Fair kaffe i den gale hals

Det er ulovligt, når kommuner støtter fairtrade eller kommer med udenrigspolitiske tilkendegivelser, viser en ny afgørelse fra Statsforvaltningen Midtjylland. Det vil gøre det umuligt for kommunerne at leve op til regeringens krav om samfundsansvar.

csr

Af Carsten Terp Beck Nilsson | [email protected]

”Det må simpelthen være løgn. Der må være sket en fejl.”

Den fungerende rådmand, Thomas Medom (SF), kunne ikke tro sine egne øjne den dag i juli, da han sad på rådhuset i Aarhus og læste, at Statsforvaltningen Midtjylland havde erklæret kommunens status som Fairtrade By ulovlig.

”Hvis det er det gældende princip, så får det jo betydning for hele vores klima-, social- og miljøindsats,” siger Thomas Medom. 

Og det bekræfter eksperter, Kommunen har talt med. Selv om de har forskellige vurderinger af afgørelsen, er de enige om, at det fremover – forudsat at afgørelsen er korrekt – bliver endog meget vanskeligt for kommunerne at løfte deres samfundsansvar.

Kommunal ulandshjælp

Det er en Pandoras Æske af EU-ret, kommunalret og politik, tilsynsmyndigheden har åbnet med sin afgørelse i sagen. Og som kontorchef Martin Basse fra Statsforvaltningen Midtjylland udtrykker det, er det da heller ikke nogen stor overraskelse, at sagen er krøbet op på det politiske niveau. 

”Vi tog det ikke for givet, at politikerne i Aarhus ville stille sig tilfreds med, hvad en flok jurister i Ringkøbing sidder og mener,” siger han. 

I november 2010 blev Aarhus Kommune udnævnt som Fairtrade By og meldte sig dermed ind i et eksklusivt selskab, som i dag består af seks kommuner. Fælles for dem er, at de har forpligtet sig til at fremme det offentlige indkøb af fairtrade-mærkede produkter; dels ved at informere om fairtrade; dels ved selv at servere et vist mål af fairtrade-mærket kaffe, te og lignende på rådhuse og kommunale institutioner. 

Den beslutning faldt en pensioneret jurist for brystet. Han huskede en 'Køb dansk-kampagne',  som var ulovlig, fordi den kunne føre til for dyre offentlige indkøb. Juristen fandt, at det var udtryk for 'magtfordrejning, når borgmesteren for skatteyderbetalte penge tager skridt til kommunal ulandshjælp, for det kan kun være en statsopgave eller et privat anliggende.'

Find fire fejl

Det har Statsforvaltningen Midtjylland nu givet ham ret i. Og sågar med fynd og klem. 

I sin afgørelse slår tilsynsmyndigheden fast, at det er i strid med kommunalfuldmagten, hvis en kommune bruger penge på at informere om fairtrade. Som statsforvaltningen skriver: 'Forbedring af arbejds- og livsvilkår for arbejdere i udlandet (…) er efter statsforvaltningens opfattelse ikke nogen lovlig, kommunal interesse.'

Heller ikke politiske tilkendegivelser om at støtte op om Fairtrade er lovlig, mener statsforvaltningen, da kommuner har forbud mod at komme med udenrigspolitiske tilkendegivelser. Udenrigspolitik føres af regeringen. 

Indkøb af Fairtrade-varer til kommunens eget forbrug er ikke tilladt, da kommunen er forpligtet til at købe bedst og billigst. Og hensynet til bedre arbejds- og levevilkår for mellemamerikanske bønder er ikke en lovlig begrundelse for at betale en merpris for varer til kommunen. 

Og endelig er der EU-retten. Hvis kommunen kræver, at en leverandør af kaffe skal være Fairtrade-certificeret, udelukkes andre producenter, som ikke har fået certificeret deres kaffe. Og det er i strid med EU’s udbudsregler. 

Vidtrækkende betydning

Ganske som Statsforvaltningen havde forudset, gik der ikke længe, fra afgørelsen forlod printeren på rådhuset i Aarhus, før sagen gik til tops. På vegne af de seks Fairtrade kommuner bad Thomas Medom indenrigsminister Margrethe Vestager (R) om at lovliggøre kommunernes deltagelse i ordningen. 

Ministeriet bad statsforvaltningen uddybe sin afgørelse. Men herfra var svaret til ministeriet, at der intet var at tilføje. Statsforvaltningens holdning stod at læse i afgørelsen. Og det tygger juristerne i ministeriet nu på. 

Er juristerne enige, betyder det, at kommuner er afskåret fra at støtte Fairtrade, men ikke nok med det. De vil heller ikke kunne stille krav om, at tropisk træ i kommunale byggerier skal være bæredygtigt dyrket og hugget; at hjemmeplejens uniformer skal være fremstillet uden brug af børne- eller slavearbejde; eller at selskaber, kommunerne investerer i, skal undlade at støtte besættelsesmagter som Israel på Vestbredden eller Marokko i Vestsahara.  

Det er ellers hensyn, som regeringen i sin CSR-handlingsplan 'Ansvarlig vækst' opfordrer kommuner og andre offentlige myndigheder til at tage. Og regeringen er endda gået skridtet videre. Med oprettelsen af en klage- og mæglingsinstitution for ansvarlig virksomhedsadfærd kan kommunerne blive indklaget, hvis de ikke lever op til internationale retningslinjer for samfundsansvar. 

Men ifølge statsforvaltningen er disse hensyn ikke legale. Og i Ringkøbing er der ingen tvivl om, at Indenrigsministeriet vil stadfæste afgørelsen. En ministeriel underkendelse kan kontorchef Martin Basse slet ikke forestille sig. 

”Det vil jeg se, før jeg tror det,” siger han. 

Jurister er uenige

Kommunen har bedt to eksperter i kommunalret gennemgå afgørelsen fra statsforvaltningen.  

”Den er lige efter bogen,” siger lektor Sten Bønsing fra Juridisk Institut ved Aalborg Universitet: 

”Kommuner er sat i verden for at varetage de almene lokale interesser i det lille stykke landkort, de bestrider. De skal for skatteydernes penge virke til glæde for borgerne indenfor kommunegrænsen. Og hvis borgerne synes, det er en god idé at støtte en by i Afrika, kan kommunen ikke bare kaste sig over den opgave. Afgørelsen her er simpelthen udtryk for, hvordan reglerne er,” siger Sten Bønsing. 

Anderledes skeptisk er forskningschef Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han hæfter sig især ved forbuddet mod at føre udenrigspolitik og forpligtelsen til at købe bedst og billigst: 

”Kommuner må ikke føre udenrigspolitik – og specielt ikke en politik, som er i strid med den officielle udenrigspolitiske linje. Men her er der tale om, at kommunerne bidrager til at nå den nuværende og den forrige regerings målsætninger, som ligger indenfor den officielle udenrigspolitik. Derfor er der ikke noget problem,” vurderer Roger Buch. 

”Og så er det rigtigt, at kommunerne skal drives økonomisk forsvarligt. Men det forhindrer ikke, at man stiller kvalitative krav. Pris og kvalitet hænger sammen. Og man har ikke pligt til at købe møbler til byrådssalen billigt i en genbrugsbutik. Man kan argumentere for, at fairtrade er en kvalitet i sig selv, og at det kan begrunde en højere pris,” siger Roger Buch. 

Ministeriet må på banen

Er afgørelsen imidlertid korrekt, er kommunernes vej mod samfundsansvarlig drift belagt med kampesten, vurderer eksperter i CSR.

”Hvis det er ulovligt at stille krav om ordentlige forhold for de ansatte hos leverandørerne og overholdelse af menneskerettighederne, så er kommunerne fuldstændig prisgivet i forhold til at leve op til de forpligtelser om samfundsansvar, staten har pålagt dem,” siger advokat Sune Skadegaard Thorsen fra firmaet Global CSR. 

Han mener, ligesom de andre eksperter, Kommunen har talt med, at afgørelsen bør få Indenrigsministeriet på banen. 

”Afgørelsen viser, at der er tvivl om retstilstanden. Så ministeriet må få skabt klarhed på de punkter, hvor der er konflikt mellem de politiske mål og de juridiske rammer,” siger lektor Karin Buhmann fra Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet. 

Og Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole istemmer: 

”Det ville være mærkeligt, hvis kommunerne var en slags reservat, hvor man ikke må være bæredygtig. Men hvis retstilstanden var sådan, måtte man ændre den med ny lovgivning,” siger han. 

Og i Aarhus er Thomas Medom, som han siger, 'rystet over afgørelsen'.

”Hvis man ikke kan foretage et politisk valg, hvor man fremmer bæredygtighed, ved jeg ikke, hvad der er tilbage af det højt besungne kommunale selvstyre.”

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet