Billede
De 400 lavenergiboliger i Stenløse Syd beskrives som en kæmpe succes, der har vist vejen for entreprenører og myndigheder herhjemme og ikke mindst i udlandet, hvor projektet er blevet omtalt af store internationale medier som Wall Street Journal og BBC. Foto: Niels Christensen/Polfoto

Fem års benspænd til miljøambitiøse kommuner

Med et snuptag fjernede regeringen før nytår kommunernes mulighed for at stille skærpede energikrav til nybyggeri. I de kommuner, der har haft stor succes med at gå forrest i kampen for lavenergibyggeri, undrer man sig og kalder lovændringen for uigennemtænkt.

lovsjusk

Af Jakob Frausig Simonsen | [email protected]

I Egedal Kommune har man begået en succeshistorie. I Egedal Kommune undrer man sig. Stenløse Syd er navnet på et byområde i kommunen, som huser i omegnen af 400 lavenergiboliger – boliger bygget efter langt højere energikrav end dem, der findes i bygningsreglementet. Boligerne sparer årlig flere hundrede ton CO2 sammenlignet med konventionelt byggeri. Det har siden 2003 vakt international opmærksomhed i medier som Wall Street Journal og BBC, og regeringschefer, ministre og andre repræsentanter for regeringer og kommuner fra det meste af verden har besøgt Stenløse Syd.

Men byggeriet har tilsyneladende også været en torn i øjet på byggebranchen. Det mener i hvert fald regeringen, som før nytår valgte at fjerne § 15, stk. 2, nr. 22, i planloven, som var den bestemmelse, der gav kommunerne lov til at stille krav, som er mere vidtrækkende end dem, der er fastsat i bygningsreglementet. Paragraffen blev indført i planloven i 2008 for at gøre det lettere for kommunerne at gå forrest i miljøkampen. Før 2008 var kommunerne tvunget til at benytte sig af såkaldte tinglyste servitutter, hvis de ville stille skærpede krav til byggeriet. Det vil sige, at de var nødt til at opkøbe jordområder for derefter at vedtage, hvilke energikrav der skulle gælde for byggeriet på den pågældende grund.

Men som en del af Vækstpakke 2014 valgte regeringen altså at fjerne paragraffen, så der gælder de samme standarder på tværs af alle kommunegrænser og det dermed bliver lettere for de enkelte entreprenører at operere, uanset hvor i landet de befinder sig.

CO2-venlige drømmehuse

I Egedal og en række andre kommuner bygger man allerede efter den såkaldte bygningsklasse 2020, som stiller høje krav til energiforbrug og indeklima i byggeri og bliver standard for alle EU's medlemslande ved udgangen af december 2020. Det må man nu ikke længere.

”Når vi nu ved, at vi kan gøre det meget bedre, så er det altså uforståeligt, at de tager den her mulighed fra os. Det er jo både kommunernes branding- og vækstmuligheder vi taler om her, så det er rigtig ærgerligt.”

Det er sket til trods for, at man i Egedal kommune kan fremvise dokumentation for, at Stenløse Syd har været en succes – både i form af tilfredshedsundersøgelser hos de beboere, som nu bor i lavenergihusene, og med positive tilbagemeldinger fra de entreprenører, som er blevet presset til at udvikle nye løsninger, som kunne bruges ved opførelsen af boligerne.

- Vores mål var, at det skulle være muligt at bygge almindelige huse som lavenergihuse. At det var muligt at bygge sit drømmehus fra (entreprenørvirksomheden, red.) Lind & Risør, og det så stadig ville være lavenergi. Og det er jo i høj grad lykkedes, siger Jan Poulsen, specialkonsulent i Egedal Kommune.

Særlig det faktum, at lovændringen blev gennemført for at tilgodese byggebranchen, undrer Jan Poulsen. Han mener heller ikke, at Stenløse Syd længere kan kategoriseres som en forsøgsordning – snarere er det en testet model med mere end ti år på bagen.

- Det her er ikke et eksperiment eller en demonstration. Det er markedsbaseret udvikling, hvorfor vi også undrer os over den her lovændring. Og vi har stort set ikke fået andet end positive tilbagemeldinger fra branchen.

- Så sent som i 2007 modtog vi Rockwool Prisen med den begrundelse, at vi havde bidraget til at udvikle en ny planlægningsmæssig vinkel på anlægsbyggeri i Danmark, siger han.

I hele Egedal er der i alt bygget mere end 550 lavenergiboliger – det svarer til 4 procent af den samlede boligmasse. Hertil kommer institutioner og en række supermarkeder samt kommunens nye rådhus og sundhedscenter til 330 millioner, som er opført efter bygningsklasse 2020.

Hos entreprenørvirksomheden Lind & Risør, som har været med til at bygge en stor del af lavenergihusene i Stenløse Syd, er salgschef Morten Bertelsen enig i, at samarbejdet med Egedal Kommune har været en positiv oplevelse. Og så har det medvirket til, at virksomheden har opfundet løsninger, som de stadig benytter sig af den dag i dag.

- Vi har været nødt til at sætte os ind i tingene før tid. Det har tvunget os til at tænke i nye baner, og det har i høj grad styrket os fremadrettet, fordi vi nu har de her løsninger i vores sortiment, som vi også kan tilbyde til andre, siger han.

Green Cities

Udover Egedal udtrykker også andre kommuner undren og ærgrelse over regeringens tiltag. Green Cities er en sammenslutning af nogle af landets største kommuner, blandt andre København og Aalborg, som netop har til formål at gå forrest i kampen for bæredygtigt byggeri.

- Hele ideen med Green Cities er jo netop, at vi skal kunne gå foran. Når vi nu ved, at vi kan gøre det meget bedre, så er det altså uforståeligt, at de tager den her mulighed fra os. Det er jo både kommunernes branding- og vækstmuligheder, vi taler om her, så det er rigtig ærgerligt, siger formanden for Green Cities, Agnete Fog (R).

Hun bakkes op af formanden for Miljø- og Byudvalget i Albertslund Kommune, Leif Pedersen (SF). Her har man netop igangsat et stort byggeri af et nyt sundhedscenter, som skal opføres efter 2020-standarden.

- Det er fuldstændig åndssvagt, for det fjerner jo muligheden for, at vi kan gå det skridt videre, når vi nu skal være med til at udvikle kommunerne og fremdrive nye teknologier. Vi bygger jo netop vores nye sundhedscenter efter de højeste standarder, fordi teknologien allerede er til stede. Og når vi nu har mulighed for at lave et byggeri, der er langt bedre end det eksisterende bygningsreglement, så er det da tosset ikke at gøre det, siger han.

Smuthullet

Men selvom det ikke længere er muligt for kommunerne at stille skærpede krav til lavenergibebyggelse gennem planloven, så er der stadig et smuthul, som de kan benytte sig af. Det er blot langt mere besværligt.

”De, der har lavet den her aftale, har ingen anelse om, hvad det her handler om. Man har bare gerne ville have en liste med forenklinger, der var så lang som mulig.”

Før § 15, stk. 2, nr. 22, blev indført i planloven i 2008, kunne kommunerne benytte sig af tinglyste servitutter, hvis de ville stille krav til byggeri udover de bestemmelser der stod i bygningsreglementet. Det vil sige, at kommunerne skulle købe de grunde, der skulle bebygges, for derefter gennem tinglysning at fastslå, hvilke energikrav der skulle gælde for byggeri på den pågældende grund. Det metode benyttede blandt andre Egedal Kommune sig af inden 2008.

- Det er en mulighed, at vi kan gå tilbage og benytte servitutter. Men det vil komme til at betyde langt mere bureaukrati for både os, bygherrer, investorer og alle andre involverede. Det er svært at se, at det skulle skabe den forenkling, som regeringen taler om, siger Jan Poulsen.

Hos Green Cities er formand Agnete Fog også opmærksom på muligheden for at omgå lovændringen.

- Det er da klart en mulighed, at vi vil gå over til at benytte os af tinglyste servitutter i det omfang, det er muligt. Vi vil gerne have lov til at være mere ambitiøse end den lovgivning, der er. Vi vil udnytte alle de muligheder, vi har, for at gøre det bedre, siger hun.

Metoden med at bruge tinglyste servitutter er dog tilsyneladende ikke noget, man kender til på regeringsniveau. Kommunen spurgte klima-, energi- og bygningsministeren, Rasmus Helveg Petersen, om hans kendskab til dette punkt i forbindelse med et samråd om lovændringen.

Er det ikke uhensigtsmæssigt, at det nu skal være så besværligt for de miljøambitiøse kommuner at stille skærpede krav til lavenergibebyggelse?

- De kan slet ikke stille skærpede krav udover det, der står i bygningsreglementet, når lovændringen er vedtaget.

De kan vel benytte sig af tinglyste servitutter på samme måde, som flere gjorde, før loven blev indført i 2008?

- Det ved jeg faktisk ikke noget om. Men de kommer til at skulle forholde sig til 2015-klassen. Hvis man kan skærpe det via en servitut, så skulle det faktisk undre mig.

Det var vel netop en af grundene til, at man vedtog loven i sin tid?

- Interessant. Det var jeg ikke klar over.

Kommunen har ligeledes uden held rettet henvendelse til Miljøministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen for at få svar på, hvordan man har taget højde for metoden med de tinglyste servitutter i forbindelse med lovændringen. Det har heller ikke været muligt at finde ud af, hvilken dokumentation regeringen har benyttet for at fastslå, at lovændringen ikke vil have en negativ indflydelse på arbejdet med at gøre Danmark mere grønt og energivenligt.

På Christiansborg mener Enhedslistens miljøordfører Per Clausen, at det manglende kendskab til de faktiske forhold omkring lovgivningen er et udtryk for decideret lovsjusk.

- De, der har lavet den her aftale, har ingen anelse om, hvad det her handler om. Man har bare gerne villet have en liste med forenklinger, der var så lang som mulig. Det lader til, at man har sendt et konsulentfirma rundt til forskellige virksomheder og spurgt, om der er regler, de synes der skulle laves om. Så har de opremset alt, hvad de kan komme i tanke om, og så har man taget det, siger han.

Men uanset om lovændringen skyldes sjusk eller ej, så undrer de sig i Egedal. Byrådsmedlem Niels Lindhardt Johansen (K), som har været en del af Stenløse Syd-projektet siden starten, har i hvert fald svært ved at få øje på de negative konsekvenser ved § 15, stk. 2, nr. 22.

- Vi har arbejdet på denne her måde i en del år efterhånden, og det har aldrig skabt problemer i Egedal. Tværtimod siger vores erfaring, at både beboere og entreprenører er glade.

- Og så har det skabt den her store interesse fra udlandet, som jo er lige præcis det, erhvervslivet efterspørger, siger han.

Energi & forsyning

Teknik & miljø

Tilmeld dig nyhedsbrevet