Fagbevægelsen retter blikket mod de borgerlige

Medlemmernes ændrede stemmemønster og udsigten til en ny regering har fået fagbevægelsen til at orientere sig mod de borgerlige. Flere fagforbund fortæller om et langt tættere samarbejde.

Af Jon Kiellberg | [email protected]

Det vakte stor opsigt sidste år, da Dansk Metals formand, Claus Jensen, var gæstetaler på Venstres landsmøde. Det var første gang, at et traditionelt rødt forbunds formand holdt tale på et Venstre-landsmøde, men måske var det slet ikke så overraskende endda. For alle de fagforbund, Kommunen har talt med, fortæller, at de i stigende grad retter blikket mod de borgerlige partier. Ifølge Dansk Metals Claus Jensen spiller udsigten til et eventuelt regeringsskift en rolle. 

- Det er ingen hemmelighed, at vi også holder møder med Lars Løkke Rasmussen. Venstre står jo til at få en del mandater i ryggen, så det er klart, at vi også orienterer os i den retning i forhold til et eventuelt regeringsskift, siger han.

Skriften på væggen

Både ham og de andre formænd for fagforeningerne kan nemlig godt læse meningsmålinger. Og nu peger alt i retning af en Venstre-regering efter næste valg. Derfor satses der nu på et tættere og mere fortroligt samarbejde med de borgerlige partier. For selvom forbund som HK, 3F og Dansk Metal altid har haft tætte bånd til især Socialdemokraterne, er forbundene opmærksomme på, at deres medlemmer valfarter fra S til Dansk Folkeparti og Venstre. For som forbundssekretær Søren Heisel i 3F konstaterer:

- Der er jo ingen tvivl om, hvilke partier der reelt ønsker os det godt. Men vi har 320.000 medlemmer, og det er jo nok ikke en hemmelighed, at de ikke allesammen stemmer på Socialdemokraterne.

Indenfor de sidste par år er der blevet holdt langt flere fortrolige møder og uformelle samtaler mellem de borgerlige og fagforbundene. Men kontakten foregår ikke udelukkende bag lukkede døre. For eksempel lancerede 3F op til kommunalvalget i efteråret en hjemmeside om løndumping. Her turnerede politikere lige fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti rundtom i landet med 3F's budskab om at bekæmpe løndumping.

Hegnspælene rives op

De traditionelle alliancer mellem arbejdsmarkedets parter og de politiske partier er ved at blive udvisket og i visse tilfælde forsvinde. Op til valget i 2011 støttede 3F massivt Socialdemokraterne, blandt andet med kampagnen ’Skævt’, som tordnede mod VK-regeringens skattelettelser og nedskæringer. Til næste valg tyder det på, at støtten til Socialdemokraterne bliver nedtonet. Og en lignende kampagne mod de borgerlige partier synes i dag utænkelig. 

På samme måde er erhvervsorganisationerne begyndt at orientere sig mod begge sider af folketingssalen. Op til valget i 2011 bød Dansk Industri Socialdemokraterne op til en tættere pardans til stor irritation for Lars Løkke Rasmussen og Venstre, som beskyldte DI for at være illoyale. Men DI gjorde i virkeligheden det, som enhver professionel arbejdsmarkedsorganisation bør gøre: De lavede interessevaretagelse for deres medlemmer og skelede til, hvem der stod til at få magten.

Fokus for fagforeningerne er, hvor magten og indflydelsen bevæger sig hen. Og derfor hviler øjnene nu på de borgerlige partier - noget, som ikke er gået ubemærket hen blandt de borgerlige arbejdsmarkedsordførere. Mai Mercado (K) oplever, at der er opstået et større interessefællesskab med fagforeningerne.

- Jeg oplever helt klart, at flere forbund har professionaliseret samarbejdet og arbejder mere strategisk med de borgerlige partier. Der er områder, hvor vi har fælles interesser, og dem er flere fagforbund interesseret i at arbejde med, siger hun og tilføjer:

- Jeg skal ikke kunne sige, hvad baggrunden er for et tættere samarbejde fra fagbevægelsens side. Jeg har blot noteret en stigende interesse og et mere formelt samarbejde, forklarer Mai Mercado.

Det billede kan Venstres arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen godt nikke genkendende til. Han mener også, at dialogen mellem de forskellige forbund er blevet intensiveret de senere år, og at fagbevægelsen er blevet langt mere åben overfor at indgå et tættere samarbejde med Venstre.

Det bekræftes af formanden for FTF, Bente Sorgenfrey: 

- Det er klart, at dem, som har magten, bruger vi megen tid på. Men vi er også meget opmærksomme på, at magten kan vende. Derfor er det utrolig vigtigt at dyrke kontakten til Løkke og Barfoed, der kan tænkes at tage over, hvis denne her regering ikke bliver genvalgt, siger hun.

Mister magt

Susanne Hegelund, der er partner i kommunikationsvirksomheden Hegelund & Mose og medforfatter til blandt andet ‘Lobbyistens Lommebog’, mener, at det er en helt naturlig udvikling, at fagforbundene indgår et tættere samarbejde med de borgerlige partier, dels fordi fagforbundene godt kan se, hvor de politiske vinde blæser hen, dels fordi fagbevægelsen er sakket bagud, når det gælder professionaliseringen af den politiske interessevaretagelse:

- Fagbevægelsen har mistet en del af sin legitimitet, fordi den har mistet noget af den formelle magt, der lå i tidligere tiders måde at lave love på. Engang var det arbejdsmarkedsparterne og KL, der – stort set - bestemte det hele, fordi de sad tungt på de formelle nævn, råd og kommissioner. I dag er de parter blevet udfordret af alle mulige andre, som også blander sig i koret, forklarer Susanne Hegelund.

Hun peger blandt andet på, at fagbevægelsen her på det seneste er begyndt at arbejde mere professionelt med moderne interessevaretagelse og inddrage nye lobbyværktøjer, der passer til nutidens krav og fragmenterede politiske landskab.

Forbundssekretær for HK Villy Dyhr er enig i, at både HK og resten af fagbevægelsen skal blive langt bedre til at arbejde systematisk med lobbyisme og gå tidligt ind i beslutningsprocesserne for at påvirke den politik, der bliver ført. På den baggrund er HK ved at omorganisere sig og har lige hyret en Public Affairs-chef til at styrke den strategiske interessevaretagelse.

- HK har haft rimelig stor indflydelse i sin lange historie. Jeg synes personligt, at vi får for lidt indflydelse i forhold til vores størrelse, siger Villy Dyhr og tilføjer:  

- Vi kunne godt sidde og være sure over de forliste trepartsforhandlinger, men det nytter ikke noget. Der er vi nødt til at finde andre veje for at få indflydelse. Den nuværende regering laver jo rigtig mange forlig med den borgerlige del af oppositionen. Derfor er det naturligvis også vigtigt, at den borgerlige fløj kender vores argumenter og fakta. Vi varetager medlemmernes interesse, så vi skal påvirke alle dem, som tager beslutninger. Og vores medlemmer stemmer jo bredt på alle partier.

Arbejdsmarked

Kommunikation

Tilmeld dig nyhedsbrevet