Politik fra rødderne
Når husmoderen lå i barselsseng eller blev syg, var der brug for en afløser til at tage sig af husholdningen.
Foto: Jakob Maarbjerg, Ritzau Scanpix

Fra arkivet: Giv husmoderafløserne rigtige job

De fleste store kommuner havde indført husmoderafløsning i 1960, men de blev kritiseret for at give afløserne for usikre betingelser og for få timer.

 fra arkivet

Af redaktionen

Lige nu er der fri adgang til kommunen.dks artikler, blogs og kronikker i forbindelse med valgperioden.
God fornøjelse, vi håber, du sætter pris på det :)

Under overskriften 'Fast ansættelse af husmoderafløserne?' beskrev denne artikel fra 5. maj 1960, hvordan Danske Kvinders Nationalraad kritiserede kommunernes administration af den bestående ordning.

---

I Socialministeriet overvejes for tiden en ændring af reglerne for husmoderafløsernes uddannelse og aflønning. Den aktuelle anledning er en skarp kritik fra Danske Kvinders Nationalraad af den nuværende husmoderafløsningsordning, som man finder giver husmoderafløserne en for løs beskæftigelse, hvilket igen resulterer i et dalende antal virkeligt kvalificerede husmoderafløsere.

Ansvaret for den nuværende situation lægger man dels paa de slækkede krav, som var følgen af ændringerne i 1952 af den oprindelige husmoderafløsningsordning, dels paa adskillige kommuners uheldige administration af ordningen.

Stadig færre uddannes, hedder det
Efter svensk forbillede blev der herhjemme ved lov indført husmoderafløsning i 1949. I 1950-51 fandtes i alt 2800 husmoderafløsere fordelt paa 417 kommuner, i 1952-53 var der 4100 afløsere i 543 kommuner, og i 1957-58, det seneste aar for hvilket der foreligger samlede talmæssige oplysninger, var antallet af husmoderafløsere naaet op på 6200, der virkede indenfor 765 eller ca. 55 pct. af landets kommuner.

Det er især de større kommuner, som har indført husmoderafløsning, nemlig alle tre hovedstadskommuner og hovedstadens forstadskommuner, alle provinsbyer med over 5000 indbyggere, tre fjerdedele af de smaa provinsbyer og 88 pct. af de større bymæssigt bebyggede landkommuner, men kun halvdelen af de øvrige landkommuner. I alt havde i 1957-58 86 pct. af landets husstande adgang til husmoderafløsning mod 75 pct. i 1952-53.

Af de 6182 husmoderafløsere pr. 31. marts 1958 fik 1965 eller en trediedel løn som uddannede, hvilket dels ydedes til husmoderafløsere, der havde været beskæftigede som husmoderafløsere i 2 aar. Denne sidstnævnte adgang indførtes ved Arbejds- og Socialministeriets cirkulære af 12. juli 1952, som overlod til kommunerne selv at afgøre, om de ville beskæftige husmoderafløsere med eller uden særlig uddannelse, og det er denne regel, som nu kritiseres af Danske Kvinders Nationalraad, der finder, at den bidrager til, at stadig færre gennemgaar egentlig uddannelse.

Ordning som med hjemmesygeplejen vil være ideel
Samtidig kritiseres kommunerne for at knytte et saa stort antal husmoderafløsere til sig og fordele arbejdet nogenlunde ligeligt imellem dem, at den enkelte husmoderafløser faar forholdsvis ringe beskæftigelse ved faget. Ifølge oplysningerne for 1957-58 var to trediedele af samtlige 6182 husmoderafløsere deltidsbeskæftigede. Det gennemsnitlige timetal pr. afløser i hele aaret var 868 timer, og kun 47 pct. af samtlige afløsere havde 1000 timer og derover. I forhold til 1956-57 var det et fald i det gennemsnitlige timetal paa 85 timer fra 953 til 868.

Husmoderafløser Lily Eskildsen på arbejde i en baggårdslejlighed i 1968, otte år efter at denne artikel blev trykt. Foto: Peer Pedersen, Ritzau Scanpix

Situationen kompliceres af den aktuelle beskæftigelsessituation, hvor mange af de dygtige husmoderafløsere foretrækker en mere varig beskæftigelse ude i erhvervslivet eller evt. som sygehjælpere paa hospitalerne fremfor den mere usikre beskæftigelse som husmoderafløser, hvor beskæftigelsen gennemgående er dobbelt saa stor om vinteren som om sommeren.

Som anke mod kommunernes administration af ordningen anføres ogsaa, at flere kommuner sender kvinder, der staar som ansøgere til socialhjælp, ud som husmoderafløsere, uden at de er kvalificerede til dette arbejde.

Som løsning paa de aktuelle problemer foreslaar Danske Kvinders Nationalraad, at man knytter det antal husmoderafløsere, der normalt er brug for aaret rundt, mere fast til arbejdet, enten paa fuld beskæftigelse eller paa deltids-arbejde, og at de ansættes paa maaneds- eller ugeløn, saaledes at kun topbelastningen – f.eks. i tilfælde af epidemier – klares med timelønnet arbejdskraft.

Samtidig foreslaar man, at der stilles krav om, at de fast beskæftigede husmoderafløsere skal have gennemgået et af Socialministeriet godkendt kursus. Som idealet tænker man sig en ordning svarende til hjemmesygeplejerskernes med fast aflønning uanset det aktuelle arbejdes omfang.

Selv om man næppe faar de bevilgende myndigheder til at strække sig saa vidt, haaber man dog i Danske Kvinders Nationalraad, at de øjeblikkelige overvejelser i Socialministeriet maa føre til ændrede vilkaar for husmoderafløserne, idet man dog naturligvis er klar over, at de vidt forskellige forhold indenfor de enkelte kommuner og kommunegrupper bidrager stærkt til at komplicere problemerne.

 

Den oprindelige artikel fra Kommunen 5. maj 1960.

 

 

Kultur

Social & sundhed


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57