Flere børn anbringes

Organisationer afviser eksplosion i udgifter til udsatte børn og unge. En del af væksten kan forklares ved et stigende antal anbringelser. KL er lydhør, men langt fra overbevist.

social

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

En gøgeunge, der skal ud af systemet, fordi udgifterne eksploderer. Sådan lyder det ofte, når det såkaldte specialiserede socialområde omtales af regeringen eller KL. Det er især udgifterne til udsatte børn og unge samt specialundervisning, der står for skud. Men flere organisationer mener ikke, at det afspejler virkeligheden at tale om hverken udgiftseksplosion eller snylteri på normalområdet.

Udgifterne stiger, men det gør behovet også, lyder argumentet. En opgørelse over kommunernes indberetninger om anbringelser til Servicestyrelsen indikerer, at aktiviteten på området er stigende. Fra 2007 til og med 2009 er antallet af anbringelser steget med omkring fem procent. 

”Det kan se ud til, at der er en direkte parallelitet mellem udviklingen i anbringelserne og udgifterne på området. Vi er jo i en situation, hvor vi har nogle store børneårgange i teenage-alderen. Når man tager højde for det, så har vi flere børn, der skal have en foranstaltning. Det ignorerer KL og socialministeren, når de taler om de her ting,” siger Claus Wendelboe, analysechef hos Socialpædagogerne.

Tungere anbringelser

Den samme forklaring har Geert Jørgensen, formand for Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud (LOS). Omkring midten af 1990’erne toppede fødselstallet og begyndte at falde efter en periode med konstant stigning siden starten af 1980’erne. Det betyder, at der blandt de 0 til 17-årige i dag er en stor andel, der er over 12 år. Netop den aldersgruppe, hvor der også er flest, der anbringes, og som ofte ender med de dyreste anbringelser.

”Det kan godt være, at udgifterne er steget mere, end antallet af anbringelser tilsiger. Men med flere unge og samme antal anbringelser kan det også tyde på, at der skal mere til, før man griber ind. Det kan være med til at gøre anbringelserne dyrere, når barnet er hårdere ramt,” siger Geert Jørgensen.

I forlængelse af økonomiforhandlingerne sidste år udarbejdede KL og Social- og Finansministeriet en analyse af det specialiserede socialområde og gav 25 redskaber til økonomistyring på området. Analysen peger også på betydningen af den demografiske faktor.

”…de stigende udgifter til udsatte børn og unge (skyldes) ikke blot et stigende antal 0-22-årige, men også at en større andel af de 0-22-årige modtager særlige foranstaltninger. Det stigende antal modtagere af særlige foranstaltninger pr. 0-22-årig skal ses i sammenhæng med, at børn og unge over 12 år udgør en stigende andel af de 0-22-årige.”

Et mørketal

Hos KL er chefkonsulent Naja Warrer Iversen enig i, at meget kan tyde på, at der er en vis vækst i aktiviteten på anbringelsesområdet. Men hun peger på, at det ikke er nær nok til at kunne forklare den stigning på omkring 400 millioner kroner, der hvert år er blevet lagt til området de seneste år, og som ifølge en nylig KL-analyse ser ud til også at mærkes i regnskabet for 2009.

”På daginstitutioner og i folkeskolen giver det god mening, at der er brug for flere pladser, når der er flere børn. Men med anbringelser er målet jo netop at undgå, at en foranstaltning bliver nødvendig. Det er det, der er succeskriteriet. Og vi ved jo ikke om, målgruppen for anbringelser er vokset eller faldet. Det er et mørketal,” siger Naja Warrer Iversen.

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet