Flere og flere kommuner forsøger nu aktivt at undgå at betale penge til skattely-leverandører, fortæller organisationen Oxfam Ibis.

Ifølge Oxfam Ibis har kommunerne særlig gode muligheder for at foretage aktive valg, når det drejer sig om indkøb, der falder under udbuds-tærskelværdierne.

- Det behøver ikke at være så kompliceret. I hovedsagen drejer det sig om at spørge, om der kun er rent danske firmaer i leverandørens selskabskonstruktion, eller om den inddrager firmaer i skattelylande. Det kan langt de fleste firmaer sige nej til, og så er den potte jo ude, forklarer Steffen Gøth, der er en af forfatterne til Oxfam Ibis’ pjece “5 skridt på vejen mod at blive skattelyfri”.

Ifølge Oxfam Ibis har foreløbig Næstved, Albertslund, Gladsaxe, Odsherred, Roskilde og Frederiksberg tilsluttet sig og underskrevet et særligt charter, hvor kommunerne forpligter sig til at arbejde for at blive skattelyfri.

Derudover har økonomiudvalget i Københavns Kommune besluttet at indstille til Borgerrepræsentationen, at man tilslutter sig, ligesom charteret er sendt til behandling hos embedsværket i Aarhus Kommune.

Potentialet for kommunale undvigemanøvrer overfor skatteål er da også til at få øje på. Årlig giver kommunerne mindst 4,4 milliarder kroner til leverandører, der bevæger sig ind og ud af skattelylande. Det viste en undersøgelse af de 1.000 største kommunale leverandørers selskabskonstruktioner, som kommunen.dk foretog sidste år.

Spørg til selskabskonstruktionen

De håndtag, der kan hives i for at fravælge leverandører i skattely, er blevet identificeret af Oxfam Ibis ved gennemgang af vejledningen "Skatteforhold i udbud", der blev offentliggjort af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sidste år.

- Vi har peget på fem konkrete ting, netop så kommunerne kan gøre noget, så det ikke bliver en tom hensigtserklæring, siger Steffen Gøth, der udover sit nuværende, frivillige arbejde i Oxfam Ibis har en fortid som direktør for rådgivningsvirksomheden Cowi.

Hvad er det helt konkret, kommunen kan gøre, når der skal tilrettelægges et udbud?

- Hvis du ser på de kontrakter, der ligger under tærskelværdierne, så er der mindre formalia og mindre rigide regler. Kravet er, at du spørger mindst to leverandører, og at du sikrer ligebehandling, men det er op til kommunen at vælge, hvilke firmaer der inviteres til at byde, siger Steffen Gøth og fortsætter:

- Her spørger kommunen jo mindst to firmaer, om de er interesserede i at byde på en bestemt opgave, og når du ringer rundt, så foreslår vi, at der også spørges ind til skattelyforhold – det har vi lavet en simpel formular til.

Politisk beslutning først

Ifølge Oxfam Ibis handler det for interesserede kommuner først og fremmest om at træffe en politisk beslutning, der viser embedsværket og indkøberne i kommunen, at arbejdet skal prioriteres.

- Der behøver ikke at være nogen kæmpe arbejdsbyrde i det hverken for kommunerne eller leverandøren. Hvis leverandøren har en selskabskonstruktion med firmaer i skattelylande, kan kommunen derefter bede om en forklaring på, hvordan aktiviteterne er fordelt, og om det er af skattelyhensyn, siger han.

I organisationens nye pjece er der vedlagt bilag, der eksempelvis identificerer, hvilke lande der kan betragtes som værende skattelylande. Materialet omfatter også standardskrivelser til leverandører i forbindelse med indhentning af tilbud.

De nuværende tiltag vil være en god start for kommunerne, mener organisationen, som dog samtidig ønsker, at særlig EU-politikerne sadler om og giver de offentlige indkøbere yderligere muligheder og håndtag.

- Det er klart, at hvis der virkelig skal rykkes på den her dagsorden, så skal vi have en ændring af udbudsloven, og det går så tilbage til EU's udbudsdirektiv. Men indtil da må vi udnytte de muligheder, der ligger i EU-direktivet og udbudsloven, fortæller Steffen Gøth.