Var der noget, skolechef i Esbjerg Kommune Morten Mærsk Schmidt gerne ville have vidst, inden arbejdet med velfærdsaftalen gik i gang, var det, at frisættelsen ikke ville komme til at revolutionere Esbjergs folkeskoler.

- Vi var mange i Esbjergs skolevæsen, som tænkte, at nu bliver vores skole revolutioneret. Nu sker der vilde ting, og det bliver helt anderledes, end det har været i de sidste 200 år. 

Sådan er det langt fra gået. 

Og præcis de forventninger ville have haft godt af en kalibrering med virkeligheden, så man lidt tidligere havde arbejdet mere målrettet hen imod at løse nogle af de konkrete udfordringer - for eksempel trivsel og motivation i overbygningen - som skolerne står med, frem for at bruge så meget tid på at tænke, at alt ville blive lavet helt om, mener Morten Mærsk Schmidt. 

- I løbet af perioden er vi blevet mere målrettede på at forsøge at bruge de forøgede frihedsgrader til at skabe en bedre skole der, hvor der måske er det største behov for at skabe en bedre skole, siger han.

Og det er man også lykkedes med, fortæller han.

- Vi har rigtig mange skoler, der har taget nogle beslutninger, som jeg oplever, gør det lettere for børn at trives i vores skoler.

Involvering øger motivationen

En af de skoler er Vittenbergskolen Vadehav i Ribe, hvor man som led i arbejdet med velfærdsaftalen har skabt et nyt valgfag, idræt og partnerskaber. 

- Først og fremmest bidrager faget til involvering og til at motivere, men også til at løfte trivslen, siger pædagogisk leder på skolen Anna Kirstine Villadsen.

Da hun hørte, at Esbjerg ville blive sat fri på folkeskoleområdet, tænkte hun straks, at eleverne skulle involveres mere i hverdagen.

Faget er et samarbejde mellem skolen og lokale idrætsforeninger, hvor undervisningen foregår i idrætsforeningernes faciliteter med deres trænere og instruktører. Eleverne er selv med til at bestemme, hvilke aktiviteter de gerne vil arbejde med i løbet af skoleåret, og hvordan det skal foregå. 

Det giver mulighed for at afprøve mange forskelligartede idrætsgrene mere virkelighedsnært end i den almindelige idrætsundervisning, så eleverne får et bedre indtryk af, hvad det vil sige at gå til fx skydning, boksning eller tennis og får kompetent og engageret instruktion og træning.

Valgfaget, som skolen har søgt dispensation hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Stuk, til at oprette, indgår nu som en femte valgfagsmulighed for elever i 7.-8. klasse på Vittenbergskolen og afsluttes med en prøve i 8. klasse. 

At det netop blev et fysisk alternativ til de øvrige fire to-årige obligatoriske såkaldt praktiske/musiske valgfag, var også båret af elevernes efterspørgsel; for hvordan kunne det være, at der ikke var noget mere fysisk, lød spørgsmålet ofte, når valgfagene blev præsenteret for eleverne.

- Det lyttede vi til, siger Anna Kirstine Villadsen.

Og at eleverne skal til prøve i det, giver ekstra motivation og mulighed for at få bekræftet, at de er gode til faget.

- Ikke kun ved, at man scorer x antal mål, men ved at man også, ligesom man gør i matematik, kan få et tal på, siger Anna Kirstine Villadsen. 

- For nogle elever betyder det, at de bliver meget mere målrettede i hverdagen, fordi de ved, at de skal have en karakter. 

- Men det giver altså også noget selvværd. 

Foruden de sundhedsmæssige aspekter ved den fysiske aktivitet bidrager faget også mere generelt til elevernes hverdag, fortæller hun.

- Vi har gladere elever, siger hun. 

- Og jeg kan jo se det af de evalueringer, der bliver lavet, at de er enormt positive.

Medarbejdermotivation smitter

Hver torsdag vågner idrætslærer Lars Kviesgaard med et smil på læberne. Her har han Vittenbergskolens 7. og 8. årgang til idræt og partnerskaber.

For ham har frisættelsen og muligheden for at nytænke ting og skabe det nye fag givet et energiboost. 

- Der er kommet noget mere lyst på en eller anden måde. Der er kommet noget mere glæde omkring det at være lærer igen, siger han og understreger, at han generelt godt kan lide sit arbejde.

- Men der er jo bare nogle ting, man synes er fedt, og jeg synes, det her er fedt, siger han.

Før frisættelsen oplevede Lars Kviesgaard, at mange lærere var “kørt lidt død i tingene”. 

- Man kunne mærke, at motivationen hos kollegerne var dalende, man kunne mærke en eller anden form for opgivenhed, at hele denne her struktur dræbte lysten, energien, engagementet, motivationen, siger han.

For ham har velfærdsaftalen været en kærkommen mulighed for at få mere indflydelse på, hvad han arbejder med.

- Nu synes jeg, at der er åbnet op for, at vi som lærere også har muligheden. Og så er det jo op til den enkelte lærer, om man vil være med i den proces og påvirke det. Det, synes jeg, er ekstremt spændende, siger han.

For Anna Kirstine Villadsen er der ingen tvivl om, at det har en værdi for arbejdspladsen at være frisat.

- Det giver noget energi at få lov til at være involveret og være med til at bestemme, hvad det er, vi arbejder med og hvordan vi gør det, siger hun.

- Det er enormt vigtigt, at medarbejderne bliver involveret og inddraget, så de føler ejerskab i det, de arbejder med.

Øver sig i at tæmme styringsgen

Der ligger meget energi og motivation i at blive en del af beslutninger, man ikke tidligere har været en del af. Det er den vigtigste erfaring skolechef Morten Mærsk Schmidt har gjort sig i arbejdet med velfærdsaftalen 

- Og når der ligger energi og motivation, så kommer det også vores elever til gavn, siger han.

Og det er ikke tilstrækkeligt at involvere ledere og medarbejdere.

- Meget forsimplet, så handler det om, at andres mening faktisk er interessant, og den er vi nysgerrige på. Det gælder i alle led, siger han.

- Inden noget bliver forhåndsbestemt, så er vi oprigtigt interesserede i at få rigtig mange synspunkter og meninger, fordi vi tror på, at det kvalificerer beslutningerne. 

Og det er noget, man skal øve sig i, fortæller Morten Mærsk Schmidt.

- Hvis jeg skulle give et råd til mig selv, så ville det være, at jeg skulle øve mig i ikke at ønske at have kontrol. At give fri og oprigtigt og have tillid til, at det, andre bidrager med, og det, dem tæt på opgaven beslutter med hinanden, har en kæmpe værdi for de elever, børn og unge, som de arbejder med.

Når noget fungerer godt ét sted, kan der nemlig opstå en lyst til at ensrette. Men der skal man prøve at tæmme sit styringsgen, fortæller Morten Mærsk Schmidt. For hvad der fungerer godt på én skole, fungerer ikke nødvendigvis på en anden.

- Man kan jo godt have sådan en lyst til, at hvis noget er godt, så skal det være alle steder. Og hvis det er ens alle steder, så kan man slappe lidt af i det, for så har man en følelse af, at der er styr på det, siger han. 

Men selvom det kan føles sådan, er det ikke nødvendigvis rigtigt. Hvis det skal fungere lige så godt på naboskolen, skal det give mening for dem, der arbejder der. 

- Så en vigtig lære for mig er at slappe af i denne her lyst til at have kontrol og i stedet have tillid til, at når vi støtter og hjælper og lytter til hinanden, så får vi faktisk de bedste løsninger. 

At kvaliteten på Esbjergs folkeskoler er øget som følge af velfærdsaftalen, er Morten Mærsk Schmidt ikke i tvivl om, selvom det kan være svært at pege på præcis hvordan.

- Men ud fra tankerækken om, at øget motivation, øget ejerskab, dedikerede lærere og pædagoger og et godt arbejdsklima, også for de voksne, det har jo indflydelse på kvaliteten for eleverne. Og så tror jeg helt grundlæggende på, at flere voksne i undervisningen også øger kvaliteten, siger han. 

- Udover at det fagfaglige selvfølgelig skal være i orden, så kan man tilrettelægge skoledagen, så det på en eller anden måde bliver nemmere at være elev i, så er jeg helt sikker på, at elevernes udbytte både dannelsesmæssigt og trivselsmæssigt og også fagligt er større, end det ville have været, hvis vi ikke havde været med i velfærdsaftalen.