Politik fra rødderne
De nye datamater krævede ikke kun ekstra plads, men også uddannet arbejdskraft, som det kneb med at skaffe. Dette foto fra 1971 viser en sekretær, som betjener den elektroniske databehandler Burroughs L-5000.
Foto: Ritzau Scanpix

Fra arkivet: 'Man kan stille spørgsmål og få svar fra terminalen'

I 1970 var kommunernes nye edb-centraler stærkt overbebyrdet af opgaver. Mange kunne se det smarte i at ringe op fra en terminal til en anden via telefonnettet.

 tilbageblik

Af Anni Kristensen | [email protected]

Lige nu er der fri adgang til kommunen.dks artikler, blogs og kronikker i forbindelse med sommerferien.
God fornøjelse, vi håber, du sætter pris på det :)

Tænk engang: Ekspedienten på kommunekontoret kunne under samtale med en skatteyder taste nye oplysninger ind og få svar tilbage fra EDB-centralen med en ny skattetrækprocent, samtidig med at der automatisk blev udskrevet en blanket til kildeskattedirektoratet.

Fagre nye verden bankede på i 1970, mens hulkort og papirblanketter blev afløst af edb-terminaler - dengang skrevet med store bogstaver EDB, forkortelsen for Elektronisk Data Behandling. 

Avisen Kommunen beskrev bagsiden af medaljen i denne artikel fra 11. februar 1970, kort før kommunesammenlægningen:

De kommunale EDB-centralers organisation er ikke stærk nok

Også kommunerne mærker til den knaldhårde konkurrence i EDB-branchen og ruster sig

Umiddelbart efter krigen opstod muligheden for at anvende hulkort i den kommunale administration. Herhjemme fattede Den danske Købstadsforening hurtigt interesse for sagen, og det resulterede i et samarbejde med Københavns Amts Sognerådsforening om et fællesskab for flere kommuner til udnyttelse af den ny teknik. Dette blev landets første kommunale hulkortcentral, som stort set dækkede området øst for Storebælt.

Siden er den kommunale udnyttelse af datateknikken vokset, så der i dag findes i alt seks kommunale EDB-centraler – i Århus, Ålborg, Odense, Brøndbyerne, København og Frederiksberg. Resultaterne har ikke været ringe, men var måske blevet endnu bedre, hvis der oprindelig var dannet én, landsomfattende EDB-organisation. De seks centraler blev i stedet til selvstændige virksomheder med hver sin region, egen beslutningsmyndighed og eget økonomisk ansvar.

Siden, da behovet for en organisatorisk landsoverbygning viste sig for alvor, kom samarbejdet mellem de seks EDB-centraler i mere faste rammer. De fire provinscentraler har nu et fælles politisk overhoved (borgmester Willy E. Sørensen, Vejle). Endvidere lavede alle seks centraler et teknikerorgan, der hedder fællessekretariatet, hvis leder er direktør i Kommunernes EDB-central, Johs. Nielsen.

Sådan så datamaterne ud hos Regnecentralen på et ukendt tidspunkt i 1970'erne. Foto: Ritzau Scanpix

Landsfællesskabet på EDB-fronten kommer utvivlsomt til at stå sin prøve i 70erne. Den kommunale administrations opgaver bliver stærkt forøget, når over 1000 kommuner fra den 1. april bliver til små 300. Spørgsmålet er, om EDB-folkene er rustet stærkt nok.

De enkelte regioner har fortsat deres fulde selvstændighed i behold, og det vil sige, at vi har et landsfællesskab, som er mere formelt end reelt, siger direktør Johs. Nielsen. Her er vi i virkeligheden ved et kardinalpunkt, som har ført til et forsøg på at lave en egentlig landsorganisation – altså en fusion mellem centralerne.

Hvad har det hidtidige arbejde reelt betydet for kommunerne?

I dag er samtlige kommuner tilsluttet en af de regionale centraler. De kommunale centraler havde forud for oprettelsen af det centrale personregister (CPR) etableret et folkeregistersystem, som muliggjorde, at det centrale register overhovedet kunne laves.

Centralerne beskæftiger sig også med en lang række landsdækkende områder, for eksempel boligsikringsordningen og hele personbeskatningen, der nu er afløst af kildeskatten, og som er en af centralernes største opgaver. Andre eksempler er ejendomsbeskatningen, el, gas, varme og lønningsopgaver. Hele den kommunale EDB-lejr har over 50 millioner kroner i årsomsætning og 5-600 ansatte.

EDB som syndebuk
EDB får skyld for så meget – sidst forsinkelsen af børnetilskuddene. Er De tilfreds i rollen som syndebuk?

- Uden at prale, så har de kommunale centraler efterhånden nået et udviklingstrin, som omverdenen ser på med den største interesse. Vi er længere fremme på den organisatoriske side og med hensyn til opgaveudvikling end noget andet land.

  Man kan stille sine spørgsmål og umiddelbart efter få svar fra terminalen. Det system tror jeg, vi skal prøve at realisere så hurtigt som muligt.

- Men stigningstaksten i det offentliges aktiviteter er i det sidste år blevet ganske voldsom. Dette har bragt os i en overgangsperiode, som ikke er misundelsesværdig. Kommunekontorernes personale er i mange tilfælde voldsomt overbelastet, og det accentueres over for EDB-centralerne. Der kommer en ophobning af opgaver til os, som skal omlægges til mange nye love.

- Jeg tror ikke, at man i offentligheden tænker over, hvad det betyder, at ethvert system for at fungere ikke blot skal holdes vedlige, men at det skal omlægges i takt med de sløjfer, som lovgivningsmagten hæfter på den eksisterende lovgivning.

Sløjfer? Det vil sige alle lapperierne?

- Lovlapperierne, ja. Det lyder odiøst, men de er i virkeligheden meget krævende. Og det betyder, at vi ikke har en styrke, der alene er til rådighed for et nyt lovkompleks, fordi eksisterende opgaver skal holdes vedlige. Hertil kommer, at lovgivningsmagten i dag ikke er inde i de tekniske muligheder og den administrative tilrettelægning, før man vedtager en lov.

- Et godt eksempel på dét er netop børnetilskudsordningen. I denne lov har vi et familieprincip, som er nyt. Det er i hvert fald ikke nedfældet i de offentlige registre. Vi kan ikke umiddelbart se, hvem der er far eller mor til et enligt barn. I loven er det bestemt, at tilskuddet skal udbetales til moderen. Vi står altså med barnet, men kender ikke moderen. Derfor skulle det enkelte socialkontor lave en større eftersøgning.

Hvad gør man nu ved sådan noget?

- Jeg føler mig overbevist om, at det moderne samfund må etablere en kontakt mellem lovgivere og administration, herunder EDB-teknikken. For fremtiden skulle man gerne – samtidig med, at man vedtager en ny lov – kunne vedtage de administrative vilkår.

   Vi har terminaler i tekniske forvaltninger, og senere vil der blive mulighed for, at biblioteker kan drage nytte af terminalsystemerne.

Har politikerne overvurderet EDB? – eller har EDB-folkene overvurderet sig selv?

- EDB-folkene arbejder med bundne opgaver. I den foreliggende situation er jeg af den opfattelse, at de kommunale EDB-centralers egen organisation ikke er stærk nok til at klare det nuværende pres. Det betyder, at man må etablere en bedre kommunikation mellem centralerne ved at oprette en landsorganisation.

Konfliktstof og bremser
Mange kommuner – navnlig på landet – klager over at være for dårligt forberedt på EDB-alderens velsignelser!

- Der er planlagt kurser i EDB for både kommunernes administrative personale og for politikerne, men det vil ikke komme i gang, før kommunesammenlægningerne er realiseret pr. 1. april.

- Kan der ikke komme en konflikt mellem den voksende arbejdsbyrde, De før omtalte, og de mange begyndervanskeligheder?

- Jeg er sikker på, at man nok skal komme igennem det, men det bliver en overordentlig belastet periode. 1970 bliver et meget alvorligt år. Det vil være meget nyttigt – og jeg har en fornemmelse af, at Folketinget er opmærksom på dét – at slå en lille bremse i med hensyn til nye administrative opgaver.

Færre blanketter

Hvilke fremtidsmuligheder har EDB i den kommunale administration?

- I dag sendes vældige papirdynger herfra til kommunerne, der er stærkt optaget af at arbejde med disse store blanket-mængder. Så stærkt er kommunerne engageret i det, at det går ud over sagsbehandlingen.

- Den ny teknik gør det muligt at reducere antallet af blanketter, idet man kan kommunikere fra en terminal via telefonnettet til EDB-centralen og tilbage igen. Man kan stille sine spørgsmål og umiddelbart efter få svar fra terminalen. Det system tror jeg, vi skal prøve at realisere så hurtigt som muligt.

- Vi har terminaler i en række skoler, hvor de bruges som et led i undervisningen. Vi har terminaler i tekniske forvaltninger, og senere vil der blive mulighed for, at biblioteker kan drage nytte af terminalsystemerne.

- Vi har udviklet et terminalsystem, som kan aflaste kommunernes skattevæsen. Ekspedienten på kontoret kan under sin samtale med skatteyderen taste nye oplysninger om indtægt og fradrag ind og tilbage få et svar fra EDB-centralen om, hvad skattetrækprocenten nu er. Samtidig udskrives en blanket til kildeskattedirektoratet, så indberetningsarbejde undgås.

Kamp om medarbejdere
Man får sommetider indtryk af, at EDB-branchen er ret hård?

- Det stemmer. Der foregår jo et vældigt dygtigt salg fra maskinleverandørerne, men desværre er de ikke forpligtet til, når de leverer en maskine, at levere manden, der kan betjene den. Navnlig i det storkøbenhavnske område går det hårdt til. Man stjæler fra hinanden og overbyder hinanden. Der er et forbløffende overbudspræget marked på EDB-siden for overhovedet at få kvalificerede folk. Her kan det offentlige let komme til at halte bagefter, fordi vi jo ikke har et lønsystem, der er lige så frit som i det private erhvervsliv.

- Når vi skal igennem alt det her, er den rigtige vej at investere i uddannelsen i EDB. Vi må have EDB ind i skolen, også i grundskolen, og skabe et lige så naturligt forhold mellem borgere og EDB, som vi har mellem borgere og biler, borgere og radio, borgere og tv. Først når den fase er overstået, tror jeg, der bliver ro og balance i tingene.

 

I 1972 - to år efter denne artikel - var visionen om edb-terminaler i biblioteksvæsnet ved at blive til virkelighed. Fotoet er fra en EDB-demonstration på Danmarks Biblioteksskole med bl.a. rigsbibliotekar Palle Birkelund (til højre). Foto: Ritzau Scanpix

 

Den originale artikel fra 1970.

It

Kommunikation


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57