goder – så måtte de rejse hjem igen, fortæller Anne-Marie Glistrup.

I 1990 bliver Mogens Glistrup ekskluderet fra sit eget gamle parti på grund af uenighed med partitoppen. Og i 90’erne bruger han i stor stil kræfterne på at studere islam, skrive to kritiske bøger om emnet og rejse land og rige rundt med sine kontroversielle budskaber.

”Glistrup havde aldrig et ønske om at stække nogens frihed. Der skulle være plads til frugtbare tanker og en frugtbar debat.”

I 1995 splittes Fremskridtspartiet, da Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup sammen danner Dansk Folkeparti. Noget, han ikke kan siges at begræde, da han udtaler, at der absolut ingen huller var i Pia Kjærs-
gaards økonomiske uvidenhed.

Politisk aftryk

I 1999 vender Mogens Glistrup tilbage til Fremskridtspartiet blot for at blive skyld i dets totale kollaps. De tilbageværende folketingsmedlemmer, der blandt andet talte Kirsten Jacobsen og Tom Behnke, forlader i 1999 partiet på grund af Glistrups provokationer. Og det blev partiets endeligt.

- Mogens Glistrup mestrede provokationen. Han siger selv: Det er med provokationer som med narkotika: Der skal stærkere og stærkere doser til. Men her kommer han altså til at overdosere. Så meget, at de andre går, fortæller Anne-Marie Glistrup.

Tilbage står det store spørgsmål, om Mogens Glistrup formåede at få nok ud af den politiske medvind, han trak i 70’erne. Hans store plan om at fjerne indkomstskatten og papirnusserne blev aldrig gennemført. Omvendt hersker der næppe tvivl om, at et parti som Liberal Alliance er inspireret af Glistrups skattepolitiske mindset.

- Der var pludselig mange ting, der blev diskuteret i dansk politik, som ikke var blevet diskuteret på samme måde før. Fremskridtspartiet havde altså en enorm indirekte indflydelse. Men den direkte indflydelse var mager, siger Anne-Marie Glistrup og fortæller, at hendes far havde et fremadrettet syn på politik:

- Hans holdning var, at tiden ikke var moden, men det skal den nok blive.

Mogens Glistrup døde efter længere tids sygdom den første juli 2008.

Demokrati

Tilmeld dig nyhedsbrevet