Frikommuner vil selv prioritere klimaindsats

Større klimahensyn, færre miljøtilsyn og mere fleksibel planlægning er højt prioriterede ønsker fra flere af de kommuner, der har søgt om status som frikommune.

frikommune

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Det tekniske område har fået en særlig opmærksomhed blandt flere af de kommuner, som har ansøgt om at blive frikommune. Ud af 21 ansøgninger præsenterer 12 kommuner forslag til, hvordan de som frikommune vil afprøve konkrete initiativer inden for klima, energi og infrastruktur eller til at gradbøje rigide proceskrav for at skabe en mere effektiv sagsbehandling.

Som klimakommuner har Sønderborg og Fredensborg ønsket om at kunne prioritere og planlægge den lokale klimaindsats mere frit.

”Vi oplever, at lovgivningen spænder ben for nogle af de ambitioner, vi har om at styrke vores klimaindsats. Blandt andet vil vi gerne kunne fravige nogle af kravene i varmeforsyningsloven for at kunne øge brugen af alternative energikilder,” siger Lars Simonsen (R), formand for plan- og klimaudvalget i Fredensborg.

Problemet er, at varmeforsyningslovens fokus på overordnet samfundsøkonomiske hensyn forhindrer lokale klimainitiativer. En dispensation vil bane vejen for et forsøgsprojekt med lavenergihuse og vedvarende energi i Humlebæk Syd.

I Sønderborg skal frikommuneforsøget blandt andet bane vejen for lokale klima-ambitioner ved at gøre det lettere at opstille solceller på offentlige bygninger, placere vindmøller på land og skabe en bedre udnyttelse af organisk affald.

Det sidste står også højt på ønskesedlen fra Fredericia, der ønsker at omdanne Fredericia Centralrenseanlæg til en slags raffinaderi, som skal omdanne husholdningsaffald og spildevand til biogas.

Rotter og husdyr

Det kommunale miljøtilsyn udfordres også i en række af ansøgningerne. Gennem­gående opfattes kravene for firkantede, og en række kommuner argumenterer for, at det vil være bedre, hvis de kunne fokusere deres tilsyn over for visse virksomheder og landbrug.

”Vi vil gerne målrette tilsynet mod de brodne kar. Det har jo vist sig, at langt de ­fleste har styr på det. Og vores sagsbehandlere har en rigtig god føling med, hvor det er nødvendigt at fokusere,” siger formanden for Vejles natur- og miljøudvalg, Søren Peschardt (S).

Holstebro beder om det samme, men her handler det udelukkende om tilsyn for rotter. I samme boldgade beder Vesthimmerland om mulighed for at indføre en bagatelgrænse for husdyrgodkendelser.

Værdi for pengene

Både Aalborg, Fanø, Læsø og Viborg beder om at få mulighed for en mere fri lokalplanlægning. Aalborg vil udvikle en mellemting mellem byggetilladelser og lokalplaner, så man kan komme uden om de store forkromede planprocesser, som selv mindre ændringer ofte kræver.

”Vi ser ofte, at vi er nødt til at sætte hele planlægningsproceduren i gang bare for at lave en lille ændring,” siger kommunens miljø- og teknikrådmand, Mariann Nør­gaard (V).

Hun har blandt andet oplevet, hvordan det gav problemer, da et mæglingsfirma ville leje sig ind i nogle lokaler, hvor der tidligere havde ligget et pengeinstitut. Ifølge lokalplanens anvendelsesbestemmelser var det ok med et pengeinstitut, men ikke mæglervirksomhed. Og så skulle hele lokalplanen ændres.

”Det er jo fuldstændigt urimeligt og spild af ressourcer. Det skaber jo ingen værd for borgerne, tværtimod,” siger Mariann Nørgaard.

 

Energi & forsyning

Teknik & miljø

Tilmeld dig nyhedsbrevet