Det er formentlig sidste finanslov før næste valg. Set i lyset af den økonomiske krise har finansministeren skullet føre en stram og dermed ’ansvarlig’ økonomisk politik uden at gribe ind i den velfærd, almindelige borgere tilbydes. Svaret blev finanslovsforslaget ’Ansvarlighed og varig velfærd’.
Velfærden var argumentet for at friholde kommuner for milliard-besparelser i forbindelse med sommerens såkaldte genopretningsplan, mens ansvarligheden var argumentet for at fastholde et krav om nulvækst og hårdere sanktioner ved aftalebrud.
I store træk bød finanslovsforslaget ikke på noget uventet for kommunerne. Forslaget stadfæster blot kravene fra økonomiaftalen og genopretningsplanen. Aftalernes centrale krav om nulvækst har imidlertid givet anledning til kritik af regeringen for at have urealistisk høje forventninger til kommunernes økonomiske styring.
Blandt andre økonomiprofessor Michael Svarer fra Aarhus Universitet forholder sig mere end tvivlende overfor, om kommunerne ville overholde nulvæksten. Og dermed, om forudsætningerne for finansloven holder.
”Historisk set har det næsten aldrig kunnet lade sig gøre med nulvækst. Endelig har regeringen ikke styringsredskaber over for kommunerne, som er stærke nok til at holde nulvæksten,” siger Michael Svarer til Ritzau.