Fattigdomsgrænse kan ramme skævt

Med debatten om en dansk fattigdomsgrænse følger spørgsmålet: hvad vil den blive brugt til? Forskere advarer blandt andet mod 'flødeskumning'.

advarsel

Af Laura Fischer Larsen | [email protected]

Vil fattigdomsgrænsen hjælpe dem, der har mest brug for det? Hvordan vil den påvirke de sociale ydelser? Og kan regeringen leve med en grænse, som kan medføre en kvart million fattige danskere?

Disse spørgsmål blev rejst af centrale interessenter og forskere på fattigdomsområdet i deres oplæg på fattigdomsgrænsekonferencen. Svarene er ikke givne endnu, men politikerne må være opmærksomme på de risici, en fattigdomsgrænse fører med sig, pointerede blandt andre Bent Greve fra RUC og Per K. Larsen fra European Anti-Poverty Network.

Velfærdsforsker Bent Greve fra RUC udpegede de konsekvenser, der kan følge efter fastsættelsen af en fattigdomsgrænse.

Han forklarede, at der kan opstå en tendens til at ’skumme fløden’, hvor politikerne sætter ind for at hjælpe de grupper, der er lige under grænsen for at signalere, at man hjælper mennesker ud af fattigdom.

- Men risikoen er, at det i realiteten kun vil hjælpe nogle få mennesker, og man kan glemme at lave indsatser for dem længst væk fra grænsen; dem, som måske har mest brug for hjælp, sagde Bent Greve.

Minimum bliver normen

Ifølge en opgørelse fra AE-rådet vil der være cirka 242.000 fattige i Danmark, hvis man bruger OECD’s fattigdomsmål. I Norge har regeringen indført dette mål, og erfaringerne viser, at omkring 30.000 flere nordmænd er blevet stemplet som fattige på baggrund af deres indkomst, uden at de føler, de lider nød eller ser sig selv som fattige.

Svenskerne har opstillet en ’riksnorm för försörjningsstöd’, en socialbidragsnorm, som er udregnet efter budgetmetoden. Den opstiller et minimumsbeløb for, hvad en svensker kan leve for, men der har lydt kritik af, at minimumsgrænsen i praksis er blevet en maksimumsgrænse for kommunerne. Kommunernes økonomi indsnævrer deres muligheder for individuelle skøn og hensyntagen til borgerens behov, og derfor går kommunerne sjældent over det retsbestemte beløb. Derved bliver det, der var tænkt som et minimum, til en levestandardsnorm, som kommunerne sigter efter at ramme.

Ifølge Bent Greve er der en klar risiko for, at det samme vil blive tilfældet i Danmark.

Politisk krise

Per K. Larsen fra EAPN problematiserer desuden, om regeringen kan sætte en fattigdomsgrænse, og samtidig ’være lidt forkert på den’ ved at yde offentlig bistand, der ligger under grænsen. Blandt andre Enhedslisten har kritiseret regeringen for at snige ind i teksten til en eventuel fattigdomsgrænse, at den ikke må medføre forhøjede sociale ydelser. Derved er der en fare for, at grænsen bliver sat kunstigt lavt, eller alternativt, at regeringen skal leve med, at mange på statens forsørgelse lever i fattigdom.

Per K. Larsen er imidlertid ikke ude efter forhøjelser i de offentlige ydelser. Men en fattigdomsgrænse, håber han, vil ruske lidt op i politikernes fokus på udsatte grupper.

- Det er jo det her, man må se i øjnene: at når folk lever på lave offentlige ydelser, så lever de i risiko for fattigdom. Der er en lang række afsavn, man lider, når man er på de ydelser, siger han.

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet