Politik fra rødderne

Deltidsbeboerne vil gerne være en del af det lokale liv - som da man tirsdag fejrede første spadestik for byomdannelsen af Højer til at blive porten til Tøndermarsken.
Deltidsbeboerne vil gerne være en del af det lokale liv - som da man tirsdag fejrede første spadestik for byomdannelsen af Højer til at blive porten til Tøndermarsken.
Foto: Tøndermarsk Initiativet

Forskning: Deltidsborgere er værd at satse på

Yderkommuner undervurderer potentialet i at få folk udefra til at købe bolig nummer to i kommunen, konkluderer rapport. Deltidsborgere har nemlig meget at byde på.

 bopæl

Af Anni Kristensen | [email protected]

Det skal ikke kun være en nødløsning, når yderkommuner tillader folk at købe en helårsbolig uden bopælspligt.

De, som køber hus nummer to uden at flytte dertil, bidrager nemlig med meget positivt. Men mange kommuner undervurderer potentialet. Det konkluderer et forskningsprojekt, som har undersøgt erfaringerne med deltidsbosætning i Langeland og Tønder kommuner.

Deltidsborgerne bidrager ifølge rapporten på flere måder:

Dels er der gode chancer for, at nogle af dem ender som fuldtidsborgere. 40 pct. af deltagerne i undersøgelsen siger, at de overvejer at flytte permanent til deres hjem nummer to på et tidspunkt.

Dels lægger de en del penge hos de lokale håndværkere. 30 pct. i undersøgelsen har brugt over 200.000 kr. på renovering af deres bolig efter købet. Det giver både arbejde lokalt og er med til at forskønne landsbyen eller landområdet.

Og dels vil de gerne være en del af det lokale hverdagsliv og bidrage til lokalsamfundet. De køber ind lokalt, de går ud og spiser, og de ønsker ikke at leve et typisk sommerhusliv, men vil gerne lære folk at kende og deltage i det lokale liv.

Veluddannede med penge
- Mange kommuner er ikke helt opmærksomme på, hvad de kan med det her segment, siger byplanlægger Tenna Tychsen fra Plan Gruppen, som har lavet undersøgelsen.

Ifølge rapporten er der væsentlige potentialer i deltidsbosætning i områder, hvor der er er god livskvalitet, men hvor huse af forskellige årsager står tomme.

Forskerne blev selv overraskede over, hvor mange af deltidsbeboerne der overvejer at bosætte sig fast på længere sigt.

- Mange af dem gør sig tanker om det, og det er ikke fattige borgere. Man får dem ikke som sociale klienter, de kan klare meget selv, også når de bliver gamle, siger hun.

Undersøgelsen viser, at deltidsborgerne primært er ressourcestærke, veluddannede par med god indkomst og uden hjemmeboende børn. Godt 40 pct. er pensionerede, 41 pct. er lønmodtagere, mens cirka 14 pct. er selvstændige. 

Afstand skræmmer dem heller ikke: Over halvdelen har over 100 km til deres bolig nummer to. De tiltrækkes især af ro, harmoni og smuk beliggenhed. De søger et fristed med natur og mulighed for at leve et hverdagsliv, gerne sammen med familie og venner, og de kommer året rundt. De lejer sjældent boligen ud, men låner den gerne ud til venner og familie.

For deltidsborgerne på Langeland - her Bagenkop - er det især naturen, som trækker. Foto: Marcus Trappaud Bjørn, Ritzau Scanpic

Natur eller kulturhistorie
Der er dog forskel på de to undersøgte steder: Deltidsborgerne på Langeland er altovervejende tiltrukket af naturen og har ofte købt et nedlagt landbrug, men de er ret ligeglade med øens kulturtilbud, hvilket kom bag på kommune og borgere. Derimod er deltidsborgerne i Tønder Kommune lige så meget tiltrukket af kulturhistorie og hjemstavnsfølelse som af naturen, og de har i højere grad valgt at købe et byhus.

Forskellen understreger, at den enkelte kommune skal være opmærksom på, hvilke motiver deres nuværende og potentielle deltidsborgere har for at flytte til lige præcis deres kommune, siger Tenna Tychsen.

Hvad der gælder i Langeland og Tønder kommuner, gælder ikke nødvendigvis på Sydsjælland eller Mors. Der kan sagtens være regionale forskelle. Derfor skal kommunerne ifølge rapporten være bevidste om deres regionale fortrin i markedsføringen overfor deltidsborgere.

Desuden kan kommunen gøre flere ting for at tiltrække deltidsborgerne: Give nem adgang til natur og landskab, lave cykelstier og vandrestier og andre udendørs aktiviteter, forbedre infrastrukturen, forskønne landsbygader, gøre det nemt at få godkendt ombygninger og måske lave en fleksibel renovationsordning. En form for velkomstinformation er også et udtalt ønske fra deltidsborgerne.

Rapporten fremhæver Langeland Kommune for at have lavet en egentlig strategi for deltidsbosætning. Arbejdet med en strategi kan være et godt redskab også i andre kommuner.

Langeland satser 

Langeland er en af de få kommuner, som har en strategi for deltidsborgere. I kommunens planstrategi står:

‘Deltidslangelændere spiller en stor og vigtig rolle i vores samfund. De kommer her — som navnet antyder — på deltid, fordi de ejer et sommerhus eller fritidshus og bidrager dermed til liv og vækst i vores lokalsamfund. Vi ønsker, at deltidslangelænderne i endnu højere grad engagerer sig i lokalsamfundene og får lyst til at tilbringe mere tid her. Mange vælger på et tidspunkt at bosætte sig permanent. Den udvikling skal styrkes.‘

Men som led i arbejdet er det også vigtigt at finde ud af, hvad de fastboende mener, ikke mindst om, hvor maksimumgrænsen for antallet af deltidsboliger er.

Ifølge rapporten tror mange borgere fejlagtigt, at deltidsborgerne ønsker en billig fritidsbolig til udlejning, mens deltidsborgernes virkelige motiv handler om smuk beliggenhed, ro, harmoni og natur. Samtidig kan der være utilfredshed med, at deltidsboerne ikke betaler indkomstskat, men kun ejendomsskat til kommunen. Dertil kan komme frygten for, at for mange huse vil stå tomme en stor del af året.

- Mærkeligt nok lander alle, vi har spurgt, på 10-15 procent deltidsboliger som maksimum. Deltidsborgere siger også selv, at de ikke skal være for mange, fortæller Tenna Tychsen.

Vigtigt er også, at deltidsboliger ikke bliver den sidste udvej før lukketid, når alt er begyndt at forfalde.  

- Denne type mennesker har råd til at købe sig et ordentligt hus; de går efter noget, de gider investere i. Det gør de ikke i et område, som de ikke synes er attraktivt, siger Tenna Tychsen.

Om undersøgelsen

Rapporten 'Bolig 2 – En del af den moderne landsby' er lavet under Erhvervsstyrelsens Landdistrikspulje af Plan Gruppen.

Undersøgelsen dækker hele Langeland Kommune og den del af Tønder Kommune, som ligger op til 6 km fra vestkysten, Rømø er ikke med.

Spørgeskemaer er sendt til halvdelen af alle voksne borgere i de relevante områder samt alle ejere af helårsboliger uden folkeregisteradresse på stedet. 1666 borgere og 573 deltidsborgere har svaret.

Seks deltidsborgere har desuden deltaget i længere individuelle interviews.

36 repræsentanter for erhvervsliv og lokalsamfund har deltaget i længere fokusgruppeinterviews.

Rapporten præsenteres på Erhvervsministeriets Landdistriktskonference mandag d. 28.10.

Rapporten kan ses eller bestilles her.

Land & by

Økonomi


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57