Finanslov afhænger af kommunerne

Kommunal nulvækst er en bærende forudsætning for næste års finanslov. Økonomer kalder det urealistisk, mens andre er mindre skeptiske.

finanslov 2011

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Det er formentlig sidste finanslov før næste valg. Set i lyset af den økonomiske krise har finansministeren skullet føre en stram og dermed ’ansvarlig’ økonomisk politik uden at gribe ind i den velfærd, almindelige borgere tilbydes. Svaret blev finanslovsforslaget ’Ansvarlighed og varig velfærd’.
Velfærden var argumentet for at friholde kommuner for milliard-besparelser i forbindelse med sommerens såkaldte genopretningsplan, mens ansvarligheden var argumentet for at fastholde et krav om nulvækst og hårdere sanktioner ved aftalebrud.
I store træk bød finanslovsforslaget ikke på noget uventet for kommunerne. Forslaget stadfæster blot kravene fra økonomiaftalen og genopretningsplanen. Aftalernes centrale krav om nulvækst har imidlertid givet anledning til kritik af regeringen for at have urealistisk høje forventninger til kommunernes økonomiske styring.
Blandt andre økonomiprofessor Michael Svarer fra Aarhus Universitet forholder sig mere end tvivlende overfor, om kommunerne ville overholde nulvæksten. Og dermed, om forudsætningerne for finansloven holder.
”Historisk set har det næsten aldrig kunnet lade sig gøre med nulvækst. Endelig har regeringen ikke styringsredskaber over for kommunerne, som er stærke nok til at holde nulvæksten,” siger Michael Svarer til Ritzau.

Penge i statskassen

Den vurdering deler professor i statskundskab og ekspert i kommunaløkonomi Poul Erik Mouritzen imidlertid ikke. En afvigelse fra nulvæksten er ikke en trussel mod finanslovens forudsætninger, som han ser det.
”Der er jo lavet strenge sanktioner med sommerens økonomiaftale, som rent faktisk betyder, at der vil komme penge i statskassen, hvis kommunerne bryder aftalen,” siger han.
Han henviser til det betingede bloktilskud, der blev forhøjet til tre milliarder kroner, og er gjort afhængigt af om både budget og regnskaber overholder aftalens rammer. Det vil sige, at enhver overskridelse under tre milliarder vil koste kommunerne dyrt, men til gengæld skæppe i statens egen kasse.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) er da også overbevist om, at økonomiaftalen bliver overholdt.
”Det, jeg hører, er, at kommunerne arbejder seriøst med at tackle opgaven.”

Ingen kære mor

Poul Erik Mouritzen er imidlertid ikke så sikker på, at sanktionerne betyder, at kommunerne rent faktisk vil overholde aftalen.
”Hvis først der opstår en stemning, hvor aftalen ser ud til at blive brudt, og sanktioner er uundgåelige, så vil det strategisk rigtige for den enkelte kommune være at skabe så meget luft i budgettet som muligt, eksempelvis ved at hæve skatterne,” siger Poul Erik Mouritzen.
Finansministeren afviser, at sanktionerne mod kommunerne vil kunne afviges, som det tidligere er sket. Også selv om sanktionerne kan skabe ekstra pres på den kommunale service.
”Nu er det nye tider og en ny finansminister. Så der er ikke længere nogen tilgivelse,” siger ministeren.

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet