MindSpring har blandt andet afholdt et forældreforløb, hvor deltagerne efterfølgende fortalte, at de havde ændret syn på, hvordan de ville opdrage deres børn. 
Foto: Historiefabrikken
MindSpring har blandt andet afholdt et forældreforløb, hvor deltagerne efterfølgende fortalte, at de havde ændret syn på, hvordan de ville opdrage deres børn.  Foto: Historiefabrikken

Flygtninge skal hjælpes – af flygtninge

Der går for lang tid, før flygtninge med traumer kommer i behand-ling, og kulturelle forskelle står ofte i vejen for integrationen. Et projekt med vokseværk bruger coaching og dialog flygtninge imellem til at løse nogle af problemerne.

mindspring

Af Søren Engelbrecht | [email protected]

Det virker oplagt, at personer med problemer hjælpes af folk, der har kendskab til selv-samme problemer. Mange pædagoger på institutioner for udsatte unge har selv været ude på et sidespor i teenage-dagene, og psykologer er ofte drevet af at have haft psykiske problemer tæt inde på kroppen. Så hvorfor skal flygtninge kun tale med danske sagsbehandlere, der ikke har oplevet at se tøndebomber ramme naboen eller sejlet i gummibåd over Middelhavet?

Det skal de heller ikke nødvendigvis. I projektet MindSpring, der er startet op i Danmark af Dansk Flygtningehjælp, er pointen, at “gamle” flygtninge skal hjælpe nye flygtninge med de mange udfordringer, der er ved at skulle vænne sig til en ny tilværelse og en anderledes kultur, mens rygsækken er proppet med grusomme minder, der står frisk i erindringen.

“Jeg synes, det er innovativt på den måde, at man bruger herboende flygtninges kompetencer, viden og ressourcer, mens deltagerne arbejder med deres egne erfaringer og spørgsmål fra første møde.”

Konceptet blev udviklet i Sierra Leone og videreudviklet i Holland i 2002 af Paul Sterk samt en gruppe tidligere flygtninge, og en delegation fra Dansk Flygtningehjælp var nede at se på det i 2010 - samme år, som projektet blev kåret til at være “Best Practice” af Dutch National Institute for the Public Health and the Environment. Og ligesom den hollandske regering, der har sat MindSpring på finansloven, var den danske delegation begejstret for konceptet.

- Jeg synes, det er innovativt på den måde, at man bruger herboende flygtninges kompetencer, viden og ressourcer, mens deltagerne arbejder med deres egne erfaringer og spørgsmål fra første møde. Det hele tager udgangspunkt i de flygtninge, der sidder i gruppen, og deres behov, siger Mette Blauenfeldt, som er sektionschef i Dansk Flygtningehjælps Integrationsafdeling og ansvarlig for MindSpring-projektet.

Vokser i omfang

MindSpring startede op tilbage i 2010 og er vokset støt lige siden. 67 trænere er blevet uddannet, hvoraf nogle har deltaget i flere gruppeforløb, mens andre stadig venter på deres første. Men selvom det vigtigste er, at de selv har oplevelser og erfaringer, de kan dele med deltagerne, så er der visse krav, MindSpring-centret stiller. Udover at kunne følge en træneruddannelse, der foregår på dansk, skal de også være i stand til at stå i spidsen for et MindSpring-forløb og bruge deres erfaringer aktivt.

- Vores projektleder har altid et personligt møde med dem, der gerne vil være trænere, for vi skal være sikre på, at de også kan reflektere over, hvordan man kan inddrage sine egne erfaringer. Og så skal vi være sikre på, at de kan afsætte den tid, det kræver, forklarer Mette Blauenfeldt.

MindSpring samarbejder med kommuner, boligsociale projekter, asylcentre, daginstitutioner og lignende. Indtil videre har der også været særlige forløb med fokus på forældre, der skal lære noget om den danske opdragelseskultur, og unge, der skal klædes på til at støtte andre jævn-aldrende, og samlet set er der i øjeblikket lavet aftaler med 71 værtsinstitutioner, som de selv kalder det.

Mette Blauenfeldt forklarer, at det primært er værterne, der finder flygtninge, som kunne være interesserede i at blive trænere, men andre gange forhører MindSpring-centret sig selv i deres opbyggede netværk.

- Jo flere trænere, vi har gennem vores program, desto mere øges vores netværk, for de kan også være med til at rekruttere nogle nye. Nu er det faktisk sådan, at vi også bliver kontaktet af flygtninge, siger hun.

Gode evalueringer

Helt fra begyndelsen er projek-tet blevet fulgt tæt af samarbejdspartneren ALS Research, der netop nu er i gang med sin tredje store evaluering, som ventes afslut-tet til maj. De to første var gennemgående positive, og selvom den tredje endnu ikke er færdiggjort, så ser de foreløbige resultater lovende ud. Udover positive tilbagemeldinger fra deltagere, trænere og andre involverede peger administrerende direktør i ALS Research Jacob Als også på de lave omkostninger for kommunerne som argument for, hvorfor MindSpring har en eksistensberettigelse. Kom-munerne skal blot stille med en såkaldt hjælpetræner, som skal observere processen og støtte de primære trænere, som selv er flygtninge.

Det er sessioner a to timer over otte gange, og Jacob Als er imponeret over, hvor stor effekt det har på den forholdsvis korte tid.

- Indsatsens størrelse taget i betragtning er det et af de integrationsprojekter - ud af rigtig mange efterhånden - hvor jeg tænker, at det gør en forskel. Alle aktører fra de kommunale medtrænere til deltagerne og MindSpring-trænerne, som selv har flygtningebaggrund, er ovenud tilfredse og er kommet med tilkendegivelser, man ikke møder hver dag i sådan nogle projekter, siger han.

Budgetterne til at lave evalueringerne har med Jacob Als’ egne ord været håbløse, og det har da også kun været kvalitative undersøgelser, deres resultater har været baseret på. Men i sommer fik MindSpring tildelt fire millioner kroner af Det Obelske Familiefond, og udover oprettelsen af et kompetencecenter, der kom til i oktober, hvor flere trænere kan uddannes, betød det, at der nu er midler til at koble en forskningsenhed på, der gennem de næste tre år skal overvåge MindSpring-projektet og evaluere det både kvalitativt og kvantitativt.

”Jeg tror, at det her kan være med til at forebygge, at folk bliver så kronisk syge som dem, vi ser ude på CTP.”

Det er Charlotte Kærgaard Sonne, som er læge og ph.d.-studerende ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri (CTP), der skal stå for det treårige studie, og det er i virkeligheden længe siden, at hun blev en del af projektet. Det var nemlig delvis på hendes initiativ, at et forskningsstudie skulle tilknyttes MindSpring-programmet. Hun var i Australien tilbage i 2012 i forbindelse med sin ph.d. og fik introduceret et program, der minder meget om MindSpring, og det mente hun skulle udbredes i Danmark.

-  Jeg tror, at det her kan være med til at forebygge, at folk bliver så kronisk syge som dem, vi ser ude på CTP, siger Charlotte Kærgaard Sonne og tilføjer, at en forskergruppe i netop Australien skal være involveret i studiet, da de i fællesskab gerne vil finde en bedre måde at screene flygtninge for psykiske og sociale konsekvenser af de traumer, de har fået.

På deltagernes vilkår

Jacob Als har observeret en anden vigtig årsag til, at konceptet virker.

- Tricket med MindSpring har vist sig at være, hvor langt man faktisk kan nå, hvis man erkender, at der kan være et særligt behov for at møde folk på deres egen kulturelle hjemmebane, siger han.

Selvom MindSpring blandt andet handler om at blive integreret i Danmark, foregår det på deltagernes modersmål, og det er flygtninge, der diskuterer traumer og kulturelle udfordringer med hinanden. Det er ikke en dansk sagsbehandler, der fortæller flygtningen, hvilke udfordringer han eller hun nok vil opleve, og ifølge Jacob Als betyder det, at flygtningene har lettere ved at åbne sig for trænerne og de andre deltagere - fordi de forstår problemet og har nogle af de samme minder.

Og denne åbenhed og øgede refleksion har en sidegevinst, der tilfalder kommunerne. Medtrænerne – som kommunen altså leverer til at støtte de uerfarne trænere – vurderer selv i deres evaluering, at de lærer utrolig meget af at få dette indblik i deltagernes tanker og får et mere nuanceret overblik over deres ressourcer.

- Og det er i den grad noget, man kan bygge videre på, tilføjer Jacob Als.

Ikke et behandlingsforløb

MindSpring skal ikke forveksles med et behandlingsforløb eller forventes at kunne det samme. Målet er at forebygge, at traumer og andre psykiske problemer udvikler sig, så de ramte kan komme i den rette behandling, før det udvikler sig til noget kronisk.

- Der vil være nogle af dem i grupperne, som skal i en særlig behandling, hvor sådan et MindSpring-forløb slet ikke er nok. Og vi har oplevet, at deltagerne selv blev i stand til at erkende, at de har nogle problemer, der ligger udover , hvad man selv kan tackle, ved at gennemgå et gruppeforløb, siger Mette Blauenfeldt fra Dansk Flygtningehjælp.   :

Du kan møde holdet bag MindSpring til Velfærdens Innovationsdag, der afholdes den 28. januar i København. 

Tilmeld dig nyhedsbrevet