Folkekirken bør betale for sig selv

Agoras debattører er -enige om, at folkekirkens økonomi skal frigøres fra statens. Men en række overvejelser bør gøres: Hvad har man gjort i vores nabolande, skal kirkeskatten afskaffes eller skal kirken opdeles i en religiøs og kulturel del?

agora

Af Laura Fischer Larsen | [email protected]

Politisk blogger Jon Kiellberg har sat spørgsmålet om statslig finansiering af folkekirken til debat på Agora. Debattens omdrejningspunkt er ikke ‘om’, men ‘hvordan’ adskillelsen af kirke og stat skal gøres. Der bør værnes om dele af kirkens formål og ske en modernisering af andre, mener blandt andre Peter Høst, hovedbestyrelsesmedlem i Kristendemokraterne. Han advarer mod at handle for drastisk i adskillelsen af kirke og stat.

“Kirken og kristendommen har spillet en central rolle i 1.000 år, hvorfor vi nøje skal overveje, hvilke konsekvenser det vil have at vinke farvel til denne del af vores samfundsarv,” pointerer han. 

Peter Høst mener, at inden vi haster os ud i alt for drastiske ændringer, kunne vi måske lige “ringe til Norge og Sverige” for at høre om deres erfaringer med at adskille stat og kirke, som har været noget forskellige.

“I min opfattelse har Sverige ikke opnået noget særligt ved deres adskillelse, hvorimod det i Norge virker til at gå langt mere positivt. Lad os da endelig tage ved lære af vores naboer, inden vi skyller det hele ud med badevandet”, skriver han.

Opdeling af formål

Bo Nissen Knudsen, medlem af hovedbestyrelsen i Radikale Venstre, er også fortaler for en mere forsigtig fremgangsmåde. Han påpeger, at diskussionen ofte strander på, at grundlovsændringer er nærmest umulige at gennemføre. Han foreslår til gengæld en opdeling af kirkens funktioner:

“Man kunne jo kigge på at skille den religiøse del af kirken fra staten, mens den kulturelle del kunne få lov til at blive, hvor den på mange måder hører hjemme: under Kulturministeriets vinger som en del af den historiske kulturarv. Så man kunne lade kirkens egne medlemmer tage sig af at aflønne præster, forkyndere og missionærer af kirkeskatten, og til gengæld kunne staten tage sig af at understøtte bygningerne, kunsten og kirkemusikken,” mener han.

Indfør religionsskat

Journalist Simon Kratholm Ankjærgaard synes, det giver god mening at tale om danskerne som udpræget kulturkristne.

“Ville det gøre Danmark mindre kulturkristent, mindre protestantisk, hvis kirken selv skulle hverve medlemmer og opkræve kontingent? Jeg tror det ikke. En stærk kultur må være kendetegnet ved at hvile i sig selv og kunne stå på egne ben. I min optik ville det snarere være et modent træk i erkendelse af, hvor langt vi er nået som sekulariseret samfund.” siger han. 

Hvis ikke man helt skulle afskaffe kirkeskatten, foreslår Simon Kratholm Ankjær-gaard en ‘religionsskat’. Den skulle “bredt gå til åndelighed, herunder folkekirken og andre trosretninger”. 

“Lad os droppe en kirkeskat, der går hundrede procent til én kirke, og lad os i stedet få en fælles åndeligheds-skat,” opfordrer han.

Grundlovsændring 

Hvis der skal ske en fuldstændig adskillelse af kirke og stat i Danmark, kræver det en grundlovsændring. Ruth Evensen, formand for partiet Frihedskæmperne, mener dette er vejen frem:

“Frihedskæmperne går ind for, at kirke og stat skal skilles helt ad ved en grundlovsændring. Det er ikke statens opgave at opretholde en bestemt religion eller trosretning. Religion hører til i civilsamfundet, og vi mener, at der skal være både religionsfrihed og religionslighed. Ethvert religiøst samfund må drive sin egen virksomhed og ikke være støttet af staten.”

Læs alle indlæg i debetten på Agora

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet