Finansiering af V-finanslov vakler

Venstre vil spare 1,5 milliarder kroner med en reform af kontanthjælpsområdet. Men partiets vej til målet er langt fra realistisk, lyder kritikken.

finanslov

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

En reform af kontanthjælpen er et kardinalpunkt i Venstres bud på næste års finanslov. Men vejen dertil er fyldt med huller. Seks punkter angives som midlerne til at nå målet om en besparelse på 1,5 milliarder kroner stigende til tre milliarder i 2020. 

Men det er dog temmelig usandsynligt, at de seks forslag er tilstrækkeligt til at frigøre de forventede midler i 2013, lyder vurderingen fra tænketanken Kraka.

”Skønnet på kort sigt forekommer i den høje ende set i lyset af den stigende ledighed,” siger Jonas Zielke
Schaarup, økonom i Kraka.

I ørerne på arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet lyder de 1,5 milliarder kroner som ”lidt fiktive”. Socialdemokraterne har heller ikke den store tiltro til Venstres overslag.

”Min umiddelbare vurdering er, at det slet ikke er realistisk. Det er nogle meget overordnede formuleringer, og hvis det skal tages seriøst, er de nødt til at være meget mere detaljerede og nøjagtige i forhold til, hvordan pengene skal findes,” siger socialdemokraternes beskæftigelsesordfører Lennart Damsbo-Andersen.

Betydelig usikkerhed

Det er ikke nærmere specificeret i Venstres finanslovsudspil, hvor stor en del af de 1,5 milliarder kroner de forskellige punkter skal bidrage med. 

Men Venstres politiske ordfører Ellen Trane Nørby henviser til baggrundsmaterialet for det forslag til en kontanthjælpsreform, partiet fremlagde på sit sommergruppemøde.

Her fremgår det, at der ’med betydelig usikkerhed’ vil kunne hentes 220 – 330 millioner kroner på at forpligte samlevende par med børn til at forsørge hinanden. Ganske som ægtefæller er det i dag.

Hvis man medtager samlevende uden børn, vil den potentielle gevinst øges.

Herudover vil der med henvisning til et svar fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og en analyse fra tænketanken Kraka kunne spares 500 millioner kroner ved at sænke kontanthjælpen for de 25-30-årige. En model, som man i dag benytter for de 18-24-årige med den såkaldte ungeindsats.

De sidste hundredvis af millioner kroner skal skaffes gennem tiltag med mere luftige effekter som øgede sanktioner, mere brug af uddannelsespålæg, hurtigere aktivering og et mere mobilt arbejdsmarked. 

Der er ikke blot stor usikkerhed om, hvor store effekterne af sådanne forslag er, som Kraka understreger. De rammer også socialt skævt, siger Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet.

Socialt skævt

”Ligesom en reduceret kontanthjælp er det her indsatser, der formentlig virker for en del af de ledige. Men vi ved, at der også er forsørgere og nogle, som har sociale, psykiske eller fysiske problemer, og som ikke uden videre kan starte på uddannelse eller finde et job,” siger Thomas Bredgaard.

I forhold til idéen om at indføre forsørgerpligt for samlevende foreslog Velfærdskommissionen at gå den modsatte vej. Man burde i stedet fjerne forsørgerpligten for ægtefæller, blandt andet fordi det giver et incitament til ikke at være i arbejde, hvis man krone for krone bliver modregnet i partneres kontanthjælp.

Ellen Trane Nørby mener ikke, at kritikken af de forventede økonomiske gevinster af partiets kontanthjælpsreform er berettiget.

”Listen med de seks punkter er ikke udtømmende. De er input og elementer, som vi mener, skal indgå,” siger Venstres politiske ordfører.

Arbejdsmarked

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet