Tragedien i Middelhavet blev chokerende virkelig, da aktivister fra Amnesty mødte folk på kajen i Allinge. I ligposer.
Foto: Jacob Ehrbahn / Polfoto
Tragedien i Middelhavet blev chokerende virkelig, da aktivister fra Amnesty mødte folk på kajen i Allinge. I ligposer. Foto: Jacob Ehrbahn / Polfoto

Folkemødet er faktisk folkets. Og lobbyisternes.

rapport

Af Michael Kjærgård | [email protected]

Når politikere og andre beslutningstagere hvert år i juni sætter kursen mod solskinsøen i Østersøen for at møde folket, så møder de – folket. Og næsten lige så mange lobbyister, hvoraf dog en pæn sjat er af den folkelige slags der sædvanligvis kaldes aktivister.

En analyse af Folkemødet 2016 fra public affairs-bureauet Operate og Folkemødesekretariatet oplister folkemødedeltagernes baggrund: 49 procent er privatpersoner, der er kommet for oplevelsens skyld, herunder for debatternes skyld. Andre 14 procent rubriceres i analysen som lobbyister/aktører, men af den slags der ligesom privatpersonerne ikke får penge for at være der, men kommer af lyst. I alt 63 procent ikke-professionelle, kan vi kalde dem.

Blandt de professionelle er de betalte lobbyister den altovervældende majoritet med 34 procent af Folkemødets samlede deltagerantal. Politikere og andre beslutningstagere udgør kun 2 procent og journalisterne det samme, måske lidt mindre.

Regnet sammen på en lidt anden måde er der stort set 50/50 balance mellem dem der leverer indholdet af Folkemødet og dem der forbruger det, men helt så enkelt er det alligevel ikke, for leverandørerne er også forbrugere af indhold som andre leverer.

Hvordan fordeles indholdet – ifølge arrangører og besøgende?

Arrangørerne er blevet bedt om selv at tematisere deres indhold, og her tegner demokrati og folkestyre i bred forstand sig for en tredjedel af alle aktiviteter. De næste i rækken er andre brede emner som sundhed omsorg og forebyggelse, uddannelse og forskning, vækst, erhverv og beskæftigelse og miljø, fødevarer og energi. I bunden ligger de helt konkrete emner som  EU og udenrigspolitik, socialpolitik og integration, transport og byggeri samt retspolitik.

Hvad publikum så opfatter som  hovedemnerne var noget helt andet: Flygtninge toppede som det helt dominerende emne efterfulgt af sundhed, uddannelse, EU/Brexit og integration. Ved folkemødet i 2015 var flygtninge også et af topemnerne, men ikke så dominerende, og mere på lige fod med valget, sundhed, vækst og velfærd. I 2014 var det vækst, sundhed og Lars Løkke, der toppede som diskussionsemner.

Hvordan bestemmer man sig så til hvad man vil gå til? Det gør man altovervejende ved hjælp af Folkemøde-app’en.

Godt 80 procent planlægger deres tid på Folkemødet ved hjælp af app’en, og det gælder både dem der er der af privat interesse og dem der er der af professionelle grunde.Når det kommer til Folkemødeavisen og Folkemødets hjemmeside skilles vandene derimod. 48 procent privatpersoner orienterer sig i den trykte avis mod 33 procent professionelle, og hjemmesiden bruges omvendt af 28 procent professionelle og kun 14 procent private.

Forberedelsesgraden er høj: 4 ud af 5 har planlagt hjemmefra hvad de vil deltage i, men 2 ud af 5 levner også tid til at se hvad der dukker op undervejs.

[caption id="attachment_61366" align="alignnone" width="810"]Den helt dominerende dagsorden på sommerens Folkemøde var flygtninge. Eller det er i hvert fald det, der fylder i folks hoveder. For spørger man arrangørerne om hovedtemaerne, var det brede emner som sundhed, omsorg og forebyggelse, der var i fokus. Figur: Operate Den helt dominerende dagsorden på sommerens Folkemøde var flygtninge. Eller det er i hvert fald det, der fylder i folks hoveder. For spørger man arrangørerne om hovedtemaerne, var det brede emner som sundhed, omsorg og forebyggelse, der var i fokus.
Figur: Operate[/caption]

Og hvad vælger man efter, når man vælger hvad man vil deltage i?

Her rummer analyserapporten interessant læsning for arrangørerne, der har ‘et højaktuelt tema’ i top som det vigtigste, når der skal planlægges møder. Publikum derimod går helt tydeligt efter ‘en populær debattør/deltager’, og endda vægter publikum dette næsten dobbelt så højt (72 procent) som arrangørerne (37 procent). Til gengæld er ‘se giraffen’-effekten den eneste uenighed om rækkefølgen af parametre der vælges ud fra. Efter ‘et højaktuelt tema’ kommer ‘et tema folk kan identificere sig med’, og længere nede ‘et tema med en klar politisk konflikt’. I bunden af Top 5 ligger ‘et anderledes debatformat’.

En anden vigtig lære af analyserapporten er, at torsdagen efterhånden har arbejdet sig op til næsten samme antal besøgende som de to topscorere fredag og lørdag. Deltagertallene de tre dage lå i år på henholdsvis 26.000, 30.000 og 40.000 deltagere, eller opgjort på en anden måde så deltager henholdsvis 84 procent, 91 procent og 91 procent af folkemødedeltagerne de tre nævnte dage. Fredag og lørdag har ligger højt i flere år, men for torsdagens vedkommende er deltagelsesprocenten steget fra 69 for to år siden til 84 i år.

Søndagen derimod er faldet fra over 50 procent til 41 procent, dog ikke med yderligere fald fra sidste år til i år. Til gengæld konstaterer analyserapporten at onsdagen er på vej op som en slags forfest med flere og flere aftenarrangementer der ikke kun er sociale men også rummer fagligt indhold. Der er dog ikke konkrete tal for denne udvikling.

[caption id="attachment_61367" align="alignnone" width="810"] Meget Folkemøde-indhold hører ifølge arrangørerne under temaet demokrati og folkestyre. Andre supertemaer er sundhed, omsorg, forebyggelse og uddannelse. Figur: Operate[/caption]

Hvad får deltagerne så ud af det?

For politikere er svaret dobbelt: Kontakter og initiativer. Som direkte følge af input på Folkemødet har knap halvdelen mødtes med virksomheder eller organisationer og samme andel har med afsæt i input på Folkemødet rejst en debat i et relevant udvalg. For folketingspolitikere er møde-andelen helt oppe på tre fjerdedele, mens debat-andelen er nede omkring en femtedel. Møder med borgere og indlæg på sociale eller andre medier har mellem en fjerdedel og en tredjedel af politikerne benyttet sig af, men når det kommer til konkrete politiske forslag er andelen noget lavere – det har mellem hver femte og hver syvende gjort med afsæt i input på Folkemødet.

For arrangørerne er svaret entydigt: Nye samarbejder, medlemmer eller kunder – om det er det ene eller andet afhænger af hvilken type arrangør det er, men uanset typen svarer to tredjedele at det ‘i høj grad’ eller ‘i nogen grad’ har været resultatet af deres deltagelse på Folkemødet. Decideret indflydelse ligger det lidt tungere med. En tredjedel mener at de ‘i nogen grad’ har kunnet påvirke diverse regler, og kun en meget lille andel svarer ‘i høj grad’. For en anden tredjedel er det kun lykkedes ‘i mindre grad’ og for godt en fjerdedels vedkommende ‘slet ikke’. Generelt underscorer arrangørerne dog i forhold til deres forventninger på alle faglige parametre der er målt, på det sociale har de til gengæld haft ‘en festlig oplevelse’ i dobbelt så høj grad som de havde forventet.

Og folket – det folk som mødet er opkaldt efter – får både ‘brugbar viden om politiske spørgsmål’, kendskab til ‘nye politiske problemstillinger’, ‘mere lyst til at være politisk aktiv’ og ‘nye ideer til politiske løsninger’. For alle fire kategorier gælder at scoren er højest for deltagere der er der af privat interesse – størst forskel er der på spørgsmålet om ‘lyst til at være politisk aktiv’, som gælder 66 procent af deltagere i privat regi og 50 procent af deltagere i arbejdsmæssigt regi. ‘Brugbar viden’ og ‘nye politiske problemstillinger’ scorer blandt de private og de arbejdsmæssige henholdsvis 75/68 procent og 68/59 procent, ‘nye ideer’ 54/53 procent.

[caption id="attachment_61368" align="alignnone" width="810"]Figur: Operate Figur: Operate[/caption]

Kommunikation

Politikerliv

Undersøgelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet