Billede
Kunsten rykker frem i det kommunale bybillede, ikke mindst i Helsingør, der har lagt mur til dette værk. Foto: Helsingør Kommune

Flertallet af kommuner investerer aktivt i kunst

Kunst medvirker aktivt til at styrke den lokale identitet og øge borgernes livskvalitet. Det mener kommunerne i ny national undersøgelse. Helsingør, Assens, Aalborg, Lolland og Kolding er nogle af de kommuner, der målrettet arbejder på at styrke kunsten i det offentlige rum.

byrumskultur

Af Per Vinther | [email protected]

75 af de 98 danske kommuner har deltaget i undersøgelsen ’Kunst i det offentlige rum. Nationalt overblik over offentlig økonomi, praksis og formål.’, der er udarbejdet af Manto for Statens Kunstfond. Rapporten viser, at hovedparten af de danske kommuner investerer aktivt i kunst i det offentlige rum med henblik på at skabe bedre livskvalitet for borgerne – og ikke blot udsmykke og forskønne.

Blandt de kommuner, som prioriterer kunst i det offentlige rum højt, er der en tendens til, at kunsten løftes op og bliver et fælles anliggende i kommunen. Kunstprojekterne bliver en måde at forankre og synliggøre de fælles historier i byen og samle borgere, erhvervsliv og andre interessenter om udviklingen af deres lokalsamfund. Sådan er det for eksempel i Helsingør.

”Kunst i byrum skal være præget af overraskelser og nysgerrighed. Det skaber interesse for byen, for kunsten, for museerne og omvendt. Det er med til at forstærke byens identitet.”

Her er det traditionelle kunstråd erstattet af et tværgående byrumsudvalg, og den kunstneriske koordinering er lagt i hænderne på den herboende italienske kunstner Elisabetta Saiu. Formålet er at integrere kunst i det offentlige rum i samspil med byudvikling og byens kulturhistorie. Ideerne tog form i 2009, og det har betydet, at kunsten er rykket frem i bybilledet på mange måder - mest i form af skulpturer og murmalerier.

Kunst giver identitet

Jørgen  Sprogøe Petersen er kulturchef i Helsingør Kommune. Han oplever en kraftig stigende opmærksomhed omkring byrumskunsten i Helsingør:

- Vi har lavet en særlig indsats i 4-5 år, og det er virkelig noget, der har kastet en masse af sig. Kunst er koblet med byens identitet og historie, og samtidig er der sikret en spredning af værkerne, der tilgodeser både den middelalderlige bykerne og de store almene boligområder.

Helsingør satte fokus på byrummet i 2009 efter en byrumsanalyse, og siden har de arbejdet strategisk med kunst i byrummet.

- Vi har blandt andet to malerier i to tunneller, som folk fandt utrygge. Det er verdenskendte streetart-kunstnere, der står bag. I år arbejder streetart-kunstnerne med temaet Hamlet 4-5 steder i byen på synlige steder. Det gør vi, fordi det i år er 400-året for Shakespeares død, fortæller Jørgen  Sprogøe Petersen.

Han understreger, at det også er en rigtig god måde at vise byen frem på.

- Vi er ved at lave en kulturpromenade a la ”I H.C.   Andersens fodspor”, hvor både lokale og turister kan opleve Helsingør gennem murmalerierne og kunsten.

For Jørgen  Sprogøe Petersen skal kunst i byrum være præget af overraskelser og nysgerrighed.

- Det skaber interesse for byen, for kunsten, for museerne og omvendt. Det er med til at forstærke byens identitet, og projektet fortsætter i og med, at det er med i byrådets budgetforlig.

Kunst i kommunerne

  • I 2014 har kommunerne samlet set investeret 13 millioner kroner i kunst i det offentlige rum.
  • Kommunerne investerer typisk 50.000-200.000 kroner i et enkelt kunstprojekt, mens enkelte investerer op til 2 millioner kroner i et enkelt projekt.
  • For en tredjedel af kommunerne er ny kunst i det offentlige rum en del af en kulturpolitisk strategi.
  • Regionerne investerer i disse år i gennemsnit 28,8 millioner kroner om året i kunst i sygehusbyggeri, og staten investerer i gennemsnit 23,7 millioner kroner i kunst i det offentlige rum.

Kultur

Tilmeld dig nyhedsbrevet