Politik fra rødderne

Flest administrative ansatte i hovedstadskommuner

De nord- og midtjyske kommuner klarer sig med betydeligt færre administrative medarbejdere end de sjællandske. Set på landsplan er det lykkedes at knække en flerårig stigende kurve med godt 1.700 færre ansatte, viser ny analyse.

 undersøgelse

Af Sine Riis Lund | [email protected]

I marts måned sidste år besluttede Næstved at nedlægge 37 stillinger i administrationen. I september måned stod det klart, at Køge måtte skære 33 millioner i sin administration, svarende til omkring 50 stillinger. Fyresedlerne har siddet løst det seneste halvandet år på de kommunale administrationsgange.

Bare fra november 2010 til juni i år er den kommunale administration reduceret med godt 1.700 årsværk. Det svarer til en besparelse på cirka 760 millioner kroner, viser en analyse lavet af konsulentfirmaet SPERA, ejet af konsulent Peter Hartwig.

Analysen ser på kommunernes administrationsandel, hvor antallet af administrative årsværk er sat i forhold til kommunernes årsværk under ét. Her står det klart, at det særligt er de administrative medarbejdere, der er blevet prikket på ryggen og har fået en fyreseddel i hånden sammenlignet med øvrige personalegrupper.

Peter Hartwig mener, at der med reduktionen er tale om en ”klar og stærk tendens”. Denne udvikling skal dog ses i forhold til, at der fra 2006 til juni 2011 er blevet ansat cirka 6.800 flere kolleger i administrationerne.

”Forventningen til kommunalreformen var jo nok, at det ville have ført til mange flere reduktioner, men det er nok et spørgsmål om, at man har prioriteret faglig bæredygtighed og professionalisering højere end det at skulle realisere stordriftsfordele,” siger Peter Hartwig.

Billigere i Jylland

Netop stordriftsdele har der været store forventninger til, men ekspert i offentlig økonomi og organisering fra AKF, Kurt Houlberg, mener, at noget af stigningen har været helt naturlig.

”En af intentionerne var netop større faglig bæredygtighed, også på det administrative område, så det er ikke en fejl ved kommunalreformen, at der er kommet flere akademikere. Det var ligesom intentionen,” siger han.

Samtidigt peger han på behov for flere sagsbehandlere i forbindelse med den økonomiske krise, der har givet travlhed i blandt andet jobcentrene. Det er også med til at forklare, at mens der er sket en markant reduktion af chefer, akademikere og kontor- og it-personale, så er antallet af socialrådgivere faktisk steget i hele perioden.

Der er imidlertid stor forskel på, hvor mange medarbejdere kommunerne bruger til at håndtere de administrative opgaver – set i forhold til antallet af øvrige medarbejdere.

Hovedstadskommunerne har landets højeste administrationsandel, når man ser på kommunerne opdelt efter region. I denne del af analysen er der set bort fra 6-byerne (København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers), da de i størrelse og struktur adskiller sig fra andre kommuner. 

Hovedstadskommunerne har en administrationsandel på 15,5 procent, mens kommunerne i Region Nordjylland og Midtjylland har den laveste administrationsandel på 13,8 procent.

”De regionale forskelle er nok det, som jeg er mest overrasket over. Selv om når man kører rundt blandt de jyske kommuner, så er forventningen måske nok, at de er dyrere ovre østpå. Det er de jo så også til fulde, kan man sige,” fortæller Peter Hartwig.

Fede lønninger

Han har regnet på, hvad hovedstadskommunerne kunne spare, hvis de kom ned på en administrationsandel svarende til landsgennemsnittet på 14,5 procent. De ville kunne opnå en besparelse på cirka 800 årsværk. Sat i perspektiv svarer det omtrent til den årlige udgift til undervisning af knap 6.700 elever i folkeskolen.

Peter Hartwig mener, at hovedårsagen til de regionale forskelle er, at man simpelthen har mere luft i økonomien østpå.

”Jeg har svært ved at se, at man kan se det på en anden måde. De har bare flere penge derovre, for hvis man ser på udgiftsbehovet, så mener jeg ikke, at det kan forklare de flere administrative medarbejdere.”

Kurt Houlberg er delvis enig.

”Jo mere pres der er på en kommunes økonomi, jo mindre bruger man på administration. Og der kan man sige, at der alt andet lige er mindre pres på økonomien i hovedstadsområdet. Det er blandt andet et resultat af, at borgerne tjener mere i de områder, og at udligningsreformen ikke udligner 100 procent,” siger han.

Men han mener også, at det spiller sammen med befolkningsstrukturen i de enkelte kommuner. Det er eksempelvis, hvis der er mange børn, mange enlige forsørgere eller flere i almennyttige boliger.

”Det er typisk befolkningsgrupper, som der bor flere af i mere urbaniserede områder. Og de trækker simpelthen mere på kommunernes administrative ressourcer.”

Efter hovedstadsområdet er det kommunerne i Region Sjælland, som bruger flest penge på administrative medarbejdere med en andel på 14,5 procent.

Brønderslev nedbarberer

Gribskov ligger helt i top, når det gælder høje administrationsudgifter. Det har dog sin helt egen årsag, forklarer kommunaldirektør Mogens Hegnsvad.

”Vi kommer altid ud med en større administrationsandel, fordi vi ligger i toppen blandt kommunerne for, hvor meget vi har udliciteret, og vi har jo især meget personaleintensive områder, som de fleste andre ikke har med. Derimod har vi slet ikke udliciteret noget af det, som man medregner som administration.”

I den modsatte ende ligger Brønderslev. Foruden at have en af landets laveste administrationsandele, så er Brønderslev den kommune, der har haft den største reduk­tion fra 2010 til 2011.

Borgmester Lene Hansen (S) bekræfter, at Brønderslev har skåret administrationen kraftigt. Det er sket som udslag af en lang række faktorer. Blandt andet på grund af et overskred af servicerammen på 40 millioner kroner sidste år og et smæk fra selvbudgettering på 85 millioner kroner i 2009, selvom det for sidstnævntes vedkommende er lykkedes at barbere denne regning ned på 57 millioner kroner efter tilskud og andet.

”Vi har jo ikke flere medarbejdere i administrationen, end vi skal bruge, så de er lige så værdifulde som pædagoger og lærere. Vi forsøgte at dele smerten ligeligt sidste år, og det tror jeg faktisk også lykkedes sådan rimeligt,” siger Lene Hansen, der dog tilføjer, at som følge af kommunernes aftale med regeringen om at effektivisere i administrationen, så gik det lidt hårdere ud over denne personalegruppe.

Smertegrænsen er nået

Brønderslev har i flere år fået tilskud som særligt vanskeligt stillet, og er nu yderligere blevet ramt af refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet. Lene Hansen føler, at de er ved at nå smertegrænsen for besparelser på administrationen.

”Jeg tror, at vi balancerer på en knivsæg fra at være en meget effektivt drevet kommune, til at det kan være et problem for vores borgere med ventetider, dårligere sagsbehandling og lignende. Der er vi ikke endnu, og der vil vi heller ikke ret gerne være,” siger Lene Hansen.

Hun har dog fået meldinger et par steder om medarbejdere, der nu synes, at de bliver urimeligt overbelastet. Hun vil da heller ikke afvise, at man har været for hård ved nogle afdelinger, og de steder derfor kan blive nødt til at rette op på skaden igen. Men nye besparelser står for døren, og Lene Hansen har desværre svært ved at tro på, at administrative medarbejdere går fri denne gang.

Brønderslev er da heller ikke alene om at have skåret i administrationen. I alt 63 kommuner har reduceret deres administrationsandel fra 2010 til 2011. Både Kurt Houlberg og Peter Hartwig ser finanskrisen og de pressede budgetter som den primære årsag til nedskæringerne.

”Der er flere eksempler på god effektivisering, men den store forklaring er finanskrisen og det store budgetpres. Der er ikke noget, der motiverer så godt som et budgetpres,” siger Peter Hartwig.

Blandt de gode eksempler tænker han blandt andet på Haderslev. Januar sidste år samlede de it-service, samt praktiske og administrative services i det samme center ud fra Shared Service-tankegangen.

Smart opgaveløsning

Leder af servicecentret, Henning Schrøder, fortæller, at man har haft to primære mål med denne centralisering, effektivisering og professionalisering. Han er sikker på, at man er godt på vej mod begge mål. I servicecentret vil man faktisk gerne gå endnu videre og ikke bare samle funktionerne i sin egen kommune, men gå sammen med 2-3 andre kommuner om eksempelvis lønadministration.

”Erfaringerne fra udlandet viser, at der kan opnås effektiviseringer ved at samle lønadministration allerede ved et samlet lønmodtagerantal på under 20.000 personer. Det vil omsat til danske forhold svare til, at fire provinskommuner går sammen om en fælles lønafdeling,” siger Henning Schrøder.

Endnu er den del af missionen dog ikke lykkedes.

”Vi mener, at vi er på en brændende platform, men det er ikke sikkert, at ilden er opdaget alle steder endnu. Det er nok ikke alle steder, at man er klar til at forlade tanken om selv at producere serviceydelserne,” siger Henning Schrøder.

Han mener, at samarbejder mellem flere kommuner kan blive en stor gevinst, da det kan være med til at fastholde administrative opgaver, så arbejdsopgaver og knowhow ikke flytter til de største byer eller overtages af staten, som eksempelvis Udbetaling Danmark.

For nogle brænder det da også for alvor nu. Aarhus har i denne måned oplyst, at man  over de næste fire år forventer at spare 338 millioner kroner på administration.

 

Arbejdsmarked

Økonomi


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57