Formand: Uligheden mellem kommunerne vokser

Skellet mellem de velpolstrede og de økonomisk udfordrede kommuner bliver ifølge økonomidirektørernes formand stadig mere udtalt

årsmøde

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Det kan virke paradoksalt, at kommunerne på den ene side vil bruge flere milliarder mere på anlægsinvesteringer, end regeringen vil tillade, når de på den anden side ikke vil bruge alle de penge på velfærden, de har mulighed for.

Men ifølge Økonomidirektørforeningens formand, økonomidirektør  Ikast-Brande Flemming Storgaard, er forklaringen lige til. Misforståelsen opstår, når man taler om kommunerne som en samlet størrelse.

For det er typisk ikke de kommuner, som har svært ved at udfylde servicerammen, der ønsker at bruge flere penge på anlæg.

- Kommunerne fordeler sig mere klart i to grupper. Dem der har råd, og dem der ikke har. Så nogle vil gerne have lov til at bruge andre penge, mens andre ikke har råd til at bruge de penge, de må, siger Flemming Storgaard.

Han anerkender, at frygten for at blive ramt af økonomiske sanktioner, hvis budgettet skrider, også har fået nogen til at anlægge en forsigtig tilgang. I stedet for at gå til grænsen, lægger de budgettet et stykke under, hvad de har lov til.

Det kan give tryghed for den enkelte kommune, men også give et kollektivt problem i forhandlingerne med staten, som har vist sig villig til at inddrage retten til at bruge penge, hvis ikke den udnyttes.

Statslig styring begrænser velfærd
Flemming Storgaard mener ikke, at regeringens skelnen mellem anlægs- og driftsudgifter er hensigtsmæssigt. I andre lande slår man de to ting sammen, og ser kun på de lokale myndigheders samlede forbrug.

- Jeg mener ikke, at den sondring giver mening. Når man styrer anlægsudgifterne så stramt, som det aktuelt er tilfældet, har man reelt også frataget kommunerne muligheden for at lave lokale vækstpakker, siger Flemming Storgaard.

Han vil heller ikke give krisen skylden for, at kommunerne har måttet spare og afskedige personale i det omfang, som det er sket de sidste par år.  Det er først og fremmest statens ansvar.

- Jeg mener, at det er statens sanktionslovgivning, der har lagt de her begrænsninger ned over os, og har ført til reduktionen i personalet. Ikke krisen, siger Flemming Storgaard.

 

Årsmødet i Økonomidirektørforeningen blev afholdt i samarbejde med Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK).

 

 

 

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet