Billede
Mens alle andre private sektorer har haft stigninger i produktiviteten, har forsyningssektoren ifølge Finansministeriet haft et produktivitetsfald. Det skal der laves om på. Derfor præsenterer regeringen med energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) i spidsen i løbet af efteråret en strategi for, hvordan den samlede forsyningssektor bliver mere effektiv. Foto: Joachim Adrian / Polfoto

Forsyningsminister: Jeg er sikker på, vi kan nå McKinseys mål

Det er realistisk, at den samlede forsyningssektor bliver syv milliarder kroner mere effektiv om året fra 2025, som rapporten fra McKinsey anslår, siger Lars Christian Lilleholt (V) i et interview med Kommunen. Energi-, forsynings- og klimaministeren afviser, at besparelser hænger sammen med privatisering af selskaberne.

interview

Af Lærke Cecilie Lindegård | [email protected]

Regeringen præsenterer i efteråret en ny strategi for den samlede forsyningssektor. Hvad er tankerne bag?

Det er, at vi skal have drevet vores forsyningssektor så effektivt som overhovedet muligt, så forbrugerne ikke betaler overpris for de ydelser, de får.

Der er i dag meget, meget store prisforskelle på nogle opgaver rundtomkring i Danmark. Lad os bare tage et enkelt eksempel: Det at få forbrændt et ton affald koster alt mellem 250 og 900 kroner. De samme store udsving i priserne ser vi på fjernvarme og vand. Derfor er der mulighed for at effektivisere i sektoren, og derfor lægger vores strategi op til, at den enkelte husstand, der hvert år i gennemsnit betaler 37.000 kroner for sin forsyning, i hvert fald skal spare et par tusind kroner.

Er der elementer i strategien, som ikke handler om besparelser?

Målet med den her strategi er at sikre, at vi fortsat har en forsyningssektor i verdensklasse: Den skal være blandt de mest veldrevne, innovative og bedste i forhold til miljø og forsyningssikkerhed. Så man kan sige, at det er en vision, der rækker udover det at være effektiv.

Du har i forbindelse med offentliggørelsen af McKinsey-rapporten flere gange understreget, at regeringen ikke ønsker at privatisere forsyningssektoren.

Ja, jeg vil godt hamre den myte til jorden: Regeringen har ingen planer om at privatisere forsyningssektoren. Vi blander os ikke i de ejerformer, der er i dag, hvor selskaberne er ejet af kommuner eller andelsejede. Det er ejeren, som bestemmer, om man ønsker at sælge forsyningsselskabet, og sådan er det også i dag. De fleste steder vil det være en beslutning, som skal henover et byråd, og sådan vil det også være fremadrettet. Det ændrer vi ikke på.

Hvori ligger forskellen på privatisering og effektivisering præcist i din optik?

Jamen, effektivisering kan man gøre indenfor det nuværende ejerskab. For mig handler det ikke om, hvem der ejer selskaberne; det handler om, at de bliver drevet så effektivt som muligt.

Så vi kan godt nå det her beløb på 7,1 milliarder kroner uden at privatisere dele af sektoren?

Vi har ingen planer om at tvangsprivatisere nogen dele af sektoren. Og det indgår heller ikke i regeringens forsyningsstrategi at pålægge nogen at privatisere. Det kan jeg ikke understrege nok. Det, vi ønsker, er, at selskaberne bliver drevet så effektivt som muligt, og det kan man også sagtens gøre med kommunalt ejerskab.

Det endelige mål er ikke fastsat, og de 3,3 milliarder er allerede forhandlet på plads (i vækstpakken fra 2014, red.). Det vil sige, at der skal effektiviseres yderligere for et sted mellem tre og fire milliarder kroner per år i 2025, og jeg er sikker på, at det mål kan nås. Jeg mener, at regeringen og forsyningsselskaberne har en klar fælles interesse i at nå det her mål. Der er jo ingen, der kan have interesse i at betale unødigt høje omkostninger, og store dele af sektoren har taget positivt imod det her udspil.

Mener du, at det besparelsespotentiale, som McKinsey kommer frem til, kan nås uden at privatisere sektoren?

Vi har ingen planer om at privatisere. Og privatisering fører jo ikke nødvendigvis til lavere omkostninger.

Kan du uddybe det?

Det er da ikke sikkert, at fordi der kommer en ny ejer, så bliver det billigere af den grund eller dyrere. For mig er det afgørende, hvad det er for en pris, forbrugerne betaler. Kommunerne har i mange år været rigtig dygtige til at drive de her selskaber, så hvorfor skulle de ikke fortsætte med det?

Men er du ikke enig i, at rapporten lægger op til, at regeringen skal give kommunerne incitamenter til at privatisere?

Nej. Der er nogle modregningsregler ved salg af kommunalt ejede selskaber, som vi ønsker at lempe, og som betyder, at en kommune kan tjene penge på salget, men det er fortsat helt op til ejeren at afgøre, om man ønsker at afhænde, sælge eller fusionere.

Hvordan ser regeringen på den lempelse af modregningsreglerne, som McKinsey-rapporten lægger op til?

Det støtter vi 100 procent. Det er en del af det at sikre en nødvendig strukturforandring, at der kan ske fusioner mellem selskaber og lignende, men det er stadigvæk en lokal beslutning, om man ønsker at afhænde selskabet.

Så det er en økonomisk gulerod, kommunerne får stillet i udsigt, ved at lempe modregningsreglerne?

Ja, men det er også kommunerne, der ejer selskaberne. Derfor er det også rimeligt, at det er ejerne, som får den økonomiske fordel ud af et eventuelt salg eller en fusion.

Ministeren taler om, at man bør afskaffe hvile i sig selv-princippet, som betyder, at offentlige virksomheder hverken må have underskud eller overskud, fordi de på den måde enten giver tilskud eller beskatter kunderne. Kan du uddybe hvorfor?

Ja, vi erstatter hvile i sig selv-princippet med et udgiftsloft, som forsyningerne skal holde sig under. I dag er der vide rammer for, at et forsyningsselskab kan påføre forbrugerne de omkostninger, der er for-bundet med at drive et værk. I stedet vil vi indføre nogle udgiftslofter for, hvor meget et værk må have i samlede udgifter, og så sænker vi det loft en anelse år for år.

El-, varme- og vandsektoren har kritiseret McKinsey-rapporten blandt andet for at overvurdere effektiviseringspotentialet. Har regeringen planer om at lave supplerende effektiviseringsanalyser?

Det er noget, vi følger løbende op på, og jeg lytter også til sektoren her. Jeg har ingen intentioner om bare at komme med nogle tal, som ikke er realiserbare. Det her skal være realistisk og gennemførligt.

Kan du være konkret om, hvilke analyser I arbejder på?

Nej. Vi analyserer meget på det her, og McKinsey og Struensee er ikke de eneste, der er kommet med input til forsyningsstrategien. Og hvis sektoren kommer med tiltag, de synes er vigtige, så er vi selvfølgelig lydhøre.

Så hvornår vil de yderligere analyser komme?

Nu præsenterer vi strategien i efteråret, og så kommer der en dialog med branchen, og der bliver også en politisk dialog, og i den proces vil der sikkert blive behov for at få udarbejdet endnu flere analyser og gøre sig flere overvejelser.

Rapporten peger på, at sektorens bestyrelser skal se anderledes ud end i dag?

Ja, vi synes, det er fornuftigt, at der kommer ekstern repræsentation i bestyrelserne, som kan bidrage til samarbejdet med de kommunalt valgte og sikre, at selskaberne bliver drevet så effektivt som muligt. Jeg tror på, det er fornuftigt at få nogle friske øjne og mennesker med indsigt i at drive virksomheder ind. Men vi vil ikke stille krav om, at flertallet i bestyrelserne skal være udefra, og det kan sagtens være ejerne, det vil sige kommunerne, som sidder for bordenden. Det er også mit indtryk, at store dele af branchen ser positivt på det. Og vi er i god dialog med KL om at finde en løsning på det spørgsmål.

Er der dokumentation for, at de ikke er kompetente nok i bestyrelserne i dag?

Nej, men i enhver offentlig eller privat virksomhed er det fornuftigt i ny og næ at kigge på, om man har de rigtige kompetencer. Kommunalbestyrelserne har mange, gode kompetencer; det er ingen kritik af dem – det er for at sikre, at selskaberne er så godt rustet som muligt, for der forvaltes store samfundsmæssige værdier i de her selskaber.

Der har i medierne være tale om, at rapporten har været holdt hemmelig for offentligheden?

Det er noget værre sludder. Den rapport – ligesom alle mulige andre rapporter, vi laver – er en del af en arbejdsproces frem til, at man forelægger det endelige resultat. Det er en kæmpe mosaik af forskellige papirer, der indgår, når man skal lave en samlet strategi, og den er McKinsey-rapporten en del af.

Du har i foråret holdt dialogmøder med forsyningsbranchen, hvor de har fået forelagt dele af rapporten. Hvad var formålet?

At imødekomme en dialog og undgå misforståelser.

Men lige præcis det med at være åben – hvorfor har branchen ved dialogmøderne ikke kunnet få hele rapporten at se?

Jeg har været så åben, som jeg overhovedet kunne være. Men rapporten er et arbejdsredskab, og vi har også brug for at gøre os vores egne overvejelser, inden vi præsenterer så omfattende en strategi. Jeg kunne have valgt at sige: I får ingenting. I stedet har jeg givet dem de områder, der var vigtige, så vi kunne diskutere dem i fællesskab.

Bag om sagen

  • I forrige uge offentliggjorde Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet en ventet rapport fra konsulentvirksomhederne McKinsey & Company og Struensee & Co., som peger på, at der kan hentes 7,1 milliarder kroner i besparelser i den samlede forsyningssektor hvert år fra 2025. Vækstpakken fra 2014 pålægger allerede sektoren at spare 3,3 milliarder kroner om året fra 2020, og ministeren er ikke i tvivl om, at de resterende tre-fire milliarder også kan nås.
  • Både forløbet omkring offentliggørelsen og indholdet af rapporten har været stærkt kritiseret af forsyningssektoren. Kritikken fra Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og Danva går på Mc-Kinseys metoder og faglighed, og at rapportens effektiviseringspotentiale er overvurderet. Derudover har der været kritik af, at sektoren under dialogmøder med ministeren i foråret ikke har haft mulighed for at se hele rapporten.
  • McKinsey-rapporten indgår i en mosaik af input, som den samlede forsyningsstrategi for el, gas, fjernvarme, affald, drikke- og spildevand bygger på, og som regeringen præsenterer i løbet af efteråret.

Energi & forsyning

Tilmeld dig nyhedsbrevet