Fagfolk og eksperter frygter ændring af social lovgivning

Et nyt lovforslag udpensler kommunernes ret til at tage økonomiske hensyn på socialområdet. Forslaget er mindre omfattende end frygtet, men kritikere er stadig skep tiske over for signalværdien.

social

Af Sofie Flensburg | [email protected]

Det vækker bekymrede miner blandt faglige organisationer og socialretlige eksperter, at regeringen nu vil ændre loven, så det tydeligt fremgår, at kommuner gerne må tage økonomiske hensyn i sager om handicappede og socialt udsatte. 

Det nye lovforslag er en udmøntning af økonomiaftalen for 2012 og indebærer blandt andet, at kommunernes ret til at tage økonomiske hensyn og fastsætte lokale serviceniveauer skrives direkte ind i serviceloven. 

Den del af økonomiaftalen fik bred kritik i løbet af sommeren 2011. Men som forslaget foreligger nu, møder det mere blandede reaktioner.

“I sommer sagde jeg, at det enten ville blive en meget drastisk ændring eller ingen ændring overhovedet. Jeg må jo konstatere, at som forslaget ser ud nu, er det det sidste. Det er alene en præcisering af gældende ret,” siger lektor i socialret ved Aalborg Universitet, John Klausen. 

Han peger dog på, at der er risiko for, at kommunerne misforstår ændringen og tolker det som en mulighed for at tage mere hensyn til økonomien, end serviceloven tillader.

Retssikkerhed under pres

Den risiko frygter professor i socialret ved Københavns Universitet, Kirsten Ketscher, også. Hun ser lovændringen som del af en tendens til at økonomiske hensyn kompromitterer borgernes rettigheder. 

“Man har jo på en måde altid haft mulighed for at tænke i økonomi, så der er jo som sådan ikke noget nyt i det. Men det er en meget kedelig ændring, der nedprioriterer rettighedsaspektet og giver kommunerne større magt over borgerne. Alt i alt mener jeg, at lovændringen er egnet til at skade borgernes rettigheder og til at skabe mere tvivl om dem,” siger hun. 

Danske Handicaporganisationer stiller sig også kritiske over for lovforslaget. Formand Stig Langvad mener, at kommunerne allerede nu tager sig for store friheder i forhold til at spare på handicapområdet. 

“Kommunerne ønsker at skære, så man når et minimum af service og ofte overtræder loven. Det kan de få bemyndigelse til gennem denne lovændring,” siger han.  

Større gennemsigtighed

Den bekymring er helt ubegrundet, lyder det fra formand for børne- og kulturudvalget i KL, Jane Findahl (SF). Hun siger, at det fremgår tydeligt, at kommunerne forsat skal overholde servicelovens bestemmelser om at vurdere hver sag individuelt. 

“Faktisk mener jeg, at der kommer større gennemsigtighed, når kommunerne får mulighed for at fastlægge serviceniveauer. Så har kommunerne jo pligt til at oplyse forskellige typer af borgere om, hvad de har ret til,” siger hun.

Dansk Socialrådgiverforening var i sommer stærkt kritiske over for udsigten til, at ankesystemet skulle tage større hensyn til kommunernes serviceniveauer. Nu er formand Bettina Post lettet, selv om hun stadig havde foretrukket, at forslaget ikke var blevet stillet. 

“Vi vil selvfølgelig holde øje med, hvordan kommunerne tolker denne her ændring, men den kan også ses som en understregning af, hvor grænsen går og af, at kommunerne skal overholde serviceloven. Det er måske en lidt optimistisk tolkning, men det er tydeligt, at denne her regering vil noget andet,” siger hun. 

Også Socialpædagogerne deler den mere positive tolkning. Formand Benny Andersen tilføjer dog, at han også er bekymret for, at kommunerne vil tolke lovændringen som mere end blot en præcisering.

 

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet