Der er gode udsigter til, at kommende byrådsmedlemmer faktisk kan indfri deres valgløfter – hvis altså de får lov af regeringen. 

Ser man alene på kommunernes likviditet, går det nemlig godt. Siden sidste valg har de samlet set øget deres kassebeholdninger med over 6,2 mia. kr. svarende til 10,23 pct.

Det viser Kommunen.dk’s beregning med baggrund i De Kommunale Nøgletal for ultimo andet kvartal.

Ifølge professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh er det en kombination af tre ting, der har afgjort, hvordan kommunernes økonomiske situation har udviklet sig de seneste fire år: Deres dygtighed, deres rammevilkår og så det ubestemte – held, kunne man kalde det – eller det modsatte. 

- Nogle får noget foræret qua deres beliggenhed og urbaniseringen, og så er der nogle, der har været uheldige, siger Per Nikolaj Bukh.

Mønstereksempel?

Udover at kommunerne har øget deres likviditet efter den såkaldte kassekreditregel, viser en gennemgang af udviklingen i en række økonomiske nøgletal, at de fleste har holdt udskrivningsprocenten i ro. 

Blot fem kommuner (København, Hillerød, Hvidovre, Frederikssund og Norddjurs) har sænket den, mens 27 kommuner har øget den med det resultat, at den gennemsnitlige udskrivningsprocent er steget fra 25,31 til 25,43 pct. siden 2022.

 

Til gengæld har alle sænket grundskyldspromillen væsentligt, så den nu lyder på gennemsnitligt 10,19 promille mod 26,2 i 2022.

Kun én af de 32 kommuner, der fortsat har en dæknings-afgift, har sænket den, nemlig Høje Taastrup, mens Egedal og Fredericia helt har afskaffet den.

Ser man alene på tallenes udvikling, fremstår Fredericia som lidt af en mønsterkommune. 

Hvert år siden 2022 har kommunen sænket sin dækningsafgift med seks promillepoint fra de oprindelige 18 til nuværende nul. 

I samme periode har kommunen halveret grundskyldspromillen, nedbragt sin langfristede gæld og øget likviditeten, samtidig med at den har fastholdt udskrivningsprocenten på 25,5.

Så hvordan er det gået til?

- Det er lidt af vanvare, siger borgmester Christian Bro (S).

- En af grundene til, at vi har opbygget så stor en kommunekasse, er, at vi har været superheldige med erhvervsskatten fra Ørsted. De af os (kommuner, red.), der har hovedsæder for erhvervsgiganter, får bare gaver, når erhvervsskatten bliver udloddet. 

Mange bække små 

Det i en grad, så det de senere år har ført til kritik, at stigende indtægter fra selskabsskat fordeles skævt mellem kommunerne. Af samme årsag blev regeringen og KL i den seneste økonomiaftale enige om, at det skal være anderledes fra 2027.  

Det er også én af grundene til, at Christian Bro mentalt er ved at omstille sig til en ny situation på den anden side af KV25. Men også de bump på vejen, som Ørsted har ramt, giver anledning til selvransagelse. 

For nylig annoncerede virksomheden, at den frem mod 2027 vil afskedige henved 2.000 medarbejdere globalt svarende til i omegnen af hver fjerde medarbejder, og hvordan de fremtidige skatteindtægter ser ud, er usikkert. 

Det er da heller ikke alene Ørsteds fortjeneste, at kommunens økonomi ser ud, som den gør.

Efter at man aftalte at fjerne dækningsafgiften, har man arbejdet “stenhårdt” på at tiltrække virksomheder, fortæller borgmesteren, og det er lykkedes. 

- Så krydser vi fingre for, at de vækster. Det er mange bække små, siger han, men jo altså ingen Ørsted.

Ret beset har kommunen over en længere årrække trukket sig selv op ved hårrødderne, som Christian Bro formulerer det. For små 20 år siden havde man mange industrivirksomheder, der f.eks. producerede fjernvarmerør, fortæller han. 

Men da markedet var mættet, lukkede de ned. 

Trukket op ved rødderne

I stedet satsede man på transport og logistikvirksomheder og begyndte at planlægge en masse opland til det formål. Blandt andet har et datterselskab af havneselskabet, som kommunen er hovedaktionær i, købt en del af den jord, så på sin vis blev havneselskabet kommunens redning.

-  Fordi vi ejer selskabet, har vi kunnet anvende det som slæbebåd, og det er lykkedes, siger Christian Bro.

Så sent som i juni reddede det igen Fredericia i en verserende skattesag, der gennem flere år har luret som en bombe under kommunens økonomi. 

Ørsted mener, at staten har opkrævet for meget i skat, og får virksomheden ret, skal Fredericia betale 350 mio. kr. tilbage. Men med sommerens salg af aktier i havneselskabet til den globale kapitalforvalter Brookfield Asset Management er der penge på bogen, hvis regningen kommer. 

Rart med en “rig onkel”

Står det til Christian Bro, skal kommunens næste strategiske træk være at tiltrække virksomheder inden for grøn omstilling og mere videnstungt arbejde. Noget, der først kommer til at give afkast på sigt. 

- Vi er nødt til at kigge ind i, hvordan vi får rebet sejlene, når den rige onkel ikke er der længere, siger han.

Der er ingen tvivl om, at man har været glade for at have Ørsted. Når man har en rig onkel, kan man f.eks. tillade sig at budgettere mere modigt, fortæller borgmesteren.

Men samtidig finder han det påfaldende, at Fredericia kan “makse ud på servicerammen”, mens nabokommuner ikke kan. 

- Det kan mit solidariske hjerte ikke så godt have, siger han.

Derfor byder han økonomiaftalens idé om en ny model for udligning af selskabsskatten velkommen. 

Gælden stiger trods intention om det modsatte

Gennem flere år har også gældsnedbringelse været en del af økonomiaftalen, men over årene er tonen blevet skærpet.

Mens det i ØA 2023 hed, at “kommunerne i den aktuelle økonomiske situation kan anvende en andel af deres likvide midler til at nedbringe kommunernes samlede gæld”, var ordlyden i ØA 2025 mere bydende. 

I den hed det, at “kommunerne i den aktuelle økonomiske situation skal tilstræbe at anvende en andel af deres likvide midler til at nedbringe kommunernes samlede gæld.” 

I den seneste økonomiaftale lyder det, at “kommunerne under ét væsentligt skal reducere deres langfristede gæld.”

At dømme efter den forgangne valgperiode er der endnu et stykke vej til, at den del af aftalen bliver indfriet. 

Artiklen fortsætter under kortet...

Mens 65 kommuner har nedbragt deres langfristede gæld, har 31 kommuner øget den (tal for Brøndby og Tårnby er ikke oplyst). Dermed skyldte kommunerne samlet set godt 268 mio. kr. eller knap en halv procent mere ved udgangen af 2024 end på samme tidspunkt i 2022. 

Provokerende høj likviditet

Grundlæggende er det lettere at drive kommune med befolkningsfremgang end med tilbagegang, konstaterer Per Nikolaj Bukh.

Selvom København er den kommune, som har sænket udskrivningsprocenten mest, har den i samtlige fire år haft den højeste likviditet af alle. Ved udgangen af årets andet kvartal lød likviditeten pr. indbygger på 29.586 kr.

Til sammenligning lå kommunen med den laveste likviditet, Aalborg, inde med 2.662 kr. pr. indbygger, mens median-likviditeten var 8.215 kr.

- Københavns likviditet er meget høj, næsten provokerende høj for mange jyske kommuner og andre hovedstadskommuner, siger Per Nikolaj Bukh og påpeger, at det altså ikke bare er, fordi de er dygtige.

Artiklen fortsætter under kortet...

Og ligesom en kommune ikke nødvendigvis er rig, bare fordi den har en høj likviditet, kan en kommune uden høj likviditet godt være veldrevet. 

Se bare på Lemvig, foreslår Per Nikolaj Bukh. 

- Lemvig er en veldrevet og supersparsommelig kommune, siger han.

Tæring efter næring

Det er også den kommune, der næstefter Fanø har haft den største procentvise befolkningstilbagegang, hele 598 færre borgere end i 2022.

Ikke desto mindre har Lemvig mere end fordoblet sin likviditet og reduceret sin langfristede gæld.

På et økonomikursus spurgte Per Nikolaj Bukh en deltager fra kommunen, hvordan de dog får det til at hænge sammen hvert år uden at overskride budgetterne. 

Svaret lød, at når man bor i Lemvig, er man enten fisker eller ud af en fiskerfamilie, og så sætter man tæring efter næring.

- Ingen forventer vejtræer eller cykelbro. Man er virkelig sparsommelige – det er man også i kommunen, siger Per Nikolaj Bukh.

- Særlige forhold, udligning, selskabsskat og dygtighed virker.