Politik fra rødderne
Tour de France-starten i Yorkshire i 2014 blev en folkefest af dimensioner med næsten fem mio. tilskuere - her fra etapen mellem York og Sheffield.
Foto: Niels Meilvang, Ritzau Scanpix

Erfaringer taler for sund økonomi

I både Tyskland, Holland og England kom man godt ud af Tour-værtsskaber i forhold til økonomi og folkelig opbakning.

 gevinst

Af Morten Guldberg | [email protected]

Lige nu er der fri adgang til kommunen.dks artikler, blogs og kronikker i forbindelse med sommerferien.
God fornøjelse, vi håber, du sætter pris på det :)

Tour de France begynder traditionelt uden for Frankrig cirka hvert andet år, hvor etapeløbet mod en klækkelig betaling afvikler de første etaper i udvalgte værtsbyer.

Erfaringerne fra de seneste af slagsen bekræfter i store træk den folkelige såvel som den økonomiske optimisme hos de danske værtsbyer i 2021. Selv om regnestykket er en ligning med flere ubekendte. Værdien af tv-eksponering til 190 lande og flere milliarder tv-seere er eksempelvis svær at omsætte til nøjagtige regnskabstal.

I 2014 begyndte Tour de France i Yorkshire i Nordengland, som satte tilskuerrekord til en Tourstart med næsten fem millioner tilskuere ved vejkanten på Tourens tre første dage. Det fik dengang løbsdirektør Christian Prudhomme til at erklære begyndelsen på etapeløbet i Nordengland den største i løbets historie.

Samlet anslår en analyserapport den økonomiske gevinst for Yorkshire – storbyerne, Leeds, Bradford og Sheffield med samlet 1,5 mio. indbyggere inklusive – til knap en milliard kroner.

Heri er ikke blot indregnet hotelovernatninger, restaurantbesøg og øget omsætning i butikker, men også den eksponering, regionen fik nationalt og internationalt – ikke mindst et stort antal turister, som for første gang besøgte regionen under touren og senere valgte igen at lægge vejen forbi.

Betydelige omkostninger er dog ikke inkluderet i regnestykket. Eksempelvis ekstraudgifter til politi (heller ikke med i det danske Tour-budget) og miljøomkostninger.

Sidstnævnte er et ømt punkt for cykelløbet.  En analyse fra Cardiff University ovenpå Tour de France-starten i 2007, som også foregik i England, konkluderede, at cykelløbet skilte sig ud som en af de værste større idrætsbegivenheder i forhold til miljøpåvirkning og bæredygtighed. Først og fremmest på grund af den ekstra transport, de mange tilrejsende cykelfans medførte. Til 2007-starten i England tilbagelagde gennemsnitstilskueren næsten 800 km for at følge løbet. En tilsvarende undersøgelse er dog ikke lavet for 2014-udgaven.

Siden 2014 har Touren lagt vejen forbi Holland (Utrecht 2015) og Tyskland (Düsseldorf 2017). Ovenpå sidstnævnte udarbejdede Deloitte en økonomisk analyse af værtskabet, som blandt andet konstaterer, at Düsseldorf og omegn blev eksponeret på tv internationalt i 151 timer og nåede i alt 350 millioner mere eller mindre nærværende seere. Udover Tyskland (27 pct.) nåede tv-billederne primært Frankrig (14 pct.), Belgien, Holland og Storbritannien (alle otte pct.) og Italien (7 pct.).

 Tallene er interessante i forhold til det anslåede seertal på 3,5 mia., som er fremhævet i forbindelse med den danske Tourstart i 2021.

Analysen kom frem til en økonomisk gevinst  for værtsregionen på 64 mio. euro (knap en halv mia. kr.) eller cirka 10 procent mere end forventet. I Utrecht blev den økonomiske gevinst for regionen godt en kvart mia. kroner ifølge Deloitte-analysens tal.

Måske nok så vigtigt: analyserne fra både Düsseldorf og Leeds/Yorkshire viser en bred, folkelig tilfredshed med deltagelsen, efter at arrangementet er afviklet. Det samme har langtfra været tilfældet for værtsbyer for andre store sportsbegivenheder som OL og VM i fodbold.

Tour de France indledes i år i den belgiske hovedstad Bruxelles.

Kultur

Økonomi


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57