Kort fortalt, så gør Line Barfod modstand. Hun vil give kommunerne penge, hun vil indlicitere arbejdet, og hun vil krølle opgavelisterne sammen. Som hun selv udtrykker det:
”Jeg vil en helt anden styring. Jeg vil væk fra at styre det offentlige, som om det var en privat virksomhed.”
De lyseblå øjne kigger alvorligt frem, når hun taler. Uden tøven. Og i skarpe vendinger:
”Det største benspænd for kommunerne er konkurrenceudsættelsen. Det betyder, at opgaverne bliver listet op og skal løses på en bestemt måde. Men alt det, man ikke lige får med, bliver jo til en særskilt sag, der skal hele møllen igennem, i stedet for bare at blive løst. For hvem sætter juletræet op, hvis det ikke er med i en udlicitering af kommunens vej- og parkafdeling?”
Sådan spørger Line Barfod. Og i løbet af samtalen giver hun flere eksempler på, hvordan markedsstyring og stram detailstyring fra Slotsholmen undergraver velfærden i samfundet. For tiden er ældreområdet det bedste eksempel:
”Der er blevet pumpet love ud på ældreområdet, og de har skabt så meget bureaukrati, udelukkende fordi man vil have private firmaer ind.”
Stod det til Enhedslisten, skulle alle opgaver – hospitalshjælp, ældrepleje, buskørsel, børnepasning, undervisning – sikres i det offentlige. Samfundet skulle bygge på tillid til borgerne. Så de ældre og de ansatte for eksempel selv kunne lægge vagtplaner og snakke rengøring og plejebehov. Naturligvis skulle der også være en form for tilsyn og en klagemulighed. For Line Barfod er ikke uddannet advokat for ingenting. Hun smiler kort. Og retter lidt på det farverige tørklæde om halsen.