I dag findes der børneonkologiske afdelinger på Aalborg, Aarhus, Odense Universitetshospitaler samt Rigshospitalet. (Arkivfoto.)
I dag findes der børneonkologiske afdelinger på Aalborg, Aarhus, Odense Universitetshospitaler samt Rigshospitalet. (Arkivfoto.)
Astrid Dalum, Politiken/Ritzau Scanpix

"Forældre vil gå til verdens ende for deres børn"

Skæbnen for børneonkologien er fortsat ukendt. Sundhedsstyrelsen tøver med den endelige dom, og Kræftens Bekæmpelse ville helst starte hele dagsordenen forfra.

centralisering?

Af Iben Sørensen | [email protected]

Det må ikke kaldes centralisering, og vi skal gøre op med mediernes billede af, at Sundhedsstyrelsen vil cen- tralisere behandlingen af børn med kræft ét sted i landet. For det er ikke rigtigt.

Det var nogle af sundhedsministerens budskaber i hans indledende ord under det samråd, som Folketingets sundhedsudvalg havde kaldt til i januar. Det skete, efter at det kom frem i medierne, at Sundhedsstyrelsen i et oplæg skulle anbefale at samle børneonkologien på Rigshopitalet fra de nuværende fire behandlingssteder, Rigshospitalet samt Aarhus, Odense og Aalborg universitetshospitaler.

Men ifølge ministeren er der altså ikke snak om at samle området centralt på Rigshospitalet. I stedet arbejdes der med tre scenarier:

  • “En status quo, hvor de nuværende fire børneonkologiske afdelinger i Danmark opretholdes.
  • En større grad af samling af visse meget specialise- rede og sjældne tilstande, hvor fx komplicerede dele af patientforløbene, såsom den indledende diagnostik og opstart af behandling for visse kræfttyper, samles.
  • En model med mere ”shared care”, hvor udredning og opstart af behandling af kræft hos børn samles i regi af et nationalt videnscenter på allerhøje- ste internationale niveau, men hvor dele af forløbet, herunder udredning, behandling, opfølgning og rehabilitering, kan foregå på andre universitetssyge- huse tættere på børnenes hjem.”

Ifølge Kræftens Bekæmpelse vil det da heller ikke være muligt med en fuldstændig samling af området.

- Debatten er en blanding af en faglig og politisk debat. Det gør, at det er svært at forholde sig til det vigtigste i det. Men en fuldstændig centralisering tror jeg ikke engang er realistisk, siger Kræftens Bekæmpelses direktør, Jesper Fisker.

  Jeg håber, at dagsordenen bliver at starte lidt forfra. Hvis man skal se på området fremadrettet, hvilke overvejelser skal så med?

Kræftens Bekæmpelse er ikke blevet hørt i debatten eller har deltaget i de drøftelser, som foregår, men har formidlet kontakt til Familier til Kræftramte Børn.

- Jeg håber, vi kommer med. Børnene skal have den bedste behandling, de kan få, og den geografiske afstand vil betyde utroligt meget, siger direktøren.

Hvis Jesper Fisker var blevet spurgt for to år siden, da drøftelserne startede, ville han gerne have været en del af dem.

- Jeg håber, at dagsordenen bliver at starte lidt forfra. Hvis man skal se på området fremadrettet, hvilke overvejelser skal så med? På den baggrund kan vi arbejde modellerne grundigt igennem.

Han kan ikke forestille sig, at området bliver helt samlet.

- Det er ikke en farbar vej. Jeg ved ikke, hvad der er sket på møderne, og kan primært se det fra medierne, men der mangler en mere fagligt baseret diskussion.

Skærmbillede 2021-02-08 kl. 16.00.24
Kommunen.dk søgte aktindsigt i korrespondancen mellem Region Hovedstaden og Sundhedsstyelsen, men en del af aktindsigten var anonymiseret og så ud som ovenfor. Se sms og mail i bunden af artiklen.

 

Sorte korrespondancer

Selvom Sundhedsstyrelsen officielt først indledte sit faglige arbejde i efteråret 2019, er det kommet frem, at Rigshospitalet allerede i 2018 havde uformelle drøftelser med styrelsen.

Det skete via mails mellem Søren Brostrøm og Kjeld Schmiegelow, der er professor i børnesygdomme/pædiatri på Rigshospitalet. Her viser en aktindsigt blandt andet, at de to skriver om et møde i august 2018.

Kjeld Schmiegelow skri- ver blandt andet, at man arbejder for at “fastholde et godt samarbejde blandt de fire børneonkologiske afdelinger. Derfor er det heller ikke alt, der skrives i en mail”. Herefter har der angi- veligt fundet et møde sted, som de to kortfattet sms’er om. Blandt andet har Søren Brostrøm fået “et meget klart billede af udfordringer og mulig løsning”, skriver han i en sms.

Men mere må vi ikke få at vide. Resten af aktindsigtener sort - overstreget for ikke at nå offentligheden.

Volumen skal være der

Kræftens Bekæmpelse mener godt, at det kan give mening at samle specialer ud fra specialegrundlaget og det ræsonnement, at jo sværere ting er, jo færre steder skal de være.

- Set på antallet af operationer skal der være tilstrækkelig volumen. Så der kan være ting, der taler for at samle, men det er svært at sige på det her område, når vi ikke ved, hvilke tal der ligger bag. Men det kan blive gældende for nogle dele, uden at der er tale om fuld centralisering. Som børnefamilie vil man jo rejse til verdens ende for sit barn, siger direktør Jesper Fisker.

Af referatet fra Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægnings møde i januar 2019 fremgår det, at drøftelserne startede på foranledning af børneonkologisk funktion i Region Hovedstaden. Her lægger Sundhedsstyrelsen op til at sætte gang i de faglige drøftelser.

De er fortsat i gang, og ministeren understreger, at der ikke er truffet nogen beslutninger, og at der fortsat er grundige drøftelser, inden der eventuelt skal ændres på den nuværende organisering.

Sundhedsstyrelsen kan ikke oplyse, hvad tidshorisonten er for rapporten og udtaler sig ikke om ikke-færdige rapporter.

  • Et borgerforslag om ikke at centralisere området har i skrivende stund xxxx underskrifter.
  • Der er årligt ca. 200 nye tilfælde af kræft hos børn, heraf 150 på 0-15 år, fordelt på 12 hoveddiagnosegrupper og en række underdiagnoser.
  • Seks ud af syv kræftsyge børn helbredes.
  • Børns kræftsygdomme adskiller sig fra voksnes og dominerer typisk de indre organer, hvorimod de klassiske kræftformer hos voksne udgår fra overfladeceller.

Kilder: borgerforslag.dk, Sundhedsministeriet, Børnecancerfonden

 

SMSSMS-korrespondance ml. Søren Brostrøm og professor Kjeld Schmiegelow

 

Ikke alt i mailMail-korrespondance ml. Søren Brostrøm og professor Kjeld Schmiegelow

 

Børn & unge

Social & sundhed

kv21-banner
Tilmeld dig nyhedsbrevet