Politik fra rødderne

Middelfart Rådhus, som stod færdigt i 2017, fremstår som Danmarks måske mest visionære rådhusbyggeri, og det er præmieret for ikke blot sin tekniske, men også sin arkitektoniske bæredygtighed.
Middelfart Rådhus, som stod færdigt i 2017, fremstår som Danmarks måske mest visionære rådhusbyggeri, og det er præmieret for ikke blot sin tekniske, men også sin arkitektoniske bæredygtighed.
Foto: Middelfart Kommune

Fremtidens rådhus er et bæredygtigt borgerhus for alle

Kommuner rundt om i landet investerer stort i nye rådhuse, som skal skabe fælles identitet, symbolisere bæredygtighed og blive et rart sted at opholde sig.

 byggeri

Af Morten Guldberg | [email protected]

Middelfart Kommune indviede sit nye rådhus i 2017 med en folkefest. Kommunen tæller 38.000 borgere, 5000 mødte op til festen, og dermed levede byggeriet allerede på førstedagen op til sit måske vigtigste formål: At være borgernes hus, et mødested for alle.

Udover at huse den samlede administration og politiske møder har rådhuset også plads til jazz-koncerter for 100 gæster i byrådssalen, foredrag i mødelokaler, udstillinger i foyeren og et hav af andre arrangementer. Bygningen kombinerer offentligt og privat byggeri med nabobutikker, som trækker flere mennesker til.

- Vores mål var at skabe en bygning, hvor man føler sig velkommen. Hvor borgerne er kunder og inviteres indenfor i kommunens nye samlingssted i lyse, imødekommende omgivelser, fortæller arkitekt Louis Becker, partner i Henning Larsen Architects, som udover have tegnet nye rådhuse i Viborg og Middelfart også arbejder med rådhusbyggerier i blandt andet Sverige og Canada.

- Opgaven rummede masser af udfordringer, men også frihed til at ryste posen, nulstille forudsætninger og begynde helt forfra, siger han.

Middelfart Rådhus repræsenterer sammen med det ligeledes nyopførte rådhus i Skanderborg state of the art indenfor nutidigt, offentligt byggeri og fremstår som skoleeksempel på fremtidens rådhus. Dem er der nogle stykker af under planlægning, ligesom adskillige allerede er bygget efter kommunalreformen og den økonomiske krise, som satte en dæmper på store investeringer for 10 år siden.

Rådhuset manifesterer reformen
Nu planlægges og bygges der igen som en naturlig manifestation af de mange fusioner, som kommunalreformen resulterede i. De nye rådhuse skal signalere fællesskab og klinke eventuelle skår og sårede følelser, som magtfordelingen mellem større og mindre kommuner i fusionerne udløste. Og så skal et nyt rådhus effektivisere og strømline en administration, som langt fra alle steder har fungeret optimalt i kommunalreformens første tiår, forklarer siger Jesper Pagh, forsker ved arkitektskolen i København og forfatter til en ph.d. om offentligt byggeri.

- Byggerierne kommer helt naturligt til at afspejle reformens karakter og grundelement, som jo er 'fusion'. En af udfordringerne i nutidigt rådhusbyggeri er at samle administrationen, som man indledte kommunalreformen med at sprede ud af blandt andet politiske hensyn, fordi man slog mange mindre kommuner sammen. Siden har man fundet af ud af, at forventningerne til specielt fjernarbejde ikke holdt stik. Og at det kan være svært at drive administration, hvis medarbejderne er spredt, selv om afstandene ikke er mere end 10-15 km, siger han.

Skanderborg Rådhus blev taget i brug i 2016, og det har inspireret andre kommuner, blandt andet fordi kommunen har opnået store besparelser på driftsudgifterne gennem valg af materialer og den arkitektoniske udformning. Foto: Skanderborg Kommune

Han ser pudsigt nok nogle byggetrends fra kommunalreformen i 1970 vende tilbage i de rådhusbyggerier, som sættes i gang i dag.

- Dengang fokuserede de nye kommuner på at mindske afstanden mellem embedsfolk og borgere. Rådhuset skulle være et sted for alle, hvor besøgende ikke behøvede at vente på gangen. Der blev investeret store summer i materiale og indretning. Populært sagt kom man til at sidde i en Arne Jacobsen stol under en PH-lampe, når man besøgte rådhuset for 40-50 år siden, fortæller han.

Men rådhusene fra dengang opfylder sjældent nutidige krav til plads og indretning, fordi de ikke længere symboliserer én by, men en kommune af ofte anseelig, geografisk størrelse. Derfor rykker de nye rådhuse også ud af hovedbyens centrale områder for at få økonomi og pladsbehov til at harmonere.

Nye 'superrådhuse' til trecifrede millionbeløb skyder op, bygninger med plads til hele administrationen. Med nye muligheder for at arbejde på tværs af forvaltninger og faggrænser uden geografiske forhindringer. Og det sparer faktisk penge.

- Vores nye rådhus skulle først og fremmest tjene som en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne var glade for at være. Det hjælper os forhåbentlig også med at kunne tiltrække nye, dygtige medarbejdere, fordi vi tilbyder et rart sted at arbejde, siger Middelfarts borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S).

Han er begejstret for den smidighed, som er kommet ud af den arkitektoniske indretning i kommunens nye rådhus.

- Vi har indrettet os med en fleksibilitet, vi ikke havde tidligere, og er helt sikkert med til at styrke arbejdet og effektiviteten i den offentlige administration, siger han.

Arbejdet på tværs af faggrupper og forvaltninger er også et mål for det kommende rådhusbyggeri i Høje-Taastrup, hvor borgmester Michael Ziegler (K) ser frem til både at spare penge og effektivisere driften, når administrationen tager otte nyopførte etager i brug i 2021.

- Det ville koste det samme eller mere at renovere det gamle rådhus som at bygge et helt nyt, hvor vi halverer driftsomkostningerne med færre kvadratmeter og energieffektivisering. Vi går væk fra enmands-kontorer og får åbne kontorlandskaber med nye muligheder for at arbejde i andre konstellationer, siger Michael Ziegler.

Bæredygtighed som grundvilkår
Bæredygtighed udgør den grundlæggende filosofi i nutidigt, offentligt byggeri. Henning Larsen-arkitekterne har eksempelvis 23 medarbejdere alene beskæftiget med bæredygtighed, som i Middelfart er tænkt ind i hver en detalje. Fra valg af byggematerialer til indeklima, akustik, fleksibilitet og driftsøkonomi. Med gulve fremstillet af resttræ, støjdæmpende materiale i alt fra loft til gulv og energi fra 700 kvadratmeter solceller på taget, hvorfra der også leveres overskudsvarme til byens fjernvarmeforsyning.

- Hvis ikke stat og kommune går forrest, giver det ingen mening at tale om at skabe en bæredygtig nation, og derfor ligger der selvfølgelig et vigtigt signal i indretningen af kommunernes centrale bygning, som også skal kunne anvendes om 50-80 år. Det skal tænkes ind i materialerne. Her er 'billigt' et relativt begreb, fordi en besparelse her og nu kan få katastrofale konsekvenser senere, siger Louis Becker, som godt tør love, at der ikke dukker asbestskandaler eller lignende op i byggerier med fokus på bæredygtighed.

- I dag har vi så mange værktøjer og teknologiske virkemidler, at mulighederne for at fremtidssikre byggeriet er så meget større end tidligere, tilføjer han.

Fokus på blandt andet at effektivisere energiforbruget udløser en umiddelbar, kontant bonus. I Middelfart sparer kommunen seks mio. kr. årligt på driften i forhold det gamle rådhus, i Skanderborg henter man otte mio. kr. om året på tilsvarende vis. Desuden henter kommunen penge ved at optimere indeklima. Ifølge Louis Becker får optimale lysforhold – ikke mindst maksimal udnyttelse af dagslyset – medarbejderne i bygningen til at producere næsten 20 procent mere, fordi de føler sig bedre tilpas.

Rådhuset i Skanderborg er væsentligt billigere i drift end det gamle. Foto: Skanderborg Kommune

Bæredygtigt rådhusbyggeri rummer også en mulighed for at brande en kommune i forhold til tidsånden. Det udløser goodwill-point at integrere grøn omstilling, energieffektivitet og bæredygtighed i fortællingen om en kommune. I landsdækkende annoncer bruger eksempelvis Skive Kommune pt. CO2-neutralitet og overskudsvarmen fra sit rådhusbyggeri, 'Den Blå Diamant', som argument for at fremhæve kommunen som førende på energiområdet. Et kapløb, som adskillige kommuner er med i.

Men Jesper Pagh advarer mod per automatik at markedsføre bæredygtigheden i nyt rådhusbyggeri som noget unikt.

- I dag er det utænkeligt at opføre offentligt byggeri, som ikke er bæredygtigt, det er jo et krav i bygningsreglementet. At fremhæve det som et argument svarer derfor lidt til at prale med ikke at slå sin kone, siger han.

Effektivt måleinstrument
Kommuner, bygherrer og arkitekter har imidlertid fået et effektivt hjælpemiddel til at graduere, hvor effektivt bæredygtighed kan indarbejdes i nyt byggeri. Den internationale DGNB-certificering (se faktaboks) stiller specifikke krav til blandt andet valg af materialer. Og Green Building Council Denmark, som administrerer DGNB-certificeringen herhjemme, arbejder målrettet med at få kommunerne til at lade certificeringen indgå i nybyggeri.

For nylig deltog flere end 20 kommuner i et orienteringsmøde om fordelene ved DGNB-certificering, fortæller direktør Mette Qvist, Green Building Council Denmark.

- Vi oplever en markant stigning i antallet af kommuner, der ad den vej ønsker at hæve bæredygtighedsniveauet i forhold til det, som bygningsreglementet foreskriver. Vores kommunale medlemmers erfaringer er, at DGNB er et effektivt kvalitetskatalog til at stille specifikke krav i udbuddet til et godt indeklima, god totaløkonomi og en dokumenteret miljøprofil på bygningen. Derved får kommunen målbar kvalitetssikring af bygningen, der er baseret på solid dokumentation, som skaber værdi for slutbrugeren af ejendommen, siger hun.

Rådhusene i Skanderborg og Middelfart har opnået henholdsvis næsthøjeste og højeste DGNB-certificering for bæredygtighed. Middelfarts udmærkelse omfatter en æstetisk vurdering af byggeriets arkitektoniske levedygtighed på langt sigt.

Hvad sker der med de gamle rådhuse?

Bølgen af nye rådhuse har en sideeffekt, som hverken DGNB-certificering eller arkitektonisk nytænkning kan adressere: Hvad sker der med de bygninger, man forlader til fordel for de nye?

Martin Keiding, redaktør på tidsskriftet Arkitekten, er spændt på, hvordan den udfordring løses de kommende år.

- Det interessante i forhold til nyt byggeri og bæredygtighed er for mig, hvad der sker med de bygninger, som bliver til overs, når kommunerne samler administrationen i noget nyt. Der er opført rigtig meget godt, solidt, offentligt byggeri op gennem forrige århundrede, og det er vigtigt at respektere dets værdi og i hvert fald ikke rive bygningerne ned, siger han.

Også her går Middelfart forrest som godt eksempel. Kommunens nedlagte rådhuse i Ejby og Nr. Åby er forvandlet til henholdsvis 41 og 30 boliger plus bibliotek.

Byggeboom i rådhusbranchen

Ovenpå kommunalreformen i 2005 er der opført eller planlagt en stribe rådhusbyggerier i kommunerne – alle med fokus på bæredygtighed og effektiv energiudnyttelse:

Viborg byggede nyt rådhus for 300 mio. kr. på den tidligere kasernegrund i 2011. Rådhuset omfatter 20.000 kvm og er tegnet af Henning Larsen Architects.

Skive udvidede i 2012 sit rådhus og administration med et 6500 kvm stort anneks, 'Den blå Diamant', tegnet af ERIK arkitekter og opført for 70 mio. kr. Byggeriet er opført med særligt sigte på effektiv energiudnyttelse, overskudsvarme og CO2-neutralitet.

Egedal indviede i 2014 i nyt kombineret rådhus- og sundhedshus til 230 mio. kr. tegnet af Henning Larsens Architects.

Tønder udvidede i 2016 sit gamle rådhus og administration med en tilbygning på 3000 kvm tegnet af SLETH.

Skanderborg samlede i 2016 rådhus, politistation og idrætshaller i 'Skanderborg Fælled', et byggeri på 18.400 kvm tegnet af Schmidt, Hammer & Lassen for et samlet budget på 300 mio. kr. Skanderborg Fælled er DGNB platincertificeret for bæredygtighed.

Middelfart indviede i 2017 sit nyt rådhus ved Lillebælt. Et byggeri på 18.000 kvm, som kombinerer ejerboliger, butikker, borgerservice og rådhus. Byggeriet kostede samlet 300 mio. kr. – den offentlige investering i rådhuset udgør 160 mio. kr. - og er tegnet af Henning Larsen Architects. Det har som et af kun tre byggerier i Danmark opnået diamantcertificering af DGNB for ikke blot teknisk, men også arkitektonisk bæredygtighed.

Varde samlede i 2017 sin administration med 265 medarbejdere i nyt rådhus på samme grund, som husede det gamle rådhus. Kostprisen var 60 mio. kr., og rådhuset var tegnet af Kontur Arkitekter ApS i samarbejde med Regnbuen Arkitekter.

Køge udvidede i 2017 sit rådhus med en 4700 kvm tilbygning med både kontorer og butikker tegnet af RUBOW arkitekter A/S.

Vesthimmerland tog i 2017 sit nye rådhus i brug – en tilbygning på 2700 kvm til kommunens jobcenter tegnet af arkitekterne Bjørk & Maigård. Pris: 35 mio. kr.

Vejen rev i 2017 sit gamle rådhus ned for at bygge et nyt DGNB-cerficeret rådhus på grunden. Det nye rådhus, tegnet af Pluskontoret Arkitekter, omfatter 5000 kvm til en anlægssum på 76 mio. kr. Rådhuset indvies i år.

Hørsholm fik i januar løfte om dispensation fra landsplansdirektivet for Hovedstadsområdet (Fingerplanen) fra erhvervsminister Rasmus Jarlov. Det åbner mulighed for at bygge nyt rådhus til 130 mio. kr.

Kolding planlægger at samle kommunens 1100 medarbejdere i nyt rådhusbyggeri til en samlet anlægssum mellem 3-400 mio. kr.

Gribskov overvejer at samle hele den kommunale administration i et samlet borgerhus/sundhedshus/rådhus til en samlet pris i størrelsesordenen 200 mio. kr.

Høje-Taastrup opfører næste år nyt rådhus/borgerhus, som ifølge kommunen skal 'kickstarte udviklingen i den nye bydel Høje Taastrup C' og skabe forbindelsen med Høje Taastrup Station. PHL arkitekter og COWI tegner og bygger rådhuset, som har et budget i omegnen af 230 mio. kr.

Miljø og bæredygtighed efter FN’s verdensmål

DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) er både betegnelsen for den internationale bæredygtigheds-certificering og for den tyske nonprofit-organisation, der har udviklet den, og som blandt andet har præmieret de nye rådhuse i Skanderborg og Middelfart. Certificeringen efterstræber FN’s verdensmål om bæredygtighed i byggeri fordelt på sociale, økonomiske og miljømæssige kategorier.

Green Building Council Denmark blev etableret i 2010 som en nonprofit organisation, der administrerer vurderinger efter DGNB. Certificeringen anvendes både i privat og offentligt byggeri.

Green Building Council Denmark har siden 2012 certificeret 50 bygninger, mens yderligere 150 er på vej. Organisationen tæller 310 virksomheder fra primært byggebranchen (arkitektfirmaer, entreprenører m.v.) i sin medlemskreds og har uddannet 625 konsulenter, som indhenter dokumentation til certificeringerne.

Omkostningerne ved DGNB-certificering er primært de udgifter, en bygherre har til at indsamle dokumentationen for valg af byggematerialer etc., og den udgør som tommelfingerregel cirka en procent af byggesummen. Til gengæld kan valget af bæredygtigt materiale, hensyn til indeklima, energieffektivitet m.m. skabe besparelser i driften, som gør certificeringen til en overskudsforretning.

Certificeringen gradueres i forhold til de opnåede mål. Højeste kategori for den tekniske indsats er platincertificering, som Skanderborg Kommune opnåede med sit rådhusbyggeri.

Hertil kommer yderligere en kategori, DGNB diamantcertificering, som tildeles ud fra en arkitektonisk vurdering, hvor bæredygtighed er vurderet ud fra en æstetisk synsvinkel, og hvor byggeriet er bedømt for sin blivende værdi for nærmiljøet og dem, der bruger husene. Arkitektforeningen og Danske Arkitektvirksomheder er med i bedømmelsen. Middelfart Rådhus er det første offentlige, danske byggeri, som har opnået klassificeringen.

Energi & forsyning

Kultur

Land & by


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57