Politik fra rødderne

Fra kommunist til kommunalordfører

Der skal flere penge til børn og ældre. Og kommunerne skal have mulighed for at tjene penge på og drive reel produktionsvirksomhed, mener Enhedslistens kommunalordfører, Lars Dohn.

 portræt

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Første gang Lars Dohn stillede op, var ved kommunalvalget i 1974. Siden har han parallelt med sit arbejde som folkeskolelærer ligget i noget nær konstant valgkamp. Ikke blot til Hernings byråd, men også til Folketinget, Ring­kjøbing  Amts bestyrelse og efter strukturreformen det midtjyske regionsråd. 

Selv om Lars Dohns navn har været at finde på en stemmeseddel ved samtlige valg de sidste 37 år, så er det gået noget trægt med at blive en del af det etablerede politiske system.

Ved kommunalvalget i 1978 var han tæt på, men blev overhalet af Johannes Poulsen, der dengang var SF’er og ­siden blev radikal kommunalordfører i Folketinget.

At opnå repræsentation og indflydelse har da heller ikke været et afgørende succeskriterium. En adresse i Snejbjerg lige syd for Herning kombineret med politiske holdninger så langt til venstre, som det er muligt i det danske parlament, giver i sig selv naturlige begrænsninger for opbakningen blandt de lokale.

Så for Lars Dohn har det politiske engagement i højere grad handlet om at repræsentere nogle holdninger, som går imod strømmen. 

Det var derfor også en overraskelse, da han ved valget i september blev belønnet for sine mange års kamp med at holde den røde fane højt i Herning og omegn. 550 stemmer var nok til at sikre ham plads i Enhedslistens gruppe. 

Det er godt nok det laveste antal personlige stemmer for noget nuværende folketingsmedlem, men slet ikke så dårligt for en tidligere DKP’er og stolt socialist fra det liberale bælte i Midt- og Vestjylland.

”Det er den mest amerikaniserede del af Danmark. Her er der selv socialdemokrater, der ikke vil kalde sig for socialister. Og du finder da heller ikke en købstad i Danmark, hvor de har så lav opbakning som i Herning,” siger Dohn.

Herning viser vejen

Som folkeskolelærer har han et tæt og meget konkret kendskab til dynamikken på et af velfærdssamfundets mest centrale områder. Eksempelvis har de sidste års sparedagsorden i kommunerne været til at tage og føle på, når der samtidig er blevet stillet stadig flere krav til undervisningen.

”Det har været en rigtig svær periode at være folkeskolelærer i, når vi er presset til at udvikle og lave bedre resultater, og så mangler de mest tarvelige ting. Det kan være noget så småt, som at der mangler tre bøger, som vi så skal se, om vi kan finde penge til. Eller lejerskolerne, der er droppet, eller at man skal have kreative dage, men ikke har de materialer, der skal til,” siger Lars Dohn.

Udover sin rolle som kommunalordfører er Lars Dohn også Enhedslistens folkeskoleordfører, og sympatien med lærerkollegaerne er ikke overraskende meget stærk.

”Personalet er blevet stillet på nogle helt urimelige opgaver. Og det er i sådanne situationer, det for alvor bliver konkret, hvordan de store økonomiske omlægninger forplanter sig ned ad i systemet,” siger Lars Dohn.

Han er både bekymret og skeptisk over for den store inklusionsdagsorden, der sigter mod at få børn fra ’special- til normalundervisning’ i specialundervisning. Det er ifølge Lars Dohn mange steder en rendyrket sparedagorden, man forsøger at skjule i et begreb, der  er blevet tømt for indhold. Ikke fordi folkeskolen umuligt kan rumme børn med specialiserede behov. Det kan den godt, mener Lars Dohn. Men det kræver gennemtænkte investeringer.

”Vi er jo langt fremme i Herning med det, der ofte kaldes ’Herning-ordningen’. Herningenserne har erkendt, at hvis man vil inklusionen, så er man nødt til at investere. Men så får man til gengæld også en mere veludviklet inklusion,” siger Lars Dohn.

Som noget af det afgørende i ’Herning-ordningen’ peger han blandt andet på, at der er investeret i efteruddannelse, to-lærer-ordninger, målrettet indskoling, og at man har indført en række nye pædagogiske systemer.

Reelt selvstyre

Helt grundlæggende er det kommunernes pressede økonomi, der ligger Lars Dohn mest på sinde, for deres økonomiske råderum er afgørende for langt den største del af den velfærd, danskerne modtager. Står det til Lars Dohn, skal der derfor ske en ’opblødning’ af den stramme styring, kommunerne er underlagt.

”Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at der bliver tilvejebragt nogle bedre midler til velfærden. Vi er et rigt samfund, og kommunerne skal have en reel mulighed for at prioritere inden for det kommunale selvstyres rammer,” siger Lars Dohn.

Det, der er brug for, er at tænke kreativt i forhold til, hvordan kommunerne kan skaffe sig nye indtægter. Skatteloftet kan man even­tuelt se nærmere på, eller man kan ifølge Lars Dohn gå helt nye veje og ændre kommunalfuldmagten, så kommunerne får mulighed for at ­drive offentlig produktions­virksomhed, som kan generere indtægter.

”Jeg synes, at der er rigtig mange muligheder. Hvis man nu for eksempel ser på det her storstilede projekt med at bygge nye super-sygehuse, så har kommunerne jo en oplagt mulighed for selv at gå ind og lave eller være med til at drive udvikling på områder ­inden for velfærdsteknologi. Noget som måske kan udvikle sig til systemeksport,” siger Lars Dohn.

Ellers kunne det være med nye veludviklede genbrugsordninger, hvor man så samtidig kunne inddrage unge arbejdsløse, eller ved at udvide den kommunale service over for ældre og børn. Alt sammen med dyb respekt for fagbevægelserne, selvfølgelig.

Tidsel i buket

Men der er grænser. Og tanken om at give kommunerne mulighed for at sælge tilkøbsydelser til den service, de leverer, ligger for Enhedslistens ordfører langt inde på den forkerte side af de grænser. Det er ellers, hvad regeringsgrundlaget eksplicit har lagt op til.

”Det anfægter hele tankegange om, hvad der er det offentliges opgave. Tilkøbsydelser er en tidsel i den kommunale have, og den skal vi væk fra. I stedet skal vi have en standard, som betyder, at det, vi normalt giver blandt andet ældre mennesker, ikke gør det nødvendigt at købe ekstra ydelser til,” siger Lars Dohn.

Og det er netop, hvad Enhedslisten bryster sig af at have bidraget til med finanslovsaftalen for 2012. Ikke så meget på ældreområdet, men for børnene i landets daginstitutioner, som nu får 500 millioner kroner til at ansætte flere pædagoger. 

Herudover er der yderligere  en pulje på lige knap 2,5 milliarder kroner, som kan udmøntes til at forbedre velfærden i forbindelse med næste års økonomiaftaler for regioner og kommuner samt finansloven for 2013.

”De her penge skal helt klart gå til børn, skole og de ældre. Det er de nødlidende områder. Det lyser i neon, at der er behov for at få dette her ­løftet. Det kan man jo se i hver eneste lokalavis. Så mon ikke også regeringen ønsker at vise, at det netop er de tre områder, som man vil prioritere. Det vil undre mig meget, hvis ikke den kan se behovet,” ­siger Lars Dohn.

 

Kommunikation


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57