Farumkommission anbefaler bedre beskyttelse af whistleblowers

Kommissionen mener, at man bør overveje lovgivning, der beskytter offentligt ansatte bedre, når de røber mulige ulovligheder.

anbefaling 1

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

En række embedsmænd var enten direkte involveret i eller vidne til de ulovlige dispositioner i Farum Kommune under Brixtofte. Alligevel var det ikke en af kommunens interne mænd, der endte med at overgive to journalister fra B.T. den plastpose restaurations-regninger, som fik skandalen til at rulle.

Forløbet får Farum-kommissionen til at rejse spørgsmålet om, hvornår loyaliteten over for embedet og arbejdsgiveren kan eller må vige. Svaret er langt fra klart, og forløbet i Farum-sagen viser ifølge kommissionen, at der kan være behov for at overveje, om ikke lovgivningen om offentligt ansattes meddeleret bør ændres.

”Farum-sagen kan give anledning til genovervejelse af behovet for lovgivning om meddeleret og – navnlig – ansættelsesretlige værn,” skriver kommissionen.

Det budskab er i den grad vand på møllen for de offentligt ansattes faglige hovedorganisation, FTF. 

Organisationen var en del af det udvalg under Justitsministeriet, der i 2006 afgav en stor betænkning om offentligt ansattes ytringsfrihed og meddeleret. Og her endte FTF med at give en mindretalsudtalelse på netop dette punkt.

”Vi mener simpelthen, at der mangler den del i lovgivningen. For der er ikke rigtig nogen steder i lovgivningen, der konkret beskytter den ansatte mod ansættelsesretlige repressalier, hvis man har brugt sin ret til at ytre sig eller har meddelt om mulige ulovligheder,” siger Marianne Borker, advokat i FTF.

Mange kværulanter

Hun peger på, at de formelle rettigheder sådan set er i orden. Regler for ytringsfrihed er der, og det samme gælder omkring meddeleret. Men fordi der ikke er den tilstrækkelige ansættelsesretlige beskyttelse, så sætter den en stor begrænsning for, om de offentligt ansatte i praksis ytrer sig.

Og undersøgelser, som FTF har gennemført blandt sine medlemmer, viser, at et flertal af de offentligt ansatte er bange for at bruge deres ytringsfrihed, fordi de frygter konsekvenserne for deres ansættelse.

Professor i offentlig forvaltning ved CBS Claus Haagen Jensen deler imidlertid ikke Farum-kommissionens bekymring. Han mener ikke, at der er grund til at ændre på loven for det vil – groft sagt – blot give kværulanter flere kort på hånden.

”Hvis man laver en lovgivning om meddeleret, så kan det let blive til, at en del mennesker påberåber den sig i ganske vid udstrækning. Det synes jeg vil være uheldigt. Og det er jo ikke sådan, at de er totalt uden beskyttelse uden en sådan lovgivning,” siger Claus Haagen Jensen.

Trussel mod tilliden

Juridisk lektor ved Syddansk Universitet Pernille Boye Koch deler Farum-kommissionens og FTF’s vurdering af, at der er et reelt problem med offentligt ansatte, der bliver mødt med sanktioner fra arbejdspladsen, fordi de udtaler sig kritisk.

”Men jeg er skeptisk over for, om lovgivning og regler kan afhjælpe det. For det handler i høj grad om kendskabet til de nuværende regler og så kulturen på arbejdspladsen,” siger hun.

Også DJØF er forbeholden over Farum-kommissionens vurdering. Her tvivler man på, at problemet er så stort, som det indimellem gøres til. Og så frygter man, at nye regler vil skabe større mistillid internt i den offentlige sektor.

”Jeg tror ikke, at det vil have nogen effekt, og det er jo forbløffende få sager vi har haft, hvor det har fået ansættelsesretlige konsekvenser, at folk har udtalt sig. Og så kan man godt frygte, at en sådan lovgivning kan få folk til at vogte lidt mere over, hvordan man deler oplysninger, fordi tilliden vil blive mindre,” siger Lars Kvistgaard, formand for de DJØF-ansatte i det offentlige. 

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet