Politik fra rødderne

Fleksibel omstigning får svenskerne ud af bilerne

Gennemtænkt planlægning og påvirkning af folks transportvaner er ikke kun et billigt alternativ til ny infrastruktur. Det kan også spare virksomheder penge, klimaet for CO2 og gavne borgernes sundhed.

 trafik

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Turen med Øresundstoget fra Københavns Hovedbanegård til Malmö Centralstation tager kun en halv time, men er en rejse gennem resultaterne af 1990’ernes største udviklingsprojekt. På den danske side af sundet bærer planlægningen i høj grad præg af at være båret frem af de storstilede tanker om at skabe en ny Øresundsregion. Det er overordnet set ikke meget anderledes på den svenske side. 

En ting adskiller sig dog. Med Øresundstogene som rygrad er den kollektive trafik i Malmø-området langt mere sammentænkt med den private transport med biler og cykler. Når man efter Kastrup Lufthavn krydser Øresundsbroen, lægger man derfor ikke kun den skingre debat om etableringen af en københavnsk trængselsring bag sig. Man nærmer sig samtidig nogle af de mulige løsninger, som kan være med til at gøre den kollektive transport til et realistisk alternativ for Storkøbenhavns mange bilister.

Kodeordet er fleksibilitet. Omstigningen fra privat til offentlig transport skal være let og hurtig. Og hvis man kan få folk til helt at droppe bilen til fordel for en kombination af cykel, bus eller tog, så giver det ikke kun miljøgevinster, men også samfundsøkonomiske vindinger.

”Det handler om at investere i billigere løsninger, som gør det muligt at udnytte den kapacitet, vores infrastruktur allerede har, på en bedre måde, så vi kan slippe for at skulle lave dyre investeringer i at øge kapaciteten,” siger Paul Bu-chanan, britisk økonom og direktør i konsulenthuset SKM Colin Buchanan, der rådgiver om byudvikling og infrastruktur.

Cykelparkering med bad

Han advarer kraftigt imod den traditionelle tilgang med blot at udvide kapaciteten, når trængslen bliver for stor. 

”For når man bygger nye veje eller indsætter flere toge, sker der ofte ikke andet end, at man bare skaber mere transport,” siger Paul Buchanan.

I stedet for at fokusere ensidigt på udbuddet af transportmuligheder, mener Buchanan, at man skal tænke i alternative transportformer eller tidspunkter eller simpelthen prøve at få folk til at transportere sig selv mindre. Altså forsøge at påvirke adfærden og dermed efterspørgslen. 

Det er det helt centrale budskab inden for ’mobility management’, som for nylig var sat til debat på en konference i Malmø arrangeret af den offentlig-private organisation Gate 21, der arbejder for at fremme bæredygtige løsninger. 

Hvordan man arbejder med den slags i praksis, får man allerede et indtryk af på den nye Hyllie Station, der er Øresundstogenens første stop ’hinsidans’. Her er den fremvoksende bydel Hyllievågs centrum bogstaveligt talt bygget op oven på den underjordiske station. De lokale og regionale busser har let adgang og sætter passagerer af lige ved nedgangen til stationen. Bilister kan efterlade bilen i det seks etager høje parkeringshus og tage elevatoren direkte ned til perronen. Er man på cykel eller skal man bruge en cykel, når man når frem med toget, er der en stor indendørs cykelparkering, hvor man både kan få jernhesten repareret, skifte tøj og tage bad.

Lær af svenskerne

Lignende tiltag vil man naturligvis kunne finde i Danmark. Men herhjemme er vi ifølge professor Lise Drewes fra Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring på Roskilde Universitet langt fra svenskerne, når det handler om at tænke ’mobilitetesplanlægning’ ind i vores udvikling af infrastrukturen.

”Sverige og de svenske kommuner har meget stærke traditioner for den her form for planlægning, hvor man tænker alt det med bæredygtighed og miljø ind. Ikke mindst fordi det svenske Vägverket (vejdirektorat, red.) har gjort en stor indsats,” siger Lise Drewes.

Mobility mangement handler ikke kun om at spare de offentlige finanser for investeringer i ny dyr infrastruktur. Det kan også være med til at reducere udgifter på sundhedsområdet ved at fremme ’aktiv transport’ til og fra arbejde.

For virksomhederne resulterer det ikke blot i mindre syge medarbejdere, men også om muligheden for at spare penge på parkeringsfaciliteter, hvilket kan være ganske betydelige beløb i og omkring større byer.

Derfor var flere store virksomheder og Dansk Industri repræsenteret ved konferencen som fortalere for et bredere samarbejde mellem kommuner og erhvervsliv om at opbygge et mere fleksibelt transportmønster.

Lykkelige mobilister

Det er netop, hvad Ballerup Kommune forsøger at gøre, som den drivende kraft bag det såkaldte Formel M-projekt. I samarbejde med virksomheder som Siemens, Tryg og Novo Nordisk, der alle har til huse i erhvervsområdet Lautrupparken, arbejder kommunen for at gøre det lettere og mere attraktivt for de ansatte at skifte bilen ud med alternative transportmidler.

”Det handler ikke om at få folk til at stille bilen helt. Men hvis man bare en gang om ugen kan vælge at tage toget og cykle det sidste stykke, så har man jo sparet tyve procent af ens CO2-udledning,” siger trafikplanlægger Tina Ertberg Wexø, der var med til at starte Formel M-projektet.

Hun vil gerne være med til at gøre de ansatte i Lautrupparken til ’mobilister’. Altså folk der er fleksible omkring deres valg af transport. Men det er et følsomt område.

”Bilen fylder bare rigtig meget for folk, fordi de her får en anden slags fleksibilitet ind i deres hverdag, hvor de ofte gør andet end bare at køre direkte til og fra arbejde. Men tit handler det også om, at folk slet ikke kender alternativerne,” forklarer Tina Erberg Wexø. 

Det er sikkert heller ikke alle, der gør det i Malmø. Derfor har bystyret iværksat kampagnen ’Gør Malmø lykkeligere’, der oplyser om fordelene ved at gå, cykle og rejse kollektivt. Ikke mindst til den anden side af sundet, hvor en lille detalje som ordentlig cykelparkering ved Hovedbanegården, desværre blev glemt i de store tanker om regional udvikling.

 

Teknik & miljø


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57