En million til dig: SF’s daværende formand Annette Vilhelmsens løfte om støtte til Lisbeth Zornig kom til at koste Jesper Zwisler en advarsel. I dag får han som Herlevs nye kommunaldirektør lov til at bruge sit ledelses-DNA, hvor han føler sig hjemme. 
Foto: Jens Dresling / Polfoto
En million til dig: SF’s daværende formand Annette Vilhelmsens løfte om støtte til Lisbeth Zornig kom til at koste Jesper Zwisler en advarsel. I dag får han som Herlevs nye kommunaldirektør lov til at bruge sit ledelses-DNA, hvor han føler sig hjemme. Foto: Jens Dresling / Polfoto

Fra magtens centrum til Herlev Kommune

Staten og kommunerne kunne lære meget af hinanden, hvis de udvekslede embedsmænd. Det mener Jesper Zwisler, der efter fire år som departementschef nu er tilbage i en mere hjemmevant rolle - som kommunaldirektør tæt på virkeligheden.

skarprettet

Af Morten Munkholm | [email protected]

 

Det er ganske sjældent, at staten rekrutterer topembedsmænd fra kommunerne. Og når det sker, er det nærmest uhørt, at de henter folk, der er fuldstændig uden tidligere erfaring fra Slotsholmens magtapparat.

Men i Jesper Zwislers tilfælde var det netop, hvad der skete, da tidligere socialminister Benedikte Kiær (K) kort før valget i 2011 hentede ham ind som ny departementschef. Og her knap fem år senere erkender han selv, at springet var meget stort - måske også for stort.

- Sådan helt grundlæggende kan jeg ikke anbefale, at man kommer direkte ind fra en kommunaldirektørstilling - heller ikke, selvom du kommer fra en stor kommune som Frederiksberg, som jeg gjorde, fortæller Jesper Zwisler.

Det er absolut ikke, fordi han fortryder sin tid som departementschef. Ikke, fordi han oplevede stor utilfredshed eller selv var utilfreds. Men hvis du som embedsmand skal kunne agere fuldt ud i toppen af centraladministrationen og sidde med ved bordet i regeringens koordinationsudvalg - magtens inderkreds - så kræver det også en vis indsigt på forhånd.

- Det er fascinerende og spændende at sidde der. At se, hvad det er for et rationale og politisk spil, der udfolder sig - hvad det er for mekanismer, en regering arbejder med. Men jeg tror nok, at man skal være lidt født ind i det system, mens mit DNA som leder helt grundlæggende ligger et andet sted, siger Jesper Zwisler.

Anden skarphed

1. maj havde den tidligere departementschef første arbejdsdag som kommunaldirektør i Herlev Kommune. En stilling, han takkede ja til i foråret efter en længere tænkepause oven på sin fritstilling fra Socialministeriet sidste sommer. Jesper Zwislers refleksion har ført ham frem til flere konklusioner, og en af dem er, at han sætter sig selv bedst i spil ved at arbejde tæt på der, hvor velfærden udfolder sig.

- Som departementschef skal du i mange henseende forvalte en politik, nogle beslutninger truffet af Folketing og regering. Du er ikke tæt på implementeringen, som ligger i styrelserne, i regionerne, i kommunerne - i en kommune omsætter du beslutningerne til en virkelighed, som du kan følge hver dag, forklarer han.

“I staten går man ret direkte på, mens man i kommunerne gør meget ud af at tænke i en tværgående helhed. Diversiteten i en kommunes opgaver er enormt stor - det er den ikke i et ministerium. Der arbejder man med nogle mere snævre kasser, og det betyder, at man udvikler en anden form for skarphed”.

Det har selvfølgelig sin egen logik, at man er tættere på virkeligheden i en kommune. Men det ærgrer Jesper Zwisler, at de to embedsmandssystemer ikke er bedre til at lære af hinanden, for ud fra hans erfaring er der en anden skarphed på Slotsholmen.

- I staten går man ret direkte på, mens man i kommunerne gør meget ud af at tænke i en tværgående helhed. Diversiteten i en kommunes opgaver er enormt stor - det er den ikke i et ministerium. Der arbejder man med nogle mere snævre kasser, og det betyder, at man udvikler en anden form for skarphed, forklarer han.

Politisk præg

De to systemer bør derfor ifølge Jesper Zwisler kontinuerligt udveksle embedsmænd, så man ikke kun er skolet til det ene eller det andet. Det kunne for eksempel være en direktør i en større kommune, der bliver afdelingschef i et ministerium. Eller en fuldmægtig i staten, der bliver afdelingschef i en kommune.

- Hvis jeg nu havde været kontorchef i centraladministrationen, før jeg blev kommunaldirektør på Frederiksberg og så blev departementschef i Socialministeriet, så tror jeg, at jeg havde været langt stærkere stillet, siger han og henviser til den politiske analyse, man på en anden måde skal bruge som embedsmand i et ministerium.

- Slotsholmen er meget mere kompliceret at navigere i politisk end en kommune. Der er både Folketinget og alle interessenterne omkring Folketinget, ligesom der er EU, FN og andre lande og alt muligt andet, siger Jesper Zwisler.

Selv røg han ud i et gevaldigt mediestormvejr, da han i 2013 rådgav SF’s daværende formand, Annette Vilhelmsen, i en sag om Lisbeth Zornig. Under en tv-optagelse kom socialministeren til at love Zornig en million kroner fra en støtteansøgning, uden at det var godkendt i ministeriet.

Og da ministeriet så efterfølgende valgte at fordoble ansøgningspuljen for at gøre plads til den lovede million, gik oppositionen og pressen i kødet på embedsmændene bag. Jesper Zwisler endte med at få en advarsel - et gult kort.

- Det var en dum sag. En politisk fejl, som nok særligt har lært mig én ting, og det er, at når du arbejder med specielt følsomme politiske systemer, så skal du som embedsmand være særligt opmærksom på, hvad du foreslår, siger han i dag.

Mere omtanke

I efteråret erkendte Venstres daværende ordfører på sagen, Jakob Engel-Schmidt, at han nok var gået for hårdt til Annette Vilhelmsen.

- Set i bakspejlet kan det godt være, jeg skulle være stoppet noget før. Politikere skal være bedre til at se, hvornår kalkunjagten er blæst af. Men man lever livet forfra og forstår det bagfra, sagde han til Politiko.

Jesper Zwisler er meget enig i, at sagen voksede ud af proportioner - det handlede om én million kroner i et budget på 300 millioner. Men sagen opstod oven på en debat om Justitsministeriets nødløgn, og så var der nok generelt en lynchstemning overfor Annette Vilhelmsen, der både i medierne og på Christiansborg blev anset for at være et svagt led. Det politiske klima var med andre ord følsomt.

- Vi valgte at foreslå en kreativ løsning på sagen. En model, der gik helt til kanten, hvilket vi også fortalte ministeren. Vi tænkte nok, at Rigsrevisionen måske ville løfte en pegefinger, men vi vurderede sådan set, at det holdt sig indenfor loven. Vi skulle nok have tænkt os mere om i forhold til det politiske, fortæller den tidligere departementschef.

Bedre velfærd

Både de billige og dyrekøbte erfaringer tager Jesper Zwisler nu med sig til Herlev Kommune, hvor han ser frem til det projekt, borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) har skitseret for ham: Sæt dit lederskab i spil, så vi kan finde svar på de udfordringer, vi og en lang række andre kommuner står med. Og selvom Herlev på mange måder er en af de kommuner, som oplever fremgang, så kan velfærdskonstruktionen stadig blive bedre.

- Til at starte med har vi især behov for at sikre, at vi organisatorisk står stærkt. Det er her, opgaven starter for mit vedkommende. Med den ambition, borgmesteren og kommunalbestyrelsen har, så skal vi virkelig ruste vores organisation til at kunne føre det ud i virkeligheden, siger Jesper Zwisler.

Han lægger ikke skjul på, at borgmesterens politiske kompetencer og ambitioner gør projektet i Herlev ekstra interessant. Og med erfaringen fra opgaverne på Slotsholmen, i FN, i EU og i Folketinget har han nu opbygget nogle nye kompetencer, han kan bruge i jobbet som kommunaldirektør.

- Det har virkelig været med til at skarprette min egen forståelse af det lederskab, jeg mener skal bringes ud i kommunerne. Og af, at det er den opgave, jeg gerne vil være med til at løfte, siger Jesper Zwisler.

Netværk

Tilmeld dig nyhedsbrevet