Da erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) proklamerede, at Tour de France-starten i Danmark ville nå ud til 3,5 mia. fjernseere kloden rundt, skulle Rasmus K. Storm lige synke kaffen en ekstra gang.

Analyse- og forskningschefen på Idrættens Analyseinstitut har beskæftiget sig indgående med samfundseffekter af store sportsbegivenheder og set, hvordan de ofte karakteriseres af overdreven optimisme og urealistiske forventninger til de afledte, økonomiske effekter.

-3,5 mia. mennesker? Det er jo næsten halvdelen af jordens befolkning og komplet urealistisk. Til gengæld illustrerer det, hvordan man skruer forventninger op på forhånd. Erfaringerne viser, at man ofte kan flytte kommaet et skridt til venstre, når det gælder det økonomiske udbytte af begreber som økonomisk impact, branding og reklameværdi for de aktører, som sætter penge i arrangementerne, siger han.

Han har ikke beskæftiget sig konkret med Tour de France-starten i Danmark, men han advarer kommunerne mod at forvente store, langsigtede afkast af deres medvirken. Og mod at omregne potentiel medieeksponering til reklamekroner.

-I bund og grund er Tour de France én stor reklame for Frankrig. Hvor mange, som efterfølgende vil forbinde oplevelsen med Danmark, er et godt spørgsmål, men det er i hvert farligt at sætte tal på forventningerne, siger Rasmus K. Storm, men også mener, at man skal tage rapporter og analyser over økonomisk gevinst for et arrangements interessenter med et forsvarligt drys salt.

- De bærer ofte præg af forventninger hos dem, der har bestilt dem – og hvilke konklusioner de gerne vil drage, siger han, men understreger samtidig, at han ikke har læst de opfølgende rapporter efter Tour de France-starterne i Düsseldorf og Yorkshire.

Som sportsinteresseret glæder Rasmus K. Storm sig over, at cykelløbet kommer til Danmark, og han vil ikke tage stilling til værdien af den kommunale investering i begivenheden. Den kan godt vise sig pengene værd alt afhængig af, hvordan man gør regnskabet op.

New public management-tankegang
- Der er kommet så meget new public management tænkning ind i måden, man betragter sådan et værtskab på. Kommunerne investerer, og så forventer man et afkast. Forventningerne fører ofte til en konkurrence om at kunne stille ikke blot det bedste, men også det største arrangement på benene. Forudsætningerne holder sjældent, siger han og tilføjer:

- Kommunerne kan her skubbe nogle turistindtægter frem og tilbage mellem sig, for Danmark er bundlinjen de ekstra turister, man kan trække til fra udlandet, og det er ofte begrænset, '…selvom der er gode eksempler', tilføjer han.

Men man kan også vælge at kigge på kommunernes engagement som et tilvalg af en kulturbegivenhed, som giver værdi for borgerne, og som kan være med til at bekræfte en fælles identitet og måske nogle værdier, man gerne vil fremhæve, og så kan det give god mening, siger han.

Rasmus K. Storm har beskæftiget sig med blandt andet OL-værtskaber og større internationale events, og han har nogle grundlæggende betænkeligheder ved offentlige investeringer i begivenheder i den dyre ende af skalaen.

- I virkeligheden er det jo private firmaer eller transnationale aktører, forbund eller lignende, som rejser rundt med deres produkt, og som de forlanger finansieret af offentlige midler mod løfter om et økonomisk afkast, der sjældent holder. Disse transnationale aktører sørger for at skrue aftalerne sammen, så de selv beholder tv- og sponsorindtægterne, mens risikoen ofte skubbes videre til værterne, siger han.