Farvel til de sidste landbetjente

Det var drømmen om livet på landet og den nære kontakt med borgerne, der fik Erling Birkeholm til at opsige sin stilling som underviser på Politiskolen i København og søge et job som landbetjent i Lejre.

Familien Birkeholm fandt omsider det hus, der skulle blive deres nye hjem, og som levede op til nogle af de formelle krav, der stilles til landbetjente: Herunder, at deres bolig skal være centralt placeret. Til gengæld fulgte et vederlag på 6.000 kroner til hjemmekontor og brug af privat bil med stillingen.

Men kort efter styrtdykkede ejendomsmarkedet. Og siden har politidirektionen i politikredsen Midt- og Vestsjælland omlagt politibetjeningen i landområderne, så Erling Birkeholm og mange af hans kolleger er flyttet til politistationen i Roskilde.

Med omlægningen forsvandt også vederlaget på de 6.000 kroner. Familieudflugten til Lejre kom alt i alt til at koste Erling Birkeholm og hans familie ‘en rund million’, fortæller den nu tidligere landbetjent.

- Hvis jeg havde vidst det dengang, havde jeg ikke søgt sådan en stilling. Den eneste grund til, at jeg flyttede herud, var på grund af det job, siger Erling Birkeholm.

Han er ikke den eneste landbetjent, der har oplevet at stå i den situation. Siden 2008 er antallet af landbetjente næsten halveret på landsplan. I politikredsen Midt- og Vestsjælland har man fra 1. oktober skåret samtlige 13 landbetjente væk, og flere af landets politikredse vil i fremtiden gennemgå den samme omlægning af politidækningen af landområderne. Det kan meget vel betyde, at størstedelen af landets 71 landbetjentstillinger er i fare for at forsvinde.

Borgmestre er bekymrede

Omlægningen giver anledning til bekymring hos Mette Touborg (SF), der er borgmester i Lejre.

- Jeg er bekymret over, hvad det betyder for politiindsatsen. Jeg tror, at der skal mere til, før vi ser politiet herude i Lejre, siger hun.

I Lejre har man mistet tre landbetjente, og derfor mener Mette Touborg, at hendes kommune bliver særlig hårdt ramt af omlægningen. Hun mener, at kommunens lave kriminalitetsrate skyldes en massiv indsats fra de tre landbetjente, som tidligere tog hånd om kommunens unge ballademagere.

- Jeg tror, at det betød meget for borgernes tryghed i hverdagen, både for skolebørnene og kriminaliteten og hele spektret. Alle kendte vores landbetjente, og de var synlige og opsøgende, siger hun.

Netop tryghedsfølelsen er landdistrikternes største fordel i konkurrencen om at tiltrække nye indbyggere og fastholde de nuværende, forklarer professor i landdistriktsforskning Gunnar Lind Haase Svendsen. Når landkommunerne mister landbetjentene, risikerer de også, at affolkningen intensiveres i de i forvejen hårdt ramte udkantsområder.

- Hvis der ikke er andre, der tager over, hvor landpolitiet slap, så vil tryghedsniveauet falde, og det vil gøre det endnu sværere for yderkommunerne at tiltrække nye indbyggere, siger han.

Ikke tid til det præventive

For Mette Touborg er det ikke kun borgernes tryghed, der giver anledning til frustration over omlægningen. Hun er bekymret for, at Lejre i fremtiden vil blive overset af politiet.

- Jeg tvivler på, at politiet vil tage sig af de drengestreger, som der foregår her i Lejre, når der er bander i Køge og Greve. Hvis man skal vælge mellem en tilfældig opstået gruppering i Lejre og en bande i Køge, så ved jeg også godt, hvad jeg synes de skal sætte ind overfor, siger hun og tilføjer, at det vil få store konsekvenser for Lejre.

Den forudsigelse kan Preben V. Nielsen, som er tillidsmand for politiet i Kalundborg, godt nikke genkendende til.

- Nu bruger man ressourcerne der, hvor problemerne er. Det kunne være rart, hvis man kunne bruge ressourcerne til at forhindre dem i at opstå. Men inde på stationen prioriterer man de daglige gøremål, brandslukningen, som vi kalder det, og så er der ikke tid til det præventive arbejde, siger han.

Anderledes positivt har man oplevet omlægningen i Kalundborg. Her har politiet oprettet en politibutik som kompensation for de landbetjente, som ikke længere vil være at finde i lokalmiljøet. På den måde har man opnået en større synliggørelse af politiet og øget fleksibilitet ved sygdom, fortæller Kalundborgs borgmester Martin Damm (V).

- Jeg synes, at det er en god måde at gribe det an på. For os er omlægningen til det bedre, så vi har været heldige, siger han.

Ikke opgaver nok

Frygten for at borgernes tryghed skal lide under politiets manglende synlighed, er heller ikke noget, som professor i jura- og politiforhold ved Københavns Universitet Henrik Stevnsborg ser nogen grund til at bekymre sig over. Han mener, tendensen er uundgåelig i takt med, at landsbysamfundene udtyndes.

- Det afgørende for borgerne er, om politiet kan komme ud. Borgeren kan for så vidt være ligeglad med, om politiet kommer fra et sted 20 meter eller 20 kilometer væk, siger han.

Chefpolitiinspektør for Midt- og Vestsjælland, Sten Skovgaard Larsen, var en af beslutningstagerne bag omlægningen. Han mener, at den ikke er en forringelse af politibetjeningen, som Touborg frygter. Tværtimod påpeger han, at ordningen giver mulighed for at samle kræfterne der, hvor der er brug for dem, og gøre politiet mere fleksibelt og slagkraftigt.

- Der ligger ikke nogen besparelse på det forebyggende arbejdsområde. Det er ikke en nedprioritering – arbejdet vil bare komme til at foregå på en anden måde, siger han.

Politiets effektivisering de senere år har betydet, at en række opgaver, der tidligere lå på landbetjentens bord, blev flyttet ind på politistationerne.

- Der var simpelthen ikke opgaver til dem mere, forklarer Steen Skovgaard Larsen.

Udover ønsket om mere fleksibilitet var der en væsentlig besparelse at finde ved at nedlægge politiet i landområderne.

- Det var en dyr ordning at have, så på den måde var der også økonomi i det. Vi udtrykte det dengang: ‘Vi vil hellere bruge ordningen på personale end på lokaler. Så ved at ophæve ordningen kunne vi få råd til to betjente mere’, siger han.

Andre egne følger trop

Politikreds Nordjylland bekræfter, at man formentlig allerede næste år påbegynder en nedlæggelse af regionens landbetjentordning.

Konkret vil det betyde nedlæggelse af 12 landbetjentstillinger i de nordjyske kommuner, når omlægningen træder i kraft. Dog vil Læsø som den eneste kommune beholde landbetjenten for fremtiden.

Årsagen er, at man forventer en mere effektiv og opdateret politiindsats ved at samle betjente på større kontorer.

- Jeg har oplevet, at når man er ansat i sådan nogle enkeltmandsdistrikter, er der nogle få, der er gode til at holde sig ajour fagligt. Men man ser desværre ofte, at man går mere eller mindre i stå, når man kun har sig selv, siger Nordjyllands politiinspektør, Stig Lundbo.

I Østjylland har man i dag ni landbetjente fordelt over politikredsens mindre kommuner, men heller ikke her er de fremtidssikrede. Selvom man ikke her har planer om en decideret omlægning, vil landbetjentene forsvinde hen ad vejen, siger politidirektør Jan Andersen.

Fleksibiliteten mangler

Hvor fleksibiliteten ligger i forhold til den nye ordning, har Erling Birkeholm svært ved at se.

- Før syntes jeg, at da var rigtig fleksibelt, for der havde jeg mulighed for at reagere her og nu, og jeg var til at træffe hele tiden. Den del af fleksibiliteten er gået fløjten, siger han.

Selvom han stadig har ansvaret for Lejre Kommune, nu med en otte timers arbejdsdage på stationen i Roskilde, har det gjort det vanskeligere for ham at nå ud til kommunens problembørn.

 - Hvis jeg hører noget i dag, har jeg ikke mulighed for at sige: Nu går jeg hjem, og så kører jeg ud i aften og bruger min energi og får fat i de tosser dér. Jeg er flyttet længere væk fra nærområdet, så det kriminalpræventive er blevet lidt vanskeligere nu, siger han.

En bitter følelse

Tilbage på stationen sidder de tidligere landbetjente med en fornemmelse af, at det arbejde, man gjorde i lokalområderne, ikke længere er nødvendigt. Og det forstår Steen Skovgaard Larsen godt. Han medgiver, at det har været en lang og følelsesmæssigt svær proces for de berørte landbetjente, men man har fra ledelsens side gjort, hvad man kunne, for at informere og komme godt ud af de indgåede aftaler.

 - Det her handler ikke om en kritik af landbetjentene eller om, at de har lavet et dårligt arbejde. Det handler om at samle kræfterne og være sikker på, at vi kan løse de opgaver, vi har, siger han.

Alligevel sidder landbetjentene med en følelse af at være spillets helt store tabere:

- Vi føler os nok en lille smule sparket til. Det er en sag, der simpelthen er blevet trukket ned over hovedet på os – vi er ikke blevet hørt, og vi er ikke blevet spurgt, siger Erling Birkeholm, der har affundet sig med tingenes tilstand.

 - Det ændrer ikke, at situationen er, som den er, nu. Og det er jeg nødt til at forholde mig til, for jeg skal kunne leve med mig selv fremadrettet, afslutter han.