Forestil dig en fager ny teknologisk verden, hvor vores traditionelle hjælpemidler til pleje og selvhjulpenhed bliver mere og mere intelligente med sensorer, der løbende opsamler data om funktioner og brug.

Forestil dig også, at teknologierne ’tænker og taler’ sammen med andre hjælpemidler eller apparater i dit hjem. Forestil dig at datadrevet dokumentation kan belyse og vurdere velfærdsteknologiske løsningers funktion og anvendelse, så vi sammen kan sikre en integreret værdiskabelse for aftagerne af teknologi – borger, personale og organisation. Ja forestil dig, at data kan belyse et effektiviseringspotentiale og derved skabe en økonomisk og tidsmæssig effekt i din kommune. At samme data kan være med til sikre bedre livskvalitet og større mulighed for den enkelte borger.

Teknologier skal netværke
Via mit nye job som seniorkonsulent hos netværksklyngen Welfare Tech, sidder jeg med i et spændende projekt, hvor en række vidensinstitutioner og private virksomheder netop arbejder med at belyse disse nye teknologiske muligheder og deres konsekvenser (positive som negative). Vi havde for nylig et stort kick-off møde, hvor projektets fokus blev fastlagt, og her tegnede der sig et klart billede af den teknologiske udvikling og brugen af data i fremtidens intelligente hjælpemidler:

Teknologier til sundheds- og velfærdsteknologiområdet vil gradvist bevæge sig fra at bestå af enkeltstående produkter og services, til at bestå af mange netværk med mange aktører og interessenter fra forskellige brancher.

For virksomhederne betyder det, at de for at kunne levere løsninger ind til sundhedsområdet vil være nødsaget til enten at investere i ekspertise, der ligger langt fra virksomhedens kernekompetencer, eller indgå i partnerskaber med andre virksomheder, der kan komplementere virksomhedens egne.

For kommunerne betyder det, at nye arbejdsgange skal læres, forskellige faglige kompetencer skal samarbejde på nye måder (it, sundhed, social, teknik, logistik), og der skal samarbejdes med borgerne om samtykke til indsamling af data, og jurister skal konsulteres løbende og sikre borgerens rettigheder.

Næste generation på vej
Det pågældende projekt, der er initieret af Teknologisk Institut, Force Technology og Alexandra Instituttet med  Københavns Kommunes særlige ejerskab, vil gennem udviklingen af en 'demonstrator' dels indsamle eksisterende kommunale erfaringer på området dels sikre, at de deltagende virksomheder klædes på til at være first movers på produktudviklingsområdet sammen med konkrete aftagere af deres teknologier. Det handler kort og godt om at udvikle næste generation af stærke danske hjælpemidler med internationalt markedspotentiale.

Det lyder både ambitiøst og flot, men status er, at vi på området her i Danmark allerede har stor knowhow og ekspertise og dygtige producenter. Lad mig give et eksempel fra første workshop, hvor vi primært adresserede teknologier til mobilitetsområdet:

Vi har en producent af en helt ny type af rollatorer, der udmærker sig ved at være super lette, elegante i designet og med et sporty udtryk, der kan være med til at nedbryde stigmatiseringen af personer med funktionsnedsættelse. Så vidt så godt. Men producenten her har ambitioner om at ’sætte strøm og intelligens til hjælpemidlet’ og gøre brugen af hjælpemidlet mere intuitiv; Hvor er rollatoren lige nu? Kan man mon tale til den? Kan den genkende min stemme? Kan jeg få en advis om, at jeg skal huske at stille den ved siden af min seng, så jeg undgår at falde, når jeg står op og ud af sengen? Hvor langt bevæger jeg mig omkring i mit lokalsamfund, når jeg benytter rollatoren til at mødes med venner og indgå i vigtige sociale sammenhænge uden for hjemmet? Og hvor er rollatoren så henne lige nu? Er den tabt, glemt, stjålet eller ubenyttet?

Overvåget teknologi
Mange af disse funktioner eller ønskescenarier for teknologiers kunnen er selvfølgelig ikke hverdag endnu. Men når vi sammen med kommunerne taler om disse nye muligheder og forsøger at vurdere den systemiske værdiskabelse, ja faktisk belyse købsmotiverne ude i kommunerne, så tegner der sig et spændende billede af, at flere af ønskefunktionerne faktisk giver rigtig god mening.

Indkøb af ny teknologi er ofte en bekostelig affære, så der er en grundlæggende interesse i at tracke brugen af forskellige funktioner i teknologi. Hvad bliver brugt? Hvad bliver ikke brugt?

Til at belyse dette har vi i projektet allieret os med en spændende startup-virksomhed fra Aarhus, der med mottoet 'Make Things Talk' har udviklet en løsning, der kan aflæse aktivitetsniveauet på produkter via id-numre. Fællesnævneren her er trådløs opsamling og overførsel af sensorinputs. Selve sensoren ’gemmes væk’ indeni produktet så den ikke påvirker funktionen eller produktets æstetik. Her tracker den for eksempel positionering, aktivitet, brug af specialfunktioner og eventuelle fejl på produktet. Målingerne samles på en online platform og fremvises overskueligt og nemt for slutbrugeren (borger, personale, organisation).

Big data til hjemmebrug
Den ’demonstrator’ som dette projekt gerne skal udvikle, har således til formål at visualisere, hvordan innovation og produktudvikling af prototyper kan kobles med et konkret behov i markedet. Vi skal ikke sikre udviklingen af ’smarte produkter’, bare fordi det kan lade sig gøre, men i samarbejde mellem producent og aftager demonstrere, hvor intelligensen er relevant i nye teknologier.

Det bliver et spændende arbejde, som ligger forude, ikke mindst i forhold til  etiske overvejelser omkring personhenførbare data og samtykke fra den enkelte borger hvis denne direkte involveres i afprøvninger. Der vil klart fra tid til andem være overvejelser, hvor vi skal vurdere teknologiske muligheder op imod et konkret behov. Men der er ingen tvivl om, at (big)data-drevet teknologiunderstøttelse og ’traditionel’ velfærdsteknologi gradvist smelter sammen. Det gælder bare om, at vi gør det rigtigt.

Welfare Tech, hvor Anders Lyck Fogh-Schultz er seniorkonsulent, er Danmarks største medlemsbaserede netværksklynge for sundhed og velfærdsteknologi.