Forskere og fjernvarmebranchen ser et stort potentiale i at bygge flere geotermiske anlæg i Danmark, som kan hente varmt vand op fra Jordens indre. Det kan dog også gå helt galt, vidner et skrækeksempel fra Viborg-egnen om (billedet). Her løb omkostningerne løbsk i forbindelse med etableringen af et geotermisk anlæg, der derfor aldrig blev andet end et meget dyrt hul i jorden.
Forskere og fjernvarmebranchen ser et stort potentiale i at bygge flere geotermiske anlæg i Danmark, som kan hente varmt vand op fra Jordens indre. Det kan dog også gå helt galt, vidner et skrækeksempel fra Viborg-egnen om (billedet). Her løb omkostningerne løbsk i forbindelse med etableringen af et geotermisk anlæg, der derfor aldrig blev andet end et meget dyrt hul i jorden.
Morten Dueholm, Ritzau Scanpix

Forskere ser store muligheder i varmt vand fra den dybe undergrund

Ny kortlægning af Danmarks dybe undergrund kan bane vej for flere anlæg, der pumper varmt vand op til brug for fjernvarmekunder. Det kan udfase kul og biomasse.

fremtidsenergi

Af Ritzau | [email protected]

Dybt nede i den danske undergrund befinder sig et kæmpe uudnyttet potentiale for billig grøn energi. Hernede i mere end en kilometers dybde ligger reservoirer af varmt, saltholdigt vand, som er lige til at pumpe op og bruge til at varme vandet op i de danske fjernvarmesystemer.

Hvis man ved, hvor det er.

Det har hidtil været en udfordring, der flere steder har resulteret i, at storstilede projekter er endt som nytteløse huller i jorden. Nu har et hold forskere i et projekt kaldet Geotherm imidlertid kortlagt den dybe undergrund i en grad, så det ifølge statsgeolog Lars Henrik Nielsen minimerer risikoen for at bore det forkerte sted.

- Med resultaterne fra Geotherm-projektet vil det fremover blive nemmere at vurdere, hvor det kan betale sig at lede efter den geotermiske ressource, siger han.

  Geotermi kan være med til at sikre forsyningssikkerheden, hvis vi skal af med det sidste kul, og hvis vi skal fortrænge de store mængder biomasse, der bliver brugt til el og fjernvarme i dag.

I dag er det reelt kun et anlæg i Thisted, der med succes suger det underjordiske varme vand op i sine varmevekslere og bruger energien til fjernvarme, før det afkølede vand sendes tilbage i dybet.

Men ifølge fagkonsulent Maria Dahl Hedegaard i brancheorganisationen Dansk Fjernvarme er potentialet for geotermi i Danmark enormt.

- Geotermi kan være med til at sikre forsyningssikkerheden, hvis vi skal af med det sidste kul, og hvis vi skal fortrænge de store mængder biomasse, der bliver brugt til el og fjernvarme i dag.

Hvad er fordelene ved geotermi?

- Det er en vedvarende energikilde, der leverer samme stabile temperatur hele året, uanset om det blæser, eller solen skinner. Og så har det den fordel, at anlæggene ikke fylder særligt meget over jorden.

Hvorfor hamrer alle fjernvarmeselskaber så ikke hurtigst muligt en masse rør i jorden?

- Det handler om den usikkerhed, der er, når man skal etablere et nyt anlæg. Det er dyrt og tager lang tid at sikre sig, at ressourcerne er der, hvor man tror, de er. Samtidig er det en udfordring, hvis forbrugernes forblivelsespligt forsvinder, for det skaber usikkerhed om, hvor mange kunder der er til at aftage varmen fra det nye geotermi-anlæg, når det står færdigt.

Skrækeksemplet fra Viborg

At det kan gå grumme galt at give sig i lag med geotermi, kan man tale med om i Viborg Kommune. Her endte opbygningen af et geotermisk anlæg ved den lille by Kvols for knap ti år siden som et mareridt.

Anlægget blev aldrig færdigt, men regningen løb op i 165 millioner kroner, der blev sendt videre til varmekunderne. Skandalen blev i folkemunde døbt "verdens dyreste hul i jorden" og satte reelt geotermi-området i stå.

Det blev klart, at hvis geotermi skal blive til noget, så dur det ikke noget, at det er forbrugerne, der står med risikoen.

Storaktører tager selv risikoen

Siden da er storspillere som eksempelvis A.P. Møller med sin årelange boreerfaring rykket ind på markedet. De påtager sig selv risikoen, og derfor er der blandt andet i Aarhus kommet skred i planerne om et geotermisk værk.

Samtidig nedsatte den forrige regering sidste år et "ekspertråd om geotermi". Blandt rådets opgaver er at etablere en form for forsikringsordning, hvor mindre fjernvarmeselskaber kan betale sig fra risikoen for et mareridt a la Kvols.

  Vi har faktisk haft to ansøgningsrunder uden at få en eneste ansøgning

Den del går det dog trægt med at skabe interesse om, erkender ekspertrådets formand, Søren Berg Lorenzen.

- Vi har faktisk haft to ansøgningsrunder uden at få en eneste ansøgning, siger han.

Hvorfor tror du ikke, at der er interesse?

- Det skal vi have boret i, men jeg tror, at det har to årsager. Først og fremmest tror jeg, at det er for dyrt at være med. Men måske endnu vigtigere, så er der en række krav om dokumentation for projekterne, som, jeg tror, skræmmer selskaberne, fordi det vil koste millioner bare at modne projekterne.

Geotermi - hvad er det?

  • Geotermi er en vedvarende energiform, der findes i undergrunden i form af varmt vand med et højt saltindhold.
  • Temperaturen i undergrundens jordlag stiger med dybden, da varme strømmer fra Jordens indre mod overfladen.
  • I et geotermisk anlæg pumper man varmt vand op til overfladen gennem en boring. Her indvindes varmen ved hjælp af varmevekslere, før det afkølede vand pumpes ned i undergrunden til genopvarmning.
  • Lagene med varmt vand skal gerne ligge dybere end 700 meter, for at der er varme nok til, at de kan udnyttes til opvarmning i form af fjernvarme. Geotermiske boringer er typisk mere end 1000 meter dybe.
  • Temperaturerne i den danske undergrund er for lave til at kunne udnytte den geotermiske energi til at producere elektricitet. I stedet producerer Danmark fjernvarme fra geotermisk energi.
  • Der er tre geotermianlæg i drift i Danmark ved henholdsvis Thisted, Sønderborg og på Amager (København). Det er dog foreløbig kun værket i Thisted, der betragtes som fuldt operativt.


Kilde: Energistyrelsen, Dansk Fjernvarme.

 

Energi & forsyning

Innovation

Klima

Teknik & miljø

kv21-banner
Tilmeld dig nyhedsbrevet