Årets økonomiaftale er endnu bedre end sidste års historiske aftale. Sådan lød udlægningen fra KL-formand Martin Damm (V), da han sammen med finansminister Nicolai Wammen (S) kunne præsentere dette års aftale mellem kommunerne og regeringen. 

Aftalen indeholder et løft i servicerammen på 3,5 mia. kr., som kan bruges til mere velfærd, et anlægsloft på 22,3 mia. kr., hvilket er to mia. kr. mere end aftalen for i år. Pengene skal især bruges til at investere i daginstitutioner, skoler og plejehjem.  

- Vi har lavet en aftale, hvor vi investerer markant i vores velfærd, ikke mindst i vores børn og unge. Den bygger ovenpå en historisk god aftale, vi lavede sidste år. Vi lever i en tid, hvor vi, selv om vi skal bruge mange ekstra penge på forsvar, har  råd til at bygge ovenpå vores velfærd, sagde finansminister Nicolai Wammen (S).

Og det er en historisk god aftale, må man forstå på Martin Damm. 

- Det er en aftale, som er bedre end den, vi indgik sidste år, og det var den bedste i 15 år, siger han.

Og det er langt hen ad vejen en aftale, som imødekommer mange af de ønsker, kommunerne er mødt op til forhandlingerne med: Højere anlægsloft, endnu et løfte af servicerammen i samme størrelse som sidste år, fastholdelse og forhøjelse af særtilskudspuljen samt øget stabilitet om kommunernes indtægter fra grundskyld de kommende år. 

I KL er man ikke overraskende godt tilfreds. 

- Med årets aftale fortsætter vi det sporskifte, som vi lagde skinnerne til sidste år. Det har været vigtigt for os, at viljen til at investere i vores fælles velfærd står stærkt i aftalen. For det er vores velfærdssamfund, der gør, at vi hver dag kan gå på arbejde og bidrage til samfundet med tillid til, at der bliver passet godt på vores børn og ældre familiemedlemmer, mens vi er på job, siger Martin Damm og fortsætter:

- At vi fortsætter sporskiftet betyder ikke, at alle problemer er løst, men det gør, at vi bliver på det rette spor, og at kommunerne samlet set kan fortsætte med at udvikle velfærden til gavn for borgerne og et trygt og sikkert samfund.

Lave forventninger men historisk resultat

Det var også en bedre aftale, end de fleste turde håbe på. 

Tidligere på ugen kunne FOA præsentere en rundspørge fra Megafon blandt kommunernes økonomidirektører, hvor forventningerne til forhandlingerne var lave. 

30 pct. af kommunerne havde allerede vedtaget et foreløbigt sparemål for 2026, mens yderligere 13 pct. forventede, at de kom til det. 

Og mens sidste års økonomiaftale gav et løft af den økonomiske serviceramme på tre mia. kr., regnede økonomicheferne ikke med, at det skulle ske igen. Langt de fleste forventede en dårligere aftale end sidste år.

20 pct. forventede et samlet løft på under to mia. kr., 23 pct. forventer et løft på 2-2,9 mia. kr., og kun 11 pct. forventede et løft på tre mia. kr. eller derover, mens resten undlod at gætte. Og det var altså de 11 pct. der gættede rigtigt, kunne Martin Damm afsløre. 

Økonomiaftalen var derfor en positiv overraskelse hos flere borgmestre.

- Jeg havde nok forventet, at vi ville se en stigning på anlægsloftet, men at vi både får en højere serviceramme og en højere anlægsloft er en glædelig overraskelse. Det er svært at brokke sig over et løft i denne størrelse. Det gør det bestemt også nemmere til november,  siger Michael Stegger (S), borgmester i Syddjurs. 

- Jeg havde ikke sat forventningerne særligt højt i lyset af de mange udfordringer og udgifter til fx forsvar og klima, som vi også står med. Jeg er derfor meget positivt overrasket, siger borgmester i Odsherred Karina Vincentz (Nyt Odsherred). 

Anlægsrammen styrkes

Også Niels Jørgen Mau Pedersen, som er ekspert i kommunaløkonomi hos Vive, roser den nye aftale:

- Forventninger til en økonomiaftale kan være uendelige, men det er en ret flot aftale økonomisk for kommunerne, siger han og kalder løftet på anlægsrammen en “ret pæn stigning” i forhold til året før, hvor den lå på 20,7 mia. kr., 1,6 mia. kr., mindre end i år.

Men ifølge en rundspørge af Momentum til landets kommunale økonomichefer rækker løftet af anlægsrammen dog ikke helt. I rundspørgen svarer økonomicheferne, at kommunerne skal bruge 26,6 mia. kr. i 2026 for at kunne bygge og renovere både bygninger og veje – og man ligger derfor stadig fire mia. kr. under kommunernes egen vurdering af investeringsbehovet. 

Niels Jørgen Mau Pedersen fremhæver dog også, at kommunerne med årets aftale får et finansieringstilskud på 2,6 mia. kr.

- Finansieringtilskuddet kommer ind af fordøren og ikke dumpende, som det gjorde sidste år. Hvis man vil bibeholde et aftalesystem som dette, skal man have mest muligt med i aftalen, siger Niels Jørgen Mau Pedersen, men tilføjer:

- Det er bemærkelsesværdigt, fordi man har høje kassebeholdninger på 64 mia. kr., og så fortsætter man i samme boldgade og øger sandsynligvis overfinansieringen.

Han forklarer samtidig, at overfinansieringen i aftalen for 2026 er på 5,3 mia. kr., hvilket vil sige, at der må være en forventning om, at kassebeholdningerne vil stige.

Ønske om stabilitet imødekommes

KL har flere gange efterspurgt stabile rammer for kommunernes økonomi, og noget tyder på, at regeringen har hørt efter i forhandlingerne.

Ifølge Niels Jørgen Mau Pedersen peger dele af aftalen på et forsøg på stabilisering og neutralisering af eventuelle økonomiske udsving. 

Heriblandt er indtægterne fra selskabsskatterne, som, man allerede nu kan konstatere, vil stige frem mod 2027 og være mere skævt fordelt mellem kommunerne.

Derfor vil KL og regeringen søge en løsning primo 2026, som skal have virkning fra 2027.

- Det er interessant, at man separerer selskabsskatten fra de øvrige arbejde med udligningsreformen, som først vil træde i kraft i 2029, siger Niels Jørgen Mau Pedersen.

Udover den skæve fordeling er et problem med selskabsskatten, at kommunernes samlede indtægter modregnes i bloktilskuddet, og derved kommer alle kommuner til at betale en pris for, at nogle kommuner har høje indtægter på selskabsskatten.

- Det er en slags indrømmelse fra statens side af, at det er noget, man må se på - nødvendigvis ikke en stor indrømmelse - men en slags indrømmelse, siger Niels Jørgen Mau Pedersen.

Han forklarer, at selskabsskatten også er nemmere at se på selvstændigt end som en del af det samlede system, fordi den kører i sit eget modul i udligningssystemet.

Aftalen indeholder også mere stabile rammer for ejendomsskatten, som skabte udfordringer for mange kommuner i deres budgetlægning for 2025.

I aftalen fremgår det, at tiltagene aftalt i økonomiaftalen “supplerer bl.a. den neutraliseringsordning, som Folketinget har vedtaget, og indebærer, at de nye boligskatteregler ikke har gennemslag i udligningssystemet i perioden 2024-2028.”

Blandt andet garanteres kommunerne et obligatorisk grundlag for grundskyld, “der svarer til statens skøn forud for de årlige økonomiforhandlinger”, og kommuner, som er særligt ramt, kan få del i et tilskud på 0,8 mia. kr. i 2026.

- Det lyder som om, det er meningen, at det skal hjælpe med til at neutralisere og stabilisere nogle af de udfordringer, der er efter de nye ejendomsvurderinger, siger Niels Jørgen Mau Pedersen og forklarer, at forholdene også er sådan, at kommunernes skatteautomi er sat ud af kraft på området.

Fokus på cybersikkerhed og beredskab venter

Der er blevet spekuleret og skrevet meget om, hvor meget den ustabile verdenssituation og de stigende udgifter til forsvaret ville spille ind på årets forhandlinger. Og det er også noget, som har spillet ind i forhandlingerne fortæller KL’s næstformand Peter Rahbæk Juel (S): 

- Det koster at skabe sikkerhed. Vi skal som samfund investere i forsvaret, men vi må ikke gå på kompromis med velfærden. 

Cybersikkerhed fylder også en del af årets økonomiaftale. Her er KL og regeringen blevet enige om, at der senest 1. januar 2027 etableres 4-5 tværkommunale it-serviceorganisationer med geografisk udgangspunkt i de fire regioner, hvor den basale it-drift som fx servere og netværk skal samles.

Det skal både øge cybersikkerheden og give bedre forudsætninger for at rekruttere de rette it-specialistkompetencer, lyder det i aftalen. 

Til gengæld er det mindre klart, hvad der skal ske på beredskabsområdet, som ellers har fået en del opmærksomhed de seneste måneder.  

Her lyder det blot, at "Regeringen og KL er enige om at arbejde tæt sammen om at skabe gode rammer omkring beredskabsområdet, herunder med henblik på at indtænke sårbare grupper i beredskabsplanlægningen, og at kommunerne kan få relevant rådgivning og vejledning omkring dette arbejde" og de to parter er enige om at drøfte, hvordan samarbejdet kan styrkes mellem staten, kommunerne og andre relevante aktører på beredskabsområdet. 

Men spørger man Michael Stegger, så er det faktisk et godt resultat af en bevidst strategi: 

- Det er godt arbejde af vores forhandlere, at man har formået at holde fx beredskab og IT-området ude af aftalen. Med aftalen i dag er der tale om penge, der reelt går til servicerammen, og som ikke bliver spist af andre områder. Når vi derfor skal tale om kommende opgaver på fx beredskabsområdet, bliver det i en separat aftale, og det fortjener vores forhandlere ros for, siger han.