Regeringen og KL sidder netop nu ved forhandlingsbordet for at lægge rammerne for kommunernes økonomi det kommende år. Det er en afgørende aftale, der får stor betydning for alt fra skoler og daginstitutioner til ældrepleje.

Men én ting bliver alt for ofte glemt i disse forhandlinger: Vejene.

De kommunale veje udgør 75 procent af det samlede vejnet i Danmark og er rygraden i hverdagen. Det er dem, vi alle bruger, når vi cykler på arbejde, afleverer børn i institution, eller når hjemmeplejen skal nå frem. Alligevel bliver kommunevejene ofte nedprioriteret, og vedligeholdelsen halter.

Den seneste SAMKOM-rapport fra 2017 dokumenterede et vedligeholdelsesefterslæb på 3,9 milliarder kroner på det kommunale vejnet. Med de seneste års besparelser er det reelle tal formentlig endnu højere. Ifølge Foreningen af Rådgivende Ingeniører kan efterslæbet i dag være op mod 10 milliarder kroner.

Brug for rammeløft

Vi ved, at dårligt vedligehold koster dyrt. Jo længere man venter, jo dyrere bliver det. Vejvedligehold, der kunne klares med et tyndt slidlag asfalt, ender med omfattende opgravninger og dyre retableringer.

Derfor bør Regeringen og KL i årets forhandlinger løfte den kommunale ramme for drift og anlæg af veje. Dette kan gøres øremærket og betinget af, at kommunerne leverer en styrket indsats på netop dette område. Eksempelvis kan en vedligeholdelsesplan med hævet vedligeholdelsesniveau være en betingelse for at få andel i en øget ramme.

Det er fristende at lade vejene vente. De råber ikke op. Men konsekvenserne mærkes alligevel. Manglende vedligehold skaber usikkerhed og farlige situationer – hver eneste dag. Og det skaber utryghed blandt borgerne. Regningen bliver desværre kun større, jo længere vi venter.

Derfor er budskabet til forhandlingerne enkelt: Husk nu vejene.