Forskning: Social faglighed giver bedre styr på økonomien

Fagligheden er afgørende i forsøget på at holde igen på udgifterne til det specialiserede socialområde. Det er den foreløbige konklusion fra kommende ph.d.-afhandling

socialøkonomi

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Balancegangen mellem kravene i den sociale lovgivning og hensynet til økonomien har voldt kommuner i hele landet store problemer de seneste år. De snærende økonomiske rammer har ført til store omlægninger af indsatsen til mange af landets handicappede og socialt udsatte. Ofte gennemført på en måde, som enten står i kontrast til den sociale lovgivnings intentioner eller har været i direkte strid med den.

Men ifølge ph.d.-studerende Anne Kirstine Svanholt fra Aalborg Universitet er netop respekten for de faglige hensyn, som ligger til grund for lovgivningen, af stor betydning, når man i en kommune forsøger at få nedbragt udgifterne på det specialiserede socialområde.

- Man kan godt bare skære ned. Men hvis ikke fagligheden følger med, så er det jo, at man netop løber ind i problemer med loven. Derfor kræver økonomisk styring på det her område flere tangenter, siger Anne Kirstine Svanholt.

Hun er omkring halvvejs med sin erhvervs-ph.d., der udover Aalborg Universitet involverer Økonomidirektørforeningen, KMD, COK og Randers Kommune. Formålet er at skabe større viden om og forståelse for kommunernes mulighed for at styre økonomien på det specialiserede socialområde.

Så vidt peger hendes forskning i retning af, at flere hensyn skal kombineres for at få bedre kontrol over økonomien på område. Økonomistyring skal ses som en pakke. Det handler ikke kun om den økonomiske ramme, men også om at give fagligheden plads inden for den ramme og at styre gennem værdier.

Ikke blot floskler
Samtidig er det en god ide at være lydhør over for de strategier, der kan vokse op nede fra. Ofte ude fra institutionerne selv.

- Et vigtigt redskab er at lave gode prognoser på området, så man ikke risikerer at blive taget med bukserne nede. Og så skal man huske, at sagsbehandlerne er fagprofessionelle med klare værdier og holdninger, som skal tages alvorligt, siger Anne Kirstine Svanholt.

De steder, hvor det går bedst med at få styr på økonomien, er også de steder, hvor de socialfaglige værdier bliver italesat i sammenhæng med økonomien. Et eksempel er den store vægt, der mange steder lægges på ’den mindst indgribende indsats’, blandt andet ud fra en tanke om, at det ikke handler om at spare, men om ’at der også skal være råd til at hjælpe den næste, som kommer ind af døren’.

- Men det er selvfølgelig også afgørende, om den økonomiske ramme reelt giver mulighed for at træffe afgørelser med udgangspunkt i de socialfaglige vurderinger. Ellers risikerer sådanne ord at blive gennemskuet som tomme floskler, og så kan man let få medarbejderne imod sig, siger Anne Kirstine Svanholt.

Børn & unge

Tilmeld dig nyhedsbrevet