Partierne bløder medlemmer. Fra 1960’ernes høje tinder er i dag kun lidt over 100.000 danskere medlem af et parti, svarende til 2,5 pct. af vælgerne. 

Hvert fjerde år ses en stabilisering og en lille forøgelse i antallet af partimedlemmer, men derefter fortsætter tallet nedad. 

En af årsagerne til, at færre melder sig ind i et politisk parti, skal i høj grad findes ved vælgernes ændrede livssituation, siger lektor ved Center for Valg og Partier ved Københavns Universitet, Karina Kosiara-Pedersen. 

- Den kontekst, vi lever i, er noget helt andet end tidligere. Vi behøver ikke et partitilhørsforhold for at gå til sport på Vesterbro. Arbejdsmarkedet er forandret. Partier konkurrerer ikke kun med fritidsaktiviteter, men også med andre former for politisk engagement, fordi vi siden 80’erne har set sociale bevægelser, hvor man også kan være aktiv, siger hun. 

Danskerne er derfor ikke nødvendigvis blevet mindre politiske. Vi følger stadig partierne på de sociale medier, og engagerer os der. Faktisk er vi blevet mere oplyste, siger forskeren, men også mere individualiserede. 

- Vi er blevet mere individuelle og flygtige i vores stillingtagen og engagement, hvorfor det kan være svært at sige, at der er ét parti, som man er fuldstændig enig med. 

Både forskeren og formanden for det nystartede Borgernes Parti peger på, at 66 pct. af vælgerne først under valgkampen besluttede, hvad de ville stemme på ved det seneste folketingsvalg, og 53 pct. af vælgerne stemte på et noget andet end ved det foregående valg. 

- Når der er så stor fluktuation mellem partierne, så gør det det også vanskeligere for folk at melde sig ind i et parti. De er ikke sikre på, at de vil støtte det og blive til tid og evighed, som man gjorde i gamle dage, hvis man var socialdemokrat, venstremand eller konservativ. Så loyalitet over for partierne er der heller ikke, siger Lars Boje Mathiesen, formand for Borgernes Parti. 

- Hvis man ikke får rettet op, jamen, så har du ikke medlemmer længere, siger han, hvorfor han og det nye parti ønsker mere direkte demokrati og medlemsindflydelse. 

Skulle det fortsætte i samme retning som hidtil, vil det koste på demokratiet, konstaterer politisk ordfører for Det Konservative Folkeparti, Mette Abildgaard.

- Der er ikke nogen tvivl om, at hvis vi ikke har partier og partiorganisationer, så har vi heller ikke det stærke demokrati, som vi har i dagens Danmark, siger hun. 

Bottom-up til top-down

Men det er ikke kun vælgerne, der har ansvaret for det dalende medlemstal. Partierne er heller ikke uden skyld, siger Karina Kosiara-Pedersen.

- Partierne kan vælge, hvad de vil bruge medlemmerne til - om de vil give dem reel indflydelse. Hvis vi ser på partierne som organisationer, så kan man argumentere for, at de ikke i så høj grad som tidligere inddrager medlemmerne og giver dem mulighed for politisk debat og indflydelse, siger hun og fortsætter:

- Der er gang på gang eksempler på, at partier - der traditionelt har været medlemsorganisationer - sætter politikudvikling i gang, eller medlemmer tager initiativ til noget. Men hvor partiets ordførere på området ikke engang har tid til at mødes med dem. Så kan man godt føle sig lidt røvrendt som medlem.

Generelt siger hun, at tendensen hos partierne er, at de er gået fra at være medlemsorganisationer til kampagneorganisationer. 

At valget af spidskandidater bliver centraliseret og håndplukket af partiledelsen eller partiforpersonen. 

At det ikke længere er medlemmerne, der afgør tingene. Det bliver i stedet bestemt af ledelsen.

Måske har det endda været sådan i længere tid. Det er bare først nu, hvor processerne er blevet hurtigere, og dagsordenerne udvikles over kortere tid, det er gået op for medlemmerne, at de ikke har nogen indflydelse.

I Liberal Alliance og Nye Borgerlige, som Lars Boje Mathiesen tidligere har været i, hører han det, som han siger, andre partier også står med: at baglandet og medlemmerne føler sig ‘fuldstændig afkoblet’.

- Partierne er ligeglade med medlemmerne, fordi de tager tid fra det, de egentlig gerne vil. Mange partier ser deres medlemmer som bøvlede. Økonomisk har de heller ikke brug for dem. De skal bare dukke op en gang om året og klappe i takt af formanden, siger han. 

De gamle vedtægter i medlemspartierne

En stor del af de gamle medlemspartier lider under deres forretningsorden, siger han. Den får de ikke lov til at modernisere grundet modstand fra baglandet. 

Konservatives Mette Abildgaard, mener også, at hvis man skulle bygge et parti op på ny i dag, ville der ikke være nogen grund til at give medlemmerne al den magt og indflydelse, men at det også ville blive et fattigere parti i kraft af det. 

- Jeg skal da være ærlig at indrømme, at der er tidspunkter, hvor jeg godt kunne tænke, at det ville være nemmere at lade være at sidde og diskutere forslag, som vores medlemmer stiller. 

- Men selvom det nogle gange piner os, så må vi også anerkende, at det har en enorm værdi, når vi kommer ud på den anden side. Der er meget værdifuldt i de medlemmer, vi har, siger Mette Abildgaard. 

Lars Boje Mathiesen tror dog ikke længere på, at partierne har indrettet deres medlemsdemokrati på den rette måde. Det er passé, siger han, hvorfor de har besluttet sig for at prøve noget nyt i Borgernes Parti, hvilket vi vender tilbage til.

Et mindre repræsentativt demokrati

Danskernes faldende partimedlemskab rammer hårdest på en af partiernes kerneopgaver: Rekruttering og opstilling af kandidater til valg. 

- Organisatorisk kan man godt have et parti uden medlemmer, men man skal stadigvæk have kandidater, der fører valgkamp i alle valgkredse, siger Karina Kosiara-Pedersen. 

- Og med færre medlemmer, er der simpelthen færre potentielle kandidater. Derudover er det under én procent af vælgerne, der er med til at bestemme, hvem alle andre kan stemme på.  

Når partierne er udfordret på rekrutteringspuljen, er det i sig selv en trussel mod vores demokrati, siger Mette Abildgaard, da det bliver sværere og sværere at få nogen til at stille op til valg. 

Men det har også en anden slagside for vores repræsentative demokrati:

- Det er derfor, at mange folketingsmedlemmer i dag ligner hinanden i forhold til uddannelse og alt muligt andet. Diversiteten fra tidligere tiders folketing er forsvundet med årene, siger hun. 

Selvom demokratiet i Danmark overordnet fungerer godt, må man stadig have for øje, hvad der kan fungere bedre, siger Karina Kosiara-Pedersen. Og en af de ting er diskrepansen mellem, hvad de folkevalgte og befolkningen mener.

- Det skyldes bl.a. den lidt skæve rekrutteringskanal. Tilliden til politikerne kunne være bedre, hvis de i højere grad afspejlede os vælgere - ikke bare med køn, alder og uddannelse, men at det generelt er personer, som vi kan se os selv i, siger hun. 

Manglende demokratisk socialisering

En tredje udfordring ved de få partimedlemmer er, at færre får erfaring med politik. 

Færre, som fører kampagner og lærer at forstå politik indefra.

- Faren er, at partierne ikke fungerer som kanal for politisk deltagelse, hvor man får opdyrket evnerne til at debattere, holde tale eller socialiseres til at være en del af det repræsentative parlamentariske demokrati, siger Karina Kosiara-Pedersen.

For når organisationerne ikke i lige så høj grad er der, vil deltagelsen også i højere grad komme til at bero på individuelle ressourcer. 

Og muligheden for at være aktiv for politisk interesserede, uanset om man har ressourcerne, forsvinder. 

- Hvis vi individualiserer det, er der en risiko for, at det i højere grad kommer til at handle om penge og hvem, der kan føre den mest omfattende valgkamp, siger hun. 

- Vi spæner ikke imod den retning, men vi er på vej, og muligheden foreligger, som det er nu. 

De foranderlige partier

Selvom det i en dansk historisk kontekst kan virke indlysende, at de politiske partier har medlemmer, er det ingen selvfølge. 

- Det er ikke udemokratisk, hvis partier ikke har medlemmer. De kan godt være organiseret på en anden måde, siger forskeren.

Vores idé om medlemsorganisationerne, som de er nu, bygger på Hal Kochs tradition om deltagelsesdemokrati. Et ideal, som vi kan vælge at holde fast i, og som fortsat er vores målestok. Men at det ideal forfalder, betyder ikke, at partierne forfalder. 

- Hvis partier i en anden organisatorisk form er i stand til at tiltrække vælgere, så fungerer de og er succesfulde, siger Karina Kosiara-Pedersen, og fortsætter:

- Så længe vi møder op og stemmer, så legitimerer vi udvalget af kandidater og partier. 

Antallet af medlemmer og medlemsengagement er ikke længere det samme succeskriterium for størstedelen af partierne. Det er ikke afgørende for, hvor stærkt man står i et Folketing eller i en konstituering. Det er antallet af stemmer derimod. 

- Partiernes medlemstal er i mindre grad en jubel-faktor. Det er i stedet, hvordan man står i meningsmålingerne, hvor godt man får sin politik igennem, eller hvor god man er til at forhandle konstituering. 

- Partierne forandres, og måske skal vores forståelse af partierne også følge med tiden, siger Karina Kosiara-Pedersen.

Direkte vs. repræsentativt demokrati

I Borgernes Parti vil de gerne forny medlemsindflydelsen og faktisk også hele den måde, folkestyret træffer beslutninger på. De ønsker mere direkte demokrati. 

Analysen af den måde som medlemsdemokratiet fungerer på i andre partier, gør, at de via løbende afstemninger blandt medlemmerne beslutter, hvad de skal mene og gøre. Noget de kalder for et nybrud.

- Vi lægger spørgsmålene ud til medlemmerne, og så er det dem, der beslutter, hvad der er partiets holdning i politik. Også selvom jeg ikke er enig i det, siger Lars Boje Mathiesen. 

- Jeg tror på, at hvis folk føler, de er med, og kan mærke, at de rent faktisk har indflydelse, så sætter de sig også mere ind i det og tager ejerskab for det, der foregår. Jeg tror faktisk, at danskerne kan træffe bedre beslutninger. 

Indtil videre har de haft fire afstemninger, om bl.a. at stille op til kommunal- og regionsvalg, hvad partiets engelske navn skal være og inden længe også om konkret politik i Folketingssalen. 

Mette Abildgaard fra Konservative siger, at det kan være udmærket at lave afstemninger i et bagland, men:

- Vi kommer ikke udenom, at vi har repræsentativt demokrati, hvor der i sidste ende er nogle, der bliver udvalgt til at være borgernes stemme. 

På trods af, at de ikke bruger afstemninger ret aktivt i partiet andet end på landsråd, har hendes parti masser af organer, hvor der bliver lyttet til medlemmerne, og hvor partiet får pejling af, hvad der er vigtigt for dem, og hvordan de skal forholde sig som parti. 

Udover at stille borgerforslag eller få sin stemme hørt i et foretræde for et udvalg, så er den bedste måde at få indflydelse på stadig at melde sig ind i et parti, siger hun. 

- Folk brokker sig tit over de politikere, man har. Den bedste måde at ændre det på, er ved at melde sig ind i et parti og være med til at afgøre, hvem der bliver opstillet til valg, siger Mette Abildgaard.