Ved Folketingets åbning i 2014 gik Mogens Lykketoft forrest, men i år bliver det den nye formand Pia Kjærsgaard. Og spørger man de afgående MF’ere, så skorter det ikke på udfordringer for Lykketofts efterfølger: Ifølge Ole Sohn plages tinget af en uforsonlig kultur, hvor fælles løsninger drukner i forsøg på at spænde ben for hinanden. Foto: Jonas Olufson / Polfoto
Ved Folketingets åbning i 2014 gik Mogens Lykketoft forrest, men i år bliver det den nye formand Pia Kjærsgaard. Og spørger man de afgående MF’ere, så skorter det ikke på udfordringer for Lykketofts efterfølger: Ifølge Ole Sohn plages tinget af en uforsonlig kultur, hvor fælles løsninger drukner i forsøg på at spænde ben for hinanden. Foto: Jonas Olufson / Polfoto

Folketinget åbner i minus

Debatkulturen har udviklet sig negativt, arbejdspresset er blevet større og Folketingets arbejdsform er generelt forældet, lyder kritikken fra eksperter og tidligere medlemmer. Imens vokser politikerleden i befolkningen. 

parlamentarisk

Af Jonas Sloth Bach | [email protected]

I denne uge åbner Folketinget. Der er kommet nye folketingsmedlemmer og ny regering, men det danske demokratis udfordringer er de samme som før sommerferien. En rundspørge, som Kommunen har lavet blandt de folketingsmedlemmer, der har indstillet karrieren og valgt ikke at genopstille ved det seneste valg, viser, at der er behov for nytænkning af dialogen og arbejdsformerne i Folketinget.

Ni ud af ti mener, at den politiske debatkultur er blevet værre, og syv ud af ti mener, at politikerne har fået markant mindre tid til at sætte sig ind i det politiske arbejde i den tid, de har siddet i Folketinget.

Et af de tidligere folketingsmedlemmer, der har oplevet udviklingen gennem mange år, er Ole Sohn, der blev valgt for 17 år siden. Siden han annoncerede, at han ikke ville genopstille, har han oplevet Folketinget mere som iagttager end deltager. Og han er ikke imponeret.

”Jeg tror generelt, at der er en afmagts­følelse hos mange menige folketings­medlemmer, som giver sig udslag i frustrationer og ubehagelige konfrontationer. Det eneste man får ud af det er, at der opstår øget fjendtlighed mellem politikerne.”

- Forsøget på at finde fælles løsninger drukner i forsøget på at finde fejl hos hinanden, og folk er dødtrætte af, at politikerne bare råber og skriger ad hinanden og laver benspænd, alt imens de kan se, at der er store udfordringer, som skal løses. Der er ingen, der har glæde af den kultur, der har udviklet sig, siger Ole Sohn.

Tallene taler for sig selv. Siden 2009 er danskernes tillid til de politiske partier dykket støt. Dengang stolede seks ud af ti på de politiske partier, mens fire ud af ti ikke havde tillid til dem. Nu er det lige omvendt, viser de nyeste tal fra Eurobarometer. I samme periode er mistilliden til både Folketinget og regeringen også vokset i Danmark.

Pilen peger ud og ind

Om udviklingen skyldes et stadig hurtigere medielandskab, hvor der ofte hverken er plads til refleksion eller nuancer, eller en politisk profileringstrang, der overdøver dialogforsøg med unuancerede udmeldinger, er der delte meninger om. Men blandt de afgåede folketingsmedlemmer er der ikke i tvivl om, at politikerne bærer en stor del af ansvaret. Otte ud af ti er enige i, at politikerne bærer hovedansvaret for udviklingen i den politiske debatkultur, mens kun hver femte mener, at politikerne generelt forsøger at være konstruktive og fokusere på resultater frem for proces, når de indtager talerstolen i folketingssalen.

- Man diskuterer meget sjæl-dent fakta. Problemet er, at ingen gider at tage stilling til substansen, og derfor bliver det de politiske kommentatorer og den politiske personkamp, der dominerer. På den måde dræber man den politiske debat i Folketinget, siger Eyvind Vesselbo.

I rundspørgen svarer syv ud af ti, at der er behov for, at politikerne i højere grad afholder sig fra at finde fejl hos og lægge fælder for deres politiske modstandere. Og der er ingen andre end politikerne til at tage det første skridt mod en bedre debatkultur, mener Ole Sohn

- Det skal starte hos det enkelte folketingsmedlem, og partierne skal have en intern diskussion af, om det er det rigtige, at man laver tæskehold, der udelukkende arbejder på at finde fejl ved modstanderne, siger han.

[intense_hr title=""]

Tidligere MF’ere kritiserer debatkultur

I foråret bragte Kommunen interviews med en lang række folketingspolitikere, der valgte ikke at genopstille. Her er nogle af deres kritikpunkter om det politiske arbejdsmiljø.

”Alt, hvad man oplever i salen, i aviserne, eller når man tænder for sit tv, er mere polariseret, end godt er. Vi er selv skyld i meget af det, og folk polariserer debatten for at blive set og hørt. Hvis vi var enige om at ændre det, kunne vi gøre det.”
Jeppe Mikkelsen (R)

”Der er en kultur, hvor man forventer at få svar med det samme, og jeg mener meget alvorligt, der er behov for at gøre op med den kultur, for det nedsætter kvaliteten af det politiske arbejde.”
Charlotte Dyremose (K)

”Man fokuserer så meget på at få magten eller beholde den, at man glemmer, at man er valgt for at tjene folket. Det er løbet løbsk.”
Eyvind Vesselbo (V)

”Debatkulturen har forandret sig. Det bevæger sig mod, at man skal stå og svine personer til i stedet for at tage en slåskamp om det politiske.”
Birgitte Josefsen (V)

”Mere og mere skal passes ind i Facebook- eller twitter-opdateringer, det fjerner nuancer. Grundigheden i behandling af lovforslag er blevet en anelse dårligere, og mere og mere handler om kommunikation og form frem for substans.”
Torben Hansen (S)

[intense_hr size="large"]

Forældet parlament

At den politiske debatkultur har udviklet sig i en negativ retning, er professor i statskundskab ved Københavns Universitet, Tim Knudsen, helt enig i. Politikerne har sværere ved at trænge igennem til medierne, og den hurtige nyhedsdækning har gjort det nemmere at blive set, hvis man melder unuanceret og bastant ud. Men det skader det politiske arbejdsmiljø, mener han.

- Jeg tror generelt, at der er en afmagtsfølelse hos mange menige folketingsmedlemmer, som giver sig udslag i frustrationer og ubehagelige konfrontationer. Det eneste, man får ud af det, er, at der opstår øget fjendtlighed mellem politikerne, siger Tim Knudsen.

Han mener ikke, at de redskaber, som Folketinget giver de folkevalgte til at udføre deres politiske arbejde, er gode nok. Dér er der hårdt brug for nytænkning.

- Folketinget virker generelt forældet. Det er ikke fulgt med i udviklingen, og det er ikke et moderne parlament, siger Tim Knudsen. Han mener, der er behov for nytænkning af forholdet mellem folketing og regering og centraladministration og en bred vifte af konkrete tiltag.

Selv peger han på flere høringer, lukkede samråd og undersøgelseskommissioner, der ikke kan nedlægges. Men de tiltag kræver et stærkt lederskab fra Folketingets formand, og det tvivler Tim Knudsen på Pia Kjærsgaard kan indfri.

- Jeg tør næsten ikke stille det retoriske spørgsmål, om vi nu har fået en formand, der er i stand til at tænke i sådan nogle baner, siger han.

Spørgsmål som svar

På det strukturelle niveau er der behov for at kigge på, om rammerne for det politiske arbejde er gode nok. Særlig de åbne samråd, som man besluttede at transmittere live for at øge gennemsigtigheden og få en mindre politisk arena, end folketingssalen er, har udviklet sig til en slagmark for åben skærm. Otte ud af ti afgåede folketingsmedlemmer mener, at antallet af åbne samråd er blevet så stort, at det er en ulempe for den politiske arbejdsproces, viser Kommunens rundspørge. Ole Sohn kalder de åbne samråd for ‘det rene tidsspilde’, og Tim Knudsen mener, at man kan se antallet af samrådsspørgsmål som et ‘afmagtsbarometer’, der indikerer politikernes frustration over ikke at kunne trænge igennem.

- Åbne samråd bliver meget ophedede og udvikler sig til nogle meget ubehagelige seancer, hvor man kan få det indtryk, at det for enhver pris gælder om at slagte en minister, siger Tim Knudsen, der også peger på, at antallet af §20-spørgsmål til ministrene er mangedoblet over årene. I folketingsåret 1953-54 blev der stillet 60, mens antallet i 2005-06 nåede sin hidtidige rekord på 7.342.

- Måske er det i mangel af andre muligheder, at man overforbruger de spørgsmål, siger Tim Knudsen.

Dogmer for bedre debat

I Alternativet er netop kampen for en bedre politisk debatkultur blevet til en særskilt mærkesag, som ifølge Uffe Elbæk var en af de store årsager til partiets overraskende succes ved folketingsvalget. Nu starter hverdagen på Christiansborg, og den tidligere kulturminister håber, at hans partifæller kan være med til at gå forrest. Konkret har partiet opstillet seks dogmer for deres tilgang til diskussionerne i salen, udvalgene og i medierne.

Vi vil gøre opmærksom på både fordele og ulemper, lytte mere, end vi vil tale, og indrømme det, hvis vi har taget fejl og når vi ikke kan svare på et spørgsmål, lyder det blandt andet. Den konfrontatoriske tilgang skyldes, at det langt hen ad vejen har handlet om at vinde gladiatorkampen på tv eller i salen for at vinde vælgere, mener Uffe Elbæk. Og tiden er moden til forandring, mener formanden.

- Det, der vil få tingene til at se anderledes ud, er, at vælgerne ikke orker det. Det er ved at gå op for flere politikere på tværs af partierne, at vælgerne kobler ud. Det er på grund af vælgerne, at vi bliver nødt til at snakke sammen på en anden måde, siger Uffe Elbæk. Ifølge ham er det største problem samspillet mellem politikere og medier. Lige så snart der er medier i rummet, bliver lyden skruet op og tonen skinger, siger han. Og det sker både i samråd, i folketingssalen og i de øvrige debatter. Derfor efterspørger han også mere markante formænd, der kan slå tonen an og gribe ind, hvis debatten glider af sporet.

Rundspørge

Afgående MF'ere om debatkultur og arbejdspres

9 ud af 10 af netop afgåede folketingsmedlemmer mener, at den politiske debatkultur er blevet værre i løbet af deres tid på Christiansborg. 7 ud af 10 netop afgåede folketingsmedlemmer mener, at politikerne har fået markant mindre tid til at sætte sig ind i det politiske arbejde.

Rundspørgen er sendt til de 30 folketingspolitikere, der valgte ikke at genopstille ved det seneste folketingsvalg. En tredjedel har svaret på rundspørgen, og det er kun Dansk Folkeparti, der ikke er repræsenteret. Rundspørgen er udsendt i august.

Tilmeld dig nyhedsbrevet