Fremtidens beredskab ligger i befolkningen

Ingen havde forudset styrken af den storm, der den 18. august sidste år raserede festivalen Pukkelpop i Belgien. Vindens kraft kastede træer rundt i luften, mens scener kollapsede, koncerttelte føg rundt, og lystårne væltede omkuld. Stormen kostede fem mennesker livet og sårede mere end 100 mennesker.

De seneste års voldsomme katastrofer har givet grund til eftertanke helt ind i de danske beredskaber. Episoderne har skabt en erkendelse af, at katastrofer, skabt af både natur og mennesker, langtfra altid vil kunne forudsiges, og at de professionelle beredskaber ikke kan stå alene.

Men samtidig har katastrofer som uvejret over festivalen i Belgien, jordskælvet i Haiti, skyderierne på Utøya i Norge og skybrud i Danmark givet beredskabscheferne grund til fortrøstning. De har erfaret, hvor mange ressourcer helt almindelige mennesker faktisk rummer.

Det så man blandt andet på festivalen Pukkelpop sidste år.

”Selvfølgelig var der et beredskab, fordi det er en festival, der har kørt i mange år, men derudover gik festivalgæsterne i gang med at hjælpe hinanden og dem, der var kommet til skade. De etablerede sig simpelthen,” fortæller formand for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Niels Mørup.

Den robuste kommune

Danmark har også sine egne erfaringer at trække på. Bare skybruddet i København 2. juli sidste år vurderes at have kostet de berørte kommuner  i omegnen af fem milliarder kroner. Episoden blev samtidig startskuddet til at tænke nyt inden for det kommunale beredskabsvæsen.

”Kommunens beredskab kom helt til kort. Det understregede, at det ikke altid er muligt for beredskabet at komme frem, men samtidig så vi, at der lå mange ressourcer ude lokalt hos borgerne,” fortæller Niels Johan Juhl-Nielsen, projektleder i foreningen Primo Danmark, der har som formål at ruste kommunale og offentlige ledere til bedre og mere systematisk at håndtere kritiske risici.

Under skybruddet hjalp borgerne med at tømme hinandens kældre, slippe fri af vandmasser og agere færdselspoliti ved at vinke trafik væk fra slemt berørte steder. Og det er den styrke, som det kommunale beredskab ønsker at udnytte i langt højere grad. Derfor besluttede PRIMO Danmark sidste år at iværksætte et projekt på tværs af kommunernes forvaltninger om ’Den robuste kommune’, hvis formål er at inddrage borgerne mest muligt og give dem redskaber til at kunne handle før, under og efter en ulykke. Inddragelsen gælder lige fra den enkelte person, til boligkarreer og hele lokalområder. 

Mangler styringsværktøjer

Ideen om mere borgerinddragelse falder godt i tråd med hele beredskabstænkningen i dag, mener post.doc. Kristian Cedervall Lauta, der har skrevet en ph.d. om ret og katastrofer. For mens man i helt gamle dage opfattede naturkatastrofer som Gud og naturen, der angreb os, så kom der i 90’erne og nullerne et helt andet fokus på naturvidenskaben. Det fik mange til at mene, at man kunne forudsige naturkatastrofer, og derfor være beredt. Men med de mange pludselige katastrofer kloden over er denne tankegang nu på retur.

”Det handler mere om, at vi som socialt system skal være klar til det uforudsigelige, snarere end at vi skal være i stand til at forudsige alt. Det er også herfra, at begreber som robusthed kommer ind,” siger Kristian Cedervall Lauta fra Center for Virksomhedsansvar, Københavns Universitet. Han mener dog, at Danmark p.t. er lige lovlig frimodig i den tankegang.

”Jeg synes i den grad, at der mangler politiske styringsværktøjer inden for vores beredskabstænkning, som synliggør, hvad det er for trusler, som vores moderne samfund står overfor,” siger Kristian Cedervall Lauta, der peger på Sverige som eksempel.

Sologang i Danmark

Sverige har udarbejdet en national risikoanalyse, hvor de er kommet frem til 24 hændelser, som de skal være særligt opmærksomme på. Dernæst ser de på konsekvenser af de opstillede scenarier og prøver at finde ud af, hvor gearede man er til at modstå de enkelte hændelser. Noget tilsvarende har man gjort i Norge. Beredskabsstyrelsen er imidlertid tilbageholdende over for denne type risikoanalyser.

”Det er rigtigt, at vi har en anden tilgang til det end i Norge, Sverige og en række andre lande. I Danmark tager vi udgangspunkt i historiske hændelser, fordi vi mener, at de virkelige hændelser langt bedre viser, hvad sådanne hændelser giver af udslag, altså hvilke konsekvenser de har haft,” forklarer kontorchef Mads Ecklon fra styrelsens Center for Samfundssikkerhed og Beredskab.

Beredskabsstyrelsen arbejder foreløbig med ti hændelsestyper, herunder pandemisk influenza, større transportulykker, store olieforureninger til søs og terrorangreb.

Beredt på det uvisse

Baggrunden for den danske tilgang er, at Beredskabsstyrelsen er meget bevidst om de såkaldte black swans – hændelser, som vi ikke er i stand til at forudsige.

”Vi kan ikke sige noget fornuftigt om, hvad der kommer til at ske, hvornår det kommer til at ske, og hvordan en hændelse vil udvikle sig. Derfor handler det om at have et godt generelt beredskab,” siger Mads Ecklon.

Han mener, at Danmark har godt med politiske styringsværktøjer, fordi der er mange konkrete tiltag som klimatilpasningsplaner. Desuden laver hver kommune en analyse over risici i området, og Folketinget laver flerårige politiske forlig.

Niels Mørup ser også gerne en national risiko- og sårbarhedsanalyse efter EU´s anbefalinger, så Danmark kan synliggøre og træffe beslutninger om, hvad det samlede beredskab skal kunne håndtere.

”Det giver jo noget at agere efter, selv om der selvfølgelig altid vil være de her black swans. Men så har man planlagt, hvilket beredskab, der skal til for at håndtere ekstraordinære hændelser, også selv om der så sker noget helt andet.”

Skær med åbne øjne

Dette efterår skal politikerne lave et nyt forlig på beredskabsområdet. Nøgleordet er besparelser og minimum 50 millioner af slagsen. Forsvarsordførernes munde er endnu fuldstændig forseglede. De afventer en omfattende budgetanalyse fra revisionsfirmaet Deloitte, der samtidig skal se på fordelingen mellem stat og kommuner.  

Kristian Cedervall Lauta mener, at bedre politiske styringsværktøjer ville gøre det mere håndgribeligt for politikere at prioritere områder.

”Jeg kan godt forstå, at også beredskabet skal holde for, når man skal spare på alting. Jeg efterlyser bare, at man gør det med åbne øjne. At man fra politisk hold er klar over, hvad man skærer ned på, og hvad konsekvenserne er,” siger han.: