Folketinget. Hvad De måske ikke vidste, at De ikke vidste

bakspejlet

Af Morten Okkels | [email protected]

Så er de i gang igen inde på Borgen. Folketinget har genoptaget det parlamentariske arbejde efter en sjældent kort ferie på urimelige tre måneder mod de normale fire måneder. Foruden en ret sløj tv-serie indebærer den nye sæson også en uundgåelig lind strøm af valgrygter (på lavt blus lige nu, men bare vent), så vi kan lige så godt være forberedt og fejre folketingsnytåret med godt og blandet om folketingsvalg fra annalerne.   

Onde tunger

Når vi går til valg, taler vi ustandselig om, hvem der bliver ’tungen på vægtskålen’. Det er en gang klichéfyldt billedsprog og var også kendt i 1970. Men det er en misforståelse, skrev ’Mikkel Syv’, oprindelig i Aktuelt, men gengivet i Kommunen:

”Ganske vist er der heller ikke ret mange tilbage af de gammeldags vægte med to vægtskåle, men ’tungen’ har faktisk aldrig siddet på skålene. I gamle dage, da man vidste, hvad man sagde, dannede man billedet ’tungen på vægten’ – nemlig den pil, der vippede frem og tilbage på vægtarmen og helst skulle ende lodret på midten af skalaen, når der var kommet de forlangte halve pund i posen.” 

Udtrykket ’tungen på vægtskålen’ er dermed vrøvl. Men det blev  da til en fin tegning i Kommunen.

Glem det, hr. Zachariasen!

Tilbage i februar 1968 konstaterede Kommunen, at et valg til Folketinget ikke kun handlede om tv-tække eller oratorisk begavelse:

”Kandidatens efternavn kan også spille ind, i hvert fald de steder, hvor partierne foretager sideordnet opstilling af kandidaterne. I det tilfælde nævnes kandidaterne i alfabetisk rækkefølge på stemmeseddelen, og en del tyder på, at jo længere oppe man er placeret, des flere personlige stemmer henter man hjem.”

Faktisk er der måske stadig noget om snakken. For pr. dags dato er der fem Andersener i Folketinget mod kun to Nielsener, helt imod fordelingen i befolkningen. Statsministeren er eneste Rasmussen, og der er ikke en eneste, som hedder Sørensen eller Thomsen. 

Altid om tirsdagen

Uanset hvornår valget kommer, bliver det ret sikkert på en tirsdag. 

”I hvert fald de sidste mange aar har denne ugedag været den foretrukne, naar krydset skulle sættes. Hvorfor?” spurgte Kommunen  allerede i 1961 fuldmægtig V. Brockmeyer i Indenrigsministeriet. Han svarer med kommunalvalg for øje, men måske de kommunale forhold har smittet af på Folketinget.

Svaret er, at mandag gav flere omkostninger ved forberedelsen på grund af søndagsbetaling. Onsdag og torsdag fik de fire dages frist for anmeldelse af valgforbund til at udløbe i weekenden. Fredag medfører endelig opgørelse lørdag, og: ”Lørdag-søndag tør man ikke foreslaa vælgerne at gaa til urnerne. Da har folk som regel andet for.” 

Og der er meget mere endnu. Men det må vi vende tilbage til, når Løkke endelig får trykket på knappen. Hvis De vil undskylde endnu en gang klichéfyldt billedsprog.

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet